USA genåbner ambassade i Cuba

15859186069_103bf8055c_b
Day Donaldson, Flickr!
Foto: Cuba og USA genoptog 20. juli de diplomatiske forbindelser, der blev afbrudt i 1961.
Laurits Holdt

Fredag tager USA’s udenrigsminister John Kerry på officielt besøg i Cuba. Her skal han genåbne indvie den amerikanske ambassade, der i årtier er blevet passet af ansatte på den schweiziske ambassade.

Det bliver landets først besøg af en amerikansk udenrigsminister siden 1945, skriver CNN.

De to lande genoptog de diplomatiske forbindelser 20. juli. De blev afbrudt i 1961 – to år efter revolutionen i 1959, der bragte Fidel Castro – der torsdag fylder 89 år – til magten. Han var landets leder indtil 2008, hvor han trak sig tilbage og overlod præsidentkontoret til sin sin lillebror Raul Castro, der i dag er 84 år.

Cuba har allerede genåbnet sin ambassade i Washington, hvor der blev skålet i mojitos og Havana Club rom sammen med omkring 500 indbudte gæster, skriver CNN.

Tilbage i juli sagde Raul Castro, at det er begyndelsen på en ny fase i de to landes forhold og at det bliver en lang og svær vej mod en normalisering. Der vil skulle findes løsninger på problemer, der er blevet bygget op gennem årtier og som har skadet båndene mellen de to nationer og deres befolkninger.

Et af disse problemer er, at det revolutionære styre i Cuba beslaglagde amerikansk ejendom i landet.