Om undersøgelsen
Det er den danske kirkelige børneorganisation Viva Danmark, der sammen med de to partnerorganisationer Philippine Children’s Ministries Network, Inc. og International Justice Mission Philippines står bag undersøgelsen.
Undersøgelsen er en del af det EU- og CISU-støttede projekt End OSEC: A model response to online sexual exploitation of children.
Projektet, der bliver afsluttet i sommeren 2022, arbejder med forebyggelse af OSEC (en forkortelse for online seksuel udnyttelse af børn), rehabilitering af ofre og bistand til redningsaktioner for ofre og børn og unge i sårbare omstændigheder.
Filippinske børn og unge er usikre på, hvad sikker adfærd på internettet er, og hvor de skal sætte deres personlige grænser online. Det viser en ny undersøgelse fra et udviklingsprojekt om online seksuel udnyttelse af børn (OSEC) i Filippinerne.
Online seksuel udnyttelse af børn – oftest forkortet OSEC (Online Sexual Exploitation of Children) – dækker over en vifte af overgreb på og udnyttelse af børn og unge – blandt andet grooming, hvor gerningsmanden opbygger en relation til et barn eller en ung med henblik på at begå et seksuelt overgreb, sextortion, hvor børn eller unge bliver truet med at få offentliggjort seksuelt materiale med dem og deciderede fysiske overgreb, hvor ofret bliver udsat for seksuelle krænkelser. Fænomenet er særligt udbredt i Filippinerne, der af UNICEF bliver betegnet som ”det globale epicenter for handel med live-streamet seksuelt misbrug”.
OSEC bliver oftest begået af flere gerningsmænd på tværs af kontinenter. På den ene side af skærmen sidder som oftest midaldrende mænd fra Vesten, der via sociale medier bestiller og aftaler betaling for forskellige typer overgreb begået på børn og unge. I den anden ende af forbindelsen står en facilitator klar til at instruere et eller flere børn eller en overgrebsmand i seksuelle handlinger. Overgrebene bliver oftest live-streamet fra private hjem, og størstedelen af facilitatorne og gerningsmændene er en del af ofrenes familie eller omgangskreds.
Men OSEC dækker også over børn og unge, der selv streamer seksuelt indhold direkte til gerningsmændene via internettet. Ifølge Internet Watch Foundation steg mængden af ’selv-genereret’ seksuelt materiale 77 procent på globalt plan fra 2019-2020, og også i Filippinerne bliver det mere udbredt. Samtidig viser nye rapporter, at der er mangel på data og viden om OSEC, og at der derfor er betydelige mørketal.
Derfor var organisationerne bag undersøgelsen interesserede i at vide mere om børnenes egen adfærd og viden om sikkerhed på nettet for at kunne blive bedre til at arbejde forbyggende.
”Filippinske børn og unges medieforbrug er steget voldsomt de seneste år, og derfor var det vigtigt for os at forstå, hvordan de opfører sig online, og hvordan det hænger sammen med de forskellige former for online overgreb,” siger Thomas Krag Langvad, programkoordinator hos Viva Danmark, der er en af organisationerne bag projektet.
Tvang og usikkerhed
Deltagerne i undersøgelsen er skolebørn i alderen 7-17 år, der går i 3.-8. klasse i de to byer Dasmariñas City og Iligan City, der er karakteriseret som ”højrisiko-områder” baseret på det estimerede antal ofre i byerne.
Flere end 66.000 spørgeskemaer blev uddelt, indsamlet og behandlet i forbindelse med et undervisningsforløb mellem september 2020 til sidste på foråret 2021. I undersøgelsen blev deltagerne blandt andet spurgt, om de var stødt på en række potentielt skadelige ting eller situationer på nettet, og mere end otte procent i begge byer svarede, at de havde følt sig tvunget til at gøre ting, de ikke ville online (8,28 procent i Dasmariñas; 8,31 procent i Iligan). Næsten fem procent i Dasmariñas og mere end otte procent i Iligan svarede desuden, at de havde gjort upassende ting i chat-rum, på sociale medier eller via e-mail.
Som en del af undersøgelsen blev skoleeleverne også bedt om at forholde sig til en række handlinger eller scenarier online. Deltagerne blev bedt om at svare på, om de mente situationen eller handlingen var sikker, usikker, eller om de var i tvivl om, hvor vidt det var sikkert eller usikkert.
Og her blev det klart, at der var stor usikkerhed blandt børnene og de unge. Flere end hver tredje af deltagerne var usikre på, om det er sikkert at lægge billeder og videoer op på sociale medier. På spørgsmålet om, hvorvidt det er sikkert at modtage en gave fra en person, deltageren havde mødt på nettet, svarede omkring hver tredje deltager i begge byer igen, at de var usikre på, om det var sikkert.
I den sidste del af undersøgelsen svarede deltagerne på, om de mente, det var sikkert at online-chatte eller tale med personer, de kendte i en række forskellige sammenhænge. Her viste resultaterne, at en stor del af deltagerne var i tvivl om, om det var sikkert at være i kontakt med en person, en ven eller bekendt havde introduceret. Derudover svarede mere end en ud af fem, at de var usikre på, om det er sikkert at chatte eller tale med en person, de kun har mødt online.
OSEC i Filippinerne
Myndighederne i Filippinerne har identificeret 381 ofre i 90 sager i årene 2011-2017.
Gennemsnitsalderen for ofrene var 11 år, og 86 procent af dem var piger.
I de tilfælde hvor myndighederne kender ofrets relation til den lokale gerningsmand, er mere end 80 procent enten ofrets biologiske forældre eller andre pårørende.
Kilde: International Justice Mission
Usikkerheder gør børnene mere sårbare
Undersøgelsen skal tages med flere forbehold. Deltagerne fik udleveret spørgeskemaet og udfyldte det i deres eget hjem, og derfor er der i undersøgelsen ikke kontrol over, hvordan det er blevet udfyldt, og om særligt de yngre deltagere har fået hjælp til at besvare spørgsmålene.
Alligevel er resultaterne af undersøgelsen med til at tegne et billede af børnenes viden om OSEC, forklarer Marie Michelle Quezon, der er koordinator på UNICEFs børnebeskyttelsesprogram i Filippinerne.
”Tallene viser tydeligt, at der er mangel på viden om og undervisning i farerne i cyberspace,” siger Quezon, der har arbejdet med OSEC i Filippinerne siden 2015.
Dermed passer tallene også med nye undersøgelser fra UNICEF, der viser, at både børn og forældre i Filippinerne mangler viden om sikkerhed på nettet, ligesom de siger noget om den ekstra store risici, der er for børn og unge, siger Marie Michelle Quezon:
”Når børn har lav bevidsthed om deres handlinger online, gør det dem mere sårbare over for OSEC. Mange filippinske børn er desuden nysgerrige omkring deres seksualitet, men det er tabu at tale om i hjemmene, og derfor søger de svar på nettet, hvilket øger risikoen for grooming.”
Ifølge Marie Michelle Quezon er det svært at sætte tal eller procenter på, hvor sårbare filippinske børn er over for OSEC, men der er en lang række omstændigheder, såsom fattigdom, herskende sociale normer og og huller i systemet, der bidrager til sårbarheden – og de fleste af omstændighederne er blevet forværret under Corona-pandemien, vurderer hun.
Det bakkes op af en række tal og statistikker fra Filippinerne, der viser, at antallet af anmeldelser om seksuelle overgreb på børn er steget voldsomt under pandemien – blandt andet fordi sårbare og fattige familier har mistet arbejde og indtægt. Ifølge det filippinske justitsministerium, steg antallet af anmeldelser om online seksuelle overgreb på børn i landet 265 procent i starten af Corona-pandemien, mens antallet af anmeldelser om delinger af seksuelle billeder af filippinske børn steg med 300 procent i de første måneder af pandemien.
Resultaterne af undersøgelsen skal bruges i den samlede konklusion på det internationale projekt, og hos Viva Danmark er der allerede nu planer om at bruge den til at forbedre fremtidige udviklingsprojekter.
”Grundlæggende ser vi OSEC som en fattigdomsproblematik, særligt den del som indeholder finansielle transaktioner. Men der er også aspekter i, at filippinske børn og unge er kommet rigtig meget online på meget kort tid. Det er klart for os, at OSEC er et vidtrækkende problem med mange og alvorlige konsekvenser, og derfor er det vigtigt hele tiden at vurdere, hvordan vi bedst hjælper sårbare familier,” siger Thomas Krag Langvad.
Lasse P. Underbjerg er kommunikationsmedarbejder hos Viva Danmark og kandidatstuderende på Miljø- og Konfliktanalyse på Aarhus Universitet.