Hong Kongs politi laver razzia på Den Himmelske Freds Plads-museum
Den 4. juni-museet i Hong Kong fik kun lov at eksistere i få år. Her udstillede det information og historiske genstande med tilknytning til massakren den 4. juni 1989, hvor de kinesiske myndigheder brutalt satte hæren ind mod de titusindvis af fredelige studerende, der demonstrerede mod styrets korruption og for demokrati på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.
Om morgenen torsdag den 9. september foretog Hong Kongs politi en razzia på museet og fyldte en lastbil med beslaglagte genstande. Razziaen kom et døgn efter, at fire medlemmer af den civilsamfundsorganisation, der drev museet, var blevet anholdt, anklaget under bystatens nationale sikkerhedslov. Det skriver The Guardian.
Den 4. juni-museet har været skiftevis åbent og lukket, siden det første gang slog dørene for sin permanente udstilling op i 2014. Senest blev det lukket i juni, da politiet meldte ud, at man havde indledt en undersøgelse af, om museet var i besiddelse af den rette tilladelse.
Siden Hong Kong indførte sin nye sikkerhedslov i juni 2020 har styret i Beijing gradvist strammet grebet om den semiautonome bystat. Som Vivian Wang, der dækker Hong Kong for The New York Times, kommenterede på situationen i juni 2021 og sagde, at den gennemgående tendens er: ”En stadig hårdere og mere åbenlys undertrykkelse af de rettigheder, der gjorde Hong Kong anderledes end Fastlandskina.”
Den 20 år lange krig i Afghanistan har efterladt en masse tunge våben i landet, som nu er i hænderne på Taliban.
Foto: Paula Bronstein/Getty Images
Oversigt: USA har leveret masser af tunge våben til Afghanistan siden 2001
Da USA og allierede invaderede Afghanistan i efteråret 2001, blev det også en start på en heftig import af våben i landet. Med udgangspunkt i sin database over våbenoverførsler har Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI, skabt et overblik over tilførslen af store våben gennem de 20 år, krigen varede.
Langt flertallet af de importerede tunge våben gennem årene har været luftfartøjer (herunder droner på minimum 20 kg) og pansrede køretøjer. Med til SIPRI’s definition af store våben hører også blandt andet luftforsvarssystemer, satellitter, artilleri, missiler og torpedoer.
Overførslen af tunge våben til Afghanistan toppede i årene 2011-2015, hvorefter den faldt igen, faktisk med hele 24 procent, mellem 2016-2020.
Hvor Rusland i de første fem år var den største afsender af tunge våben og stod for levering af 72,5 procent af den samlede mængde, overtog USA siden den stilling og har de sidste 15 år domineret forsyningskæden. I perioden 2016-2020 udgjorde amerikanske våben hele 89,5 procent af den samlede overførsel.
Udover de to stormagter har en stribe af andre aktører overført våben til Afghanistan, herunder især NATOs medlemslande.
Sætter man overførslen af tunge våben til Afghanistan ind i et globalt perspektiv, er landet ikke nogen særlig stor modtager. Mellem 2016-2020 modtog landet blot 1 procent af den samlede globale overførsel, hvilket svarer til en 25. plads.
SIPRI kommer også med en vurdering af, hvilken betydning det kan få, at Taliban nu har overtaget magten i landet og dermed de tunge våben, der tidligere var i den afghanske hærs besiddelse:
”Alt i alt forekommer det usandsynligt, at de tunge våben, som Taliban nu har i sin varetægt, vil udgøre en alvorlig trussel mod stabiliteten i hverken Afghanistans nabolande eller lande længere væk. Det store antal håndvåben og lette våben samt ammunition giver imidlertid anledning til en potentielt væsentligt større bekymring.”
Libanons nye premierminister, milliardæren Najib Mikati.
Foto: LEBANESE PRESIDENCY/Anadolu Agency via Getty Images
Libanon får regering efter 13 måneders politisk dødvande
Efter 13 måneder har Libanon omsider fået sig en regering. Den forrige regering, ledet af Hassan Diab, gik af i august 2020, efter den store eksplosion på havnen i Beirut, der efterlod dele af byen i ruiner og dræbte over 200 mennesker. Siden har landets politiske ledelse ikke kunnet blive enige om en regering, og det politiske dødvande har blot forværret den vanskelige situation, Libanon befinder sig i.
Læs også: Libanon: Dette er, hvad der sker, når ondskab hersker
Nu er det imidlertid lykkedes den udpegede premierminister, milliardæren Najib Mikati, at sammensætte en regering. Selvom regeringen er ny, peger mange på, at det er de samme mennesker, der stadig trækker i trådene, og at udpegelsen af de 24 nye ministre således er foretaget af de selvsamme folk, hvis korruption og elendige forvaltning af landet har skabte det økonomiske dødvande, Libanon i dag står i. Det skriver France 24.
Libanon befinder sig i en af de værste økonomiske kriser, verden har kendt de sidste 150 år. Siden 2019 har det libanesiske pund mistet over 90 procent af sin værdi, landets udenlandske valutareserve er tømt, og der er mangel på alt lige fra elektricitet, benzin og madvarer til medicin.
Læs også: Medicinmangel i Libanon: ”Der er ikke noget medicin. Det er slut!”
En kvinde modtager en corona-vaccine den 3. august 2021 i Bulawayo, Zimbabwe. Landet står i en voldsom tredje bølge af pandemien.
Foto: KB Mpofu/Getty Images
Tvangsvaccinering af arbejdere i Zimbabwe
Mens en ny bølge af coronasmitte hærger i Zimbabwe, klager flere og flere arbejdere over, at de trues med fyring, hvis de ikke lader sig vaccinere mod corona. Der er også historier om, hvordan arbejdsgivere ”stuver arbejdere sammen som dyr” for at tvangsvaccinere dem.
Det har nu fået Den Zimbabwiske Kongres for Fagforeninger, ZCTU, der repræsenterer 35 arbejderfagforeninger, til at trække landets regering og seks virksomheder i retten. Det skriver The Guardian.
I sin fremlægning af sagen til rettet, nævner ZCTU foruden de seks virksomheder også Rigsadvokaten og beskæftigelsesministeren og forlanger, at retten griber ind og sætter en stopper for tvangsvaccinering. Enhver person, der har overvejet for og imod vaccinen, må træffe en personlig beslutning af, om vedkommende ønsker at blive vaccineret eller ej, skriver ZCTU blandt andet.
Rigsadvokaten har reageret og kaldt det malplaceret, og at ZCTU hverken burde havde nævnt ham selv eller beskæftigelsesministeren, da spørgsmål relateret til folkesundheden hører under sundhedsministeren, og at det desuden er regeringens og ikke rettens opgave at give en minister pligt til at gennemføre love.
I juni nævnte landets vicepræsident og sundhedsminister, at man overvejede at gøre vaccination obligatorisk for alle, der færdes på offentlige steder.
Zimbabwes økonomi var i forvejen hårdt presset, og halvandet år med Covid-19-relaterede lockdowns har ikke hjulpet på situationen. Lige nu står landet midt i en voldsom tredje bølge, der står for 50 procent af landets samlede corona-relaterede dødsfald.
Omkring 2,5 millioner ud af landets knap 15 millioner indbyggere er vaccineret første gang, lyder opgørelsen fra Zimbabwes regering. Målet er at 10 millioner er fuldt vaccineret til december.
Til næste gang du skal transportere et næsehorn
Det var i år 31. gang, at de alternative Nobelpriser, Ig Nobelpriserne, blev uddelt – det skete forleden ved en online ceremoni frem for på Harvard Universitet, der normalt huser løjerne.
Ig Nobelpriser uddeles til videnskabelige bedrifter, der ”først får folk til at grine og dernæst til at tænke”. Bag showet står det satiriske tidsskrift Annals of Improbable Research, mens selve prisoverrækkelsen varetages af faktiske nobelprisvindere under stor morskab – hvis du har halvanden time, kan du (gen)se hele herligheden ovenfor.
En af årets ti priser, nemlig den inden for transport, gik til en gruppe forskere fra Namibia, Sydafrika, Tanzania, Zimbabwe, Brasilien, Storbritannien og USA for deres bevis for, at den bedste måde at lufttransportere næsehorn på er ved at bedøve dem og hænge dem med hovedet ned af under en helikopter.
Teknikken har været anvendt længe i afrikanske nationalparker, når næsehorn skal flyttes mellem forskellige områder, men der manglede undersøgelser af, hvilken effekt transportformen har på de store dyrs lungefunktion og metabolisme.
Det satte forskergruppen, i samarbejde med Namibias miljø- og turistministerium, sig for at undersøge. Til selve eksperimentet bedøvede forskerne i alt 12 næsehorn og hængte dem med hovedet nedad fra en kran i 10 minutter.
Det viste sig, at tykhovederne fint kan klare flyveturen på hovedet, og at det er bedre for dem, end at blive transporteret på siden.
En af forskerne, vildtlæge Pete Morkel, har udtalt til BBC, at forsøget har gjort på hovedet-transport af næsehorn, og også elefanter accepteret: ”Det næste, vi skal kigge på, er om metoden også virker ved andre dyr som bøffel, flodhest og måske endda giraf.”
Andre af årets mere pudsige priser tæller:
- Afdækningen af, at overvægt blandt et lands politikere kan været en god indikator for landets korruptionsniveau (økonomiprisen)
- Undersøgelser af, hvorfor fodgængere ikke konstant går ind i hinanden (kinetikprisen)
- Afprøvning af hypotesen om, at mennesker udviklede skægvækst for at beskytte sig mod slag i ansigtet (fredsprisen)
Hvis du har set prisoverrækkelsen, og du stadig har mere tid at slå ihjel, kan du kaste dig over det videnskabelige næsehornsstudie, der lyder den mundrette titel, (som det ville være synd og skam at oversætte):
