På den lille plads foran den enorme Al Quaraouiyine-moske i Fes, Marokko, er der et leben uden lige. Kobbermageren står og hamrer og banker på enorme kobberkar, æsler trækker kærrer forbi med læssevis af skind, og der arbejdes ihærdigt i de små værksteder. Når porten står åben, kan ikke-muslimer få et kig ind til den store plads foran moskeen, der er beklædt med blå-hvide mosaikker og med en marmorfontæne i midten, hvor mænd går omkring, mens kvinder og børn sidder på store røde tæpper.
Lige ved siden af ligger et af verdens ældste biblioteker. Al Quaraouiyine-biblioteket, der er tilknyttet Al Quaraouiyine-universitetet, åbnede i maj en enestående samling af manuskripter, der stammer fra det 9-12. århundrede, og som tidligere har været lukket for offentligheden.
Biblioteket blev opført i år 859 af en oplyst og from kvinde, Fatima El-Fihra, datter af en velhavende tunesisk handelsmand. Hun investerede hele sin formue i at skabe en moske og et videnscenter i byen.
Det er også en kvinde fra Fes, som gennem tre år har stået for at renovere ruinbygningen, der var ved at falde sammen. Den unge marokkansk-canadiske arkitekt Aziza Chaouni, der har tegnestuer i Fes i Marokko og i Toronto, udgør en interessant fornyelse i marokkansk arkitektur. Opgaven lød ikke bare på at restaurere murene og beskytte dokumenterne, men også at gøre biblioteket til et offentligt sted.
I 2012 gav den kuwaitiske Arab Bank et lån til det marokkanske kulturministerium, så Marokkos konge Mohammed den 6. kunne realisere planen om at bevare dette vigtige kulturarvsmonument, der repræsenterer nogle af de ældste manuskripter i hele Mellemøsten.
Historisk sted
Det nyligt restaurerede bibliotek ligger lige ud til mosaikbeklædte gårdhaver med rislende fontæner og overdækkede arkader båret af marmorstøtter. Biblioteket indeholder en læsesal, en konferencesal, et værksted til at restaurere bøger og et arkiv med over 4000 sjældne bøger med vigtig viden fra hele Mellemøsten.
Salene emmer af historie. Al Quaraouiyine-biblioteket har haft besøg af nogle af den arabiske verdens største videnskabsfolk – fra filosoffen og sufi-digteren Ibn Al Arabi i det 12. århundrede til historikeren Ibn Khaldun, der underviste på det tilstødende Al Quaraouiyine-universitet et par hundrede år senere. Bibliotekets samling indeholder for eksempel sjældne sufi-skrifter og fine gamle udgaver af koranen med sider af skind.
Al Quaraouiyine-universitetet ligger i den gamle bydel i Fes, der er den ældste af kongebyerne i Marokko og på UNESCO’s liste over verdenskulturarv. Ifølge UNESCO er Al Quaraouiyine-universitetet det første universitet i verden. Herom strides de lærde, men det er uden tvivl blandt de ældste institutioner med højere uddannelser og en tværkulturel profil. Det betragtes som forløberen for universiteterne i Bologna, Oxford og Sorbonne i Paris. Biblioteket menes at være det længst fungerende i den arabiske verden.
Religion og uddannelse
Mens Alexandria-biblioteket i Egypten, der normalt opfattes som det ældste i verden, brændte ned og et nyt blev bygget, består Al Quaraouiyine-biblioteket som den samme bygning og med de samme manuskripter som oprindeligt. I over 1200 år var det enorme Al Quaraouiyine-kompleks med moske, universitet og bibliotek et enestående eksempel på, hvordan uddannelse udgjorde hjertet i den muslimske religion og civilisation.
Bygningen blev opført som en lille madrassa-skole knyttet til Al Quaraouiyine-moskeen, der er en af de største moskeer i Nordafrika med plads til 20.000 mennesker. I middelalderen spillede skolen en førende rolle med hensyn til kulturel udveksling og overførsel af arabisk viden mellem muslimer og europæere. Der blev undervist i teologi og siden også i jura, filosofi, matematik, medicin, astrologi, astronomi, sprog og musik.
På det teologiske og juridiske plan har biblioteket været referencepunkt for maliki-doktrinen, der lagde vægt på praktisk viden om blandt andet medicin og jura og siden blev udbredt i Vestafrika, Sudan og dele af den arabiske halvø. De studerende var især drenge fra 13-30 år fra Spanien og hele den arabiske verden på grund af universitets ry som vugge for den rige arabisk, andalusiske kultur og åndelige arv. Universitetets kvindelige grundlægger sørgede også for, at unge kvinder fik adgang til at studere her, hvilket var et brud med den gængse opfattelse, at kvinder ikke havde adgang til højere uddannelse.
Efter ophøret af det franske protektorat fra 1912-1956 blev det vigtigt at ændre Al Quaraouiyine-universitetet for at producere kandidater til et moderne samfund og samtidig fastholde de islamiske studier. Det ny universitet blev derfor underlagt staten og opført i den ny franske bydel uden for medinaen.
Andalusisk byggestil
Byen Fes blev grundlagt i år 789 af Idriss den 1, der etablerede det første kongedømme i Marokko og islamiserede landet. Fes var oprindeligt en fattig berberby, men voksede eksplosivt, da 8000 familier flygtede fra det dengang muslimske Spanien og Portugal. Senere kom mange familier fra Kairouan i Tunesien, der huser en af de ældste og største moskeer i Nordafrika og betragtes som vugge for den muslimske maliki-doktrin.
Det var denne kulturelle smeltedigel, der skabte grundlaget for områdets religiøse, kulturelle og arkitektoniske rigdom. Kvarteret i den østlige del af Fes er opkaldt efter Kairouan-moskeen i Tunesien, og universitets grundlægger kom fra en de velhavende tunesiske handelsfamilier.
Al Quaraouiyine-komplekset er fortsat et markant vartegn for byen og et enestående eksempel på den arabisk-andalusiske arkitektur, der er kendt fra byggerier i Alhambra i Spanien. Men bygningerne er blevet udvidet og ændret gennem flere marokkanske dynastier, der hver har tilføjet nye stilarter som mosaikker, træskærerarbejder og interiør.
Fra de omkringliggende bjerge kan man tydeligt se moskeens minaret og de grønne tegltage inde i Fes’ gamle medina, der er tæt bebygget med gulkalkede huse, fine gamle fontæner, koranskoler, moskeer og omringet af den gule bymur. Fes er stadig en kulturby med stor åndelig betydning. Byen er også arnested for den marokkanske elite og familien til prinsesse Lala, der er gift med Marokkos konge. Der holdes årlige sufi-musikfestivaler i fine gamle paladser.
Men mange års misligholdelse har tæret på den gamle bykerne. Derfor er bymuren også blevet restaureret, og der gøres meget for at bevare de gamle bygninger.
Bag murene
Arkitekten Aziza Chaouni, der har stået for renoveringen af biblioteket, har i øvrigt genskabt området omkring Fes-floden til et harmonisk og charmerende miljø i hendes gamle hjemby. Men arbejdet med det gamle bibliotek var en stor udfordring.
I et interview på TED (der står bag de berømte TED-talks) fortæller hun, at hun fik et chok, da hun så stedets tilstand:
“Det var ikke muligt at kontrollere temperaturen og fugtigheden i de rum, der indeholdt de vigtigste manuskripter tilbage fra det 9. århundrede, og der var revner i loftet.”
Under arbejdet med at rense murene fandt hun nogle gange et maleri og andre gange en dør. Hun stødte også på et kloaksystem under jorden, der var mere end hundrede år gammelt. Biblioteket har været igennem flere renoveringer, men det lider stadig under mangel på isolering, et blokeret dræningssystem, brud på fliser og elektriske installationer, ifølge Chaouni.
En anden udfordring var at genskabe bygningens tidligere storhed samtidig med at give den et mere moderne udtryk.
”Jeg ville gøre biblioteket til et levende sted for lokalbefolkningen, så de får adgang til viden om deres historie og deres kulturarv, men også lade turister, inklusiv ikke-muslimer, komme ind og se de storslåede bygninger. Udfordringen var at fastholde stedets ånd samtidig med at tilføre det moderne infrastruktur, bæredygtig energi, computere, udstillingssted og café,” siger hun over telefonen fra Fes.
Aziza Chaouni fortæller, at hendes bedstefar studerede jura på det gamle universitet, men at hun aldrig måtte komme ind og se biblioteket, fordi det kun var tilladt for islamiske studerende og lærere. Nu kan hendes eget barnebarn komme ind og se, hvor tipoldefaren tog sin juraeksamen.
Chaouni er kendt for at integrere arkitektur og landskab og give noget tilbage til fællesskabet. Hendes tegnestue er ved at opføre en bioklimatisk skole i det nordlige Marokko, et kulturcenter for unge og en udstillingssal for kunsthåndværk nær Atlasbjergene. Hun arbejder over hele verden med alt fra møbeldesign til byplanlægning. For nogle år siden bidrog hun til en udstilling om arabisk samtidskunst på Louisiana-museet i Humlebæk.
