Den buldrende vækst i Kina i de seneste årtier har gjort det asiatiske rige til verdens største udleder af CO2. Da Kina samtidigt er verdens mest folkerige land ligger det til gengæld noget længere nede på listen, hvis man måler udledningerne pr. indbygger. Ved denne målemetode ligger Kina faktisk lavere placeret end Danmark.
Ikke desto mindre er det yderst vigtigt for kampen mod klimaforandringer, når det mægtige land forpligter sig på en klimaindsats.
Det skete for første gang nogensinde med en bilateral aftale med USA i efteråret, og nu har Kina officielt lagt klimaløftet op på FN’s Klimasekretariats hjemmeside.
Løftet fra Kina er vigtigt for den proces, der skal føre til en international aftale om klimaet i Paris i december, mener Mattias Söderberg. Klimarådgiver ved Folkekirkens Nødhjælp.
”Kinas klimamål leverer et positivt signal til klimadebatten. Landet med verdens største udslip er for alvor begyndt at tage klimaudfordringerne alvorligt”, fortæller han, og konstaterer:
Udledninger skal toppe i 2030
I udspillet lover Kina helt konkret, at deres udledninger af CO2 skal toppe i 2030 og at øge andelen af energi, der ikke er baseret på fossile brændstoffer med 20% samme år.
Det kommer til at blive en del af ambitionerne i den internationale klimaaftale, der skal vedtages i Paris. Aftalen har været længe undervejs. Ved sidste runde af forhandlinger i Lima blev man enig om, at den nye aftale skal baseres på frivillige mål sat af de enkelte medlemslande.
De kaldes INDC, hvilket står for Nationally Determined Intended Contributions (Nationalt bestemte hensigter for bidrag).
Den nye aftale skal erstatte Kyoto-protokollen, som ikke forpligtede udviklingslande, heriblandt Kina. Siden da er udledninger blevet reduceret i flere rige lande, eksempelvis EU, mens de generelt er steget i udviklingslandene. Kina har i den periode udviklet sig til at være verdens største udleder af CO2.
”Kina har indtil nu understreget, at de er et uland, og at de derfor ikke har samme forpligtelser som rige lande. Men præsentationen af deres klimamål anerkender de, at de også har et ansvar, og det er meget positivt. Verden kan ikke længere deles op i de traditionelle kategorier med rige og fattige lande, og når det handler om klima er alle lande nødt til at gøre hvad de kan”, forklarer Mattias Söderberg.
Kan bidragene holde temperaturstigningen under 2 grader?
Hidtil har flere af de store lande rapporteret til FN’s Klimasekretariat om deres frivillige bidrag. Det gælder rige lande som EU, USA, Norge og Canada, men også udviklingslande som Gabon, Etiopien og Marokko. De mindre bemidlede lande har imidlertid sat som betingelse for indsatsen, at de opnår finansiel støtte.
Der er derfor stadigvæk store spørgsmål i processen op til vedtagelsen af aftalen i december. De fleste anerkender, at bidragene ikke vil være tilstrækkelige til at opnå målsætningen om, at temperaturen ikke må stige over 2 grader i forhold til niveauet før industrialiseringen.
”Hvis man ser på de klimamål USA, Kina og EU har kommet med, så er ambitionsniveauet for den kommende klimaaftale stadigvæk for lav. For fiskere på Bangladesh kyst, som trues af stigende havvandstande er det en ringe trøst, at de store lande kalder deres mål for ambitiøse fremskridt”, siger Mattias Söderberg.
Men udover de klimabidrag, der allerede er rapporteret, venter vi stadigvæk på flere væsentlige lande, pointerer han.
”Når Kina, USA og EU har præsenteret deres klimamål, vender blikket mod de andre store lande, som Japan, Sydafrika og Brasilien. Inden klimakabalen kan gå op skal alle landes planer præsenteres”.
Man kan finde Kina og de andre landes INDC’s her: http://www4.unfccc.int/submissions/indc/Submission%20Pages/submissions.aspx
