KOMMENTAR
Af Nils Brøgger Jakobsen
kampagne- og politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke
“Der er ikke en eneste bonde i et eneste u-land, som lider skade på grund af det (EU’s landbrugspolitik, red). Det er altså noget forfærdeligt vrøvl, og det er gammel snak”.
Sådan sagde Lars Hoelgaard fra EU’s Generaldirektorat for Landbrug under Folketingets høring om EU’s udspil til en ny landbrugspolitik den 23. februar.
Hvis Lars Hoelgaards udtalelser er udtryk for EU-embedsmændenes synspunkter i forhold til EU’s landbrugspolitik, må man erkende, at der er meget langt fra Bruxelles til en fattig bonde i Afrika.
En fattig bonde, som forsøger at tage konkurrencen op med danske landmænd, der hver især modtager flere hundrede tusinde kroner i landbrugsstøtte.
EU er verdens største aktør inden for handel med landbrugsprodukter. EU’s landbrugspolitik indebærer eksport af fødevarer, som udkonkur-rerer fattige landmænd i udviklingslandene og skævvrider konkurrence-vilkårene mellem rige og fattige bønder.
Derfor er det yderst skuffende, at det nye udspil fra EU Kommissionen er fuldstændig blindt over for landbrugspolitikkens konsekvenser for u-landene.
I stedet fokuserer udspillet på, hvordan EU’s landbrugspolitik kan bidrage til at producere fødevarer til resten af verden. En fuldstændig grotesk ambition, da netop EU’s landbrugspolitik er en af de strukturelle barrierer, som gør, at den altafgørende landbrugssektor i u-landene aldrig har realiseret sit store potentiale.
Langt størstedelen af EU’s landbrugsstøtte lever formelt op til WTO’s krav om at være minimalt handelsforvridende. Praksis er dog en anden, og selv efter reformen er EU’s landbrugspolitik stadig meget handelsforvridende.
Landbruget er selv bevidst om dette og gør jævnligt opmærksom på, hvor meget EU’s produktion af fødevarer ville falde, hvis støtten blev fjernet.
Danmark kommer til at spille en afgørende rolle i forhold til den kommende landbrugspolitik, der forventes vedtaget under det danske EU-formandskab i foråret 2012.
Danmark skal under forhandlingerne stå fast på ønsket om en gennemgående reform af EU’s landbrugspolitik, hvor alle former for støtte, som skader verdens fattige, udfases hurtigst muligt.
Faktum er, at 925 millioner sulter, og at EU’s landbrugspolitik bærer en del af ansvaret, til trods for at Lars Hoelgaard fornægter dette ansvar.
Kilde: artikel i seneste nyhedsbrev fra 92-gruppen om Miljø og Udvikling, marts 2011
