Hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, KOL, bronkitis og lungekræft, Alzheimers, diabetes og nyresygdomme. Disse syv sygdomme var i 2019 skyld i 44 procent af alle dødsfald i verden og dermed at finde på listen over de 10 mest hyppige dødsårsager sidste år.
Disse syv er ikke-smitsomme sygdomme, som populært kaldes livsstilssygdomme. De rammer altså ikke på grund af smitte eller infektion, men hænger i stedet sammen med måden vi lever på. I en nyligt offentliggjort beregning over dødsfald og sygdomme udgivet af verdenssundhedsorganisationen WHO står det klart, at vi lever dårligere og dårligere.
Tilbage i 2000 udgjorde livstilssygdommene kun fire af de ti primære dødsårsager, men siden har de været på heftig fremmarch. Ud af de 55,4 millioner mennesker, der døde i 2019, døde hele 74 procent som følge af livsstilssygdomme. Det svarer til knap 41 millioner liv.
”Disse opgørelser er endnu en påmindelse om, at vi bliver nødt til hurtigt at øge det forebyggende arbejde, diagnosticering og behandling af ikke-smitsomme sygdomme,” sagde generaldirektøren for WHO, Tedros Adhanom Ghebreyesus, i en pressemeddelelse i anledning af lanceringen.
”De understreger den akutte nødvendighed af drastisk at forbedre primær sundhedspleje ensartet og holistisk.”
Den største enkeltstående dræber i 2019 var hjerte-kar-sygdomme. Det var det også ved årtusindskiftet, men den nye opgørelse viser en bemærkelsesværdig udvikling.
For mens hjerte-kar-sygdomme havde ni millioner liv på samvittigheden i 2019 (to millioner flere end i 2000), faldt antallet af hjerterelaterede dødsfald i Europa med 15 procent. Og faktisk er det på tværs af økonomisk velstående lande, at færre dør af hjerteproblemer.
Ved at følge Verdensbankens opdeling af verdens lande efter indkomst (lav-, lav middel-, øvre middel- og højindkomst) kan WHO nemlig påvise, hvordan sygdomme rammer forskelligt.
Så selvom for eksempel hjerte-kar-sygdomme stadig dræber flest mennesker i både høj-, øvre middel- og lav middelindkomstlande, er hjerterelaterede dødsfald faldet i de rigeste lande, men steget eksplosivt i øvre og lav middelindkomstlandene, hvor over 2,2 millioner flere mennesker er døde som følge af hjerte-kar-sygdomme
I lavindkomstlande er den primære dødsårsag derimod fødsler, herunder for tidlige fødsler, fødselskomplikationer, fødselskvælning, fødselstraume samt fødselsrelaterede blodforgiftninger og infektioner. Dog er det fødselsrelaterede dødstal faldet siden år 2000.
Færre dør af HIV/AIDS
Opgørelsen er på mange måder grum læsning, fordi den understreger, hvordan økonomiske forskelle mellem verdens lande påvirker sygdomshistorikken.
Jo rigere lande er, desto større risiko har befolkningen for at dø af en livsstilssygdom.
På listen over mest udbredte dødsårsager i lavindkomstlande er kun tre ud af ti ikke-smitsomme sygdomme. I verdens rigeste lande er det tal ni – heriblandt demenssygdomme inklusive Alzheimers, der i øvrigt kun figurerer på listen for de to rigeste landekategorier.
Omvendt optræder færdselsuheld kun på listen over mest udbredte dødsårsager for de tre fattigste landekategorier. I afrikanske lande har der været en næsten 50 procent stigning i antallet af dødsfald og skader som følge af trafikuheld mellem 2000 og 2019.
For alle smitsomme sygdomme, der figurerer på opgørelserne over hyppige dødsårsager, gælder det, at de dræber færre i dag, end de gjorde i år 2000. Det gælder blandt andet for HIV/AIDS, malaria og tuberkulose. Eneste undtagelse er nedre luftvejsinfektioner, der er steget mikroskopisk lidt og kun i de to rigeste landekategorier.
Det er godt nyt. Helt konkret betyder det, HIV/AIDS er rykket fra en 8. plads i 2000 til en 19. plads i 2019 over mest udbredte dødsårsager. Selvom det stadig er den fjerde hyppigste dødsårsag på det afrikanske kontinent, er antallet af døde faldet fra over en million til 435.000 siden år 2000.
