Annoncør: 3F

Ansøgningsfrist: 15/09/2015

Job: 3F søger international rådgiver



 

3F søger international rådgiver

 

 

3F søger rådgiver til en midlertidig stilling i vores internationale afdeling i København.

Hvem er vi:

3F arbejder for at sikre et bæredygtigt arbejdsmarked, hvor arbejdstageres grundlæggende faglige rettigheder respekteres. Forbedringer i løn- og arbejdsforhold skal ske gennem frie forhandlinger og indgåelse af aftaler mellem velorganiserede partner på arbejdsmarkedet – uanset hvilket land man bor i.

Derfor samarbejder 3F med søsterorganisationer i udviklingslande, som vi støtter rådgivningsmæssigt, metodisk og økonomisk så de kan sikre bedre løn- arbejds- og dermed levevilkår for deres medlemmer. 3F tilbyder bl.a. rådgivning om organisering og organisationsudvikling, overenskomstforhandling, arbejdsmiljø, erhvervsuddannelse, ligestilling, regional koordinering mv.

3F har partnere i det Latinamerika, Palæstina, det sydlige Afrika, Sydasien og Øst- og Centraleuropa.

3F’s internationale afdeling består pt af en daglig leder, en økonomi koordinator, tre internationale rådgivere og en studentermedhjælp, der samarbejder tæt med 3F’s fire regionalkontorer i henholdsvis Managua, Maputo, Ramallah og Dhaka. Desuden er et grundelement i 3F’s internationale arbejde inddragelsen af danske solidaritetsgrupper, lokalafdelinger og medlemmer i både rådgivnings-, indsamlings- og informationsarbejde.

I det daglige skal du:

  • give rådgivning og sparring med regionalkontoret omkring 3F’s faglige indsatsområder
  • give løbende kvlitetssikring af rapporter, regnskaber og budgetter fra regionalprogrammer
  • give løbende monitorering af 3F’s programmer
  • indgå i strategi- og programudvikling
  • koordinere med relevante solidaritetsgrupper, lokalafdelinger mv.
  • bidrage til rapportering til donorer og 3F’s politiske udvalg
  • bidrage til strategi og programudvikling
  • bidrage til moteodeudvikling
  • indgå i tværgående opgaver såsom fundraising, informationsarbejde og CSR

Din baggrund og kompetencer:

  • Erfaring med fagforeningsarbejde i Danmark eller grundigt kendskab til og interesse i arbejdsmarked og faglige rettigheder
  • Erfaring med eller grundigt kendskab til og interesse i udviklingsarbejde
  • Erfaring med projekt- eller programstyring
  • Kendskab til monitorering-, evaluering- og læringsværktøjer
  • Gode sprogkundskaber såvel skriftligt som mundligt i dansk og engelsk. Andre sprogkundskaber en fordel
  • Erfaring med fundraising og/eller informationsarbejde
  • Kendskab til CSR en fordel
  • Gode samarbejdsevner og åbenhed overfor andre kulturer

Stillingen er midlertidig af et 1 års varighed med mulighed for forlængelse. Startdaten er 1. november 2015. En del rejseaktivitet må påregnes.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til leder af 3F International, Bjarne Harder Larsen, [email protected] tlf. +45 8892 0473.  

Du kan læse mere om 3F’s internationale arbejde på http://tema.3f.dk/international.

Ansøgning:

Vi går ind for mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning mærket ”international rådgiver” sendes til [email protected] senest 15. september 2015 kl. 9.00.

 

Fagligt Fælles Forbund, 3F, er med 300.000 medlemmer Danmarks største fagforening. Vi leverer løsninger med udgangspunkt i medlemmernes hverdag, veldokumenteret viden og en grundlæggende tro på social retfærdighed. Vi sikrer medlemmerne uddannelse, godt arbejde med ordentlig løn og arbejdsforhold – via aftaler med arbejdsgiverne og i dialog med de politiske partier.

Vi er en interesseorganisation i rivende udvikling. Bæredygtige løsninger med fokus på innovation og kvalitet, samt værdiskabende medarbejdere med engagement og initiativkraft, er vores styrke. Læs mere om os på www.3f.dk.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.dk