Annoncør: SOS Børnebyerne

Ansøgningsfrist: 15/08/2016

Job: Programansvarlig til SOS Børnebyerne



 

Programansvarlig

 

 

Vil du være med til at udvikle SOS Børnebyernes internationale programarbejde og institutionelle partnerskaber?

SOS Børnebyerne står lige nu over for en spændende og omfattende udviklingsproces i vores internationale programarbejde med øget fokus på det forebyggende arbejde og udvikling af nye modeller for anbragte børn og unge. Vi har derfor brug for ekstra kræfter både til udviklingen og samarbejdet med vores partnere i Syd og til fundraisingen hertil.

Om jobbet

SOS Børnebyerne finansierer, udvikler og kvalitetssikrer programmer i en række østafrikanske og asiatiske lande. Nu søger vi en programansvarlig til styring og opfølgning på en række af disse programmer samt til udvikling af nye programsamarbejder.

Din hovedopgave er at udvikle, igangsætte og monitorere SOS Børnebyernes programmer samt at fundraise hertil fra fonde og andre institutionelle donorer. Dette indebærer bl.a.:

  • Programudvikling og forslag til fonds-, EU- og øvrige ansøgninger til internationale calls i tæt samarbejde med lokale aktører, oftest baseret på Logical Framework Approach.
  • Igangsættelse af projekter og programmer samt løbende opfølgning og monitorering for at sikre, at implementering sker i overensstemmelse med de anførte krav.
  • Kvalitetssikring og tilpasning af eksisterende danskfinansierede programmer.
  • Opsamling og udbredelse af viden om danskfinansierede programmer.
  • Rapportere og indsamle resultater fra projekter og programmer.

Om dig

Du er frem for alt en stærk holdspiller, der kan samarbejde med interne som eksterne interessenter og på tværs af lande og kulturer. Du er en fremragende formidler med en akademisk tilgang til dataindsamling og analyse. Du er nysgerrig af natur og holder dig løbende ajour med udviklingen i branchen og dit fagområde. Rent kvalifikationsmæssigt har du:

  • Relevant udviklingsfaglig uddannelse og erfaring med udviklingsarbejde i Syd
  • Succesrig erfaring med ansøgninger til større fonde og institutionelle donorer (gerne EU)
  • Erfaring inden for advocacy, rettigheder, deltagelse eller socialfaglig ekspertise om anbragte børn og unge
  • Stærke netværks- og samarbejdsevner på tværs af lande og kulturer
  • Fremragende skriftlige formidlingsevner både på engelsk og dansk

Om SOS Børnebyerne

Vi er en dynamisk organisation med godt 45 ansatte, hvor du har stor indflydelse på dit eget arbejde i en meningsfuld hverdag med international berøringsflade. Vi værdsætter et uformelt, positivt og engageret arbejdsklima.

Løn iht. overenskomst mellem SOS Børnebyerne og AC-organisationerne repræsenteret ved Dansk Magisterforening. Delvist arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag samt andre personalegoder. 37 timers arbejdsuge inkl. frokost.

Du er velkommen til at kontakte Vicedirektør, Lisbeth Stausholm Zacho på 28897900 eller International Programchef, Camilla Torp Olsen på 51398246, hvis du har yderligere spørgsmål. Du kan læse mere om SOS Børnebyerne på www.sosbornebyerne.dk

Om ansættelsen

Send din ansøgning til SOS Børnebyerne via vores hjemmeside senest den 15. august 2016. Ansættelse snarest.

 

SOS Børnebyerne arbejder langsigtet med udsatte børns udvikling i over 130 lande over hele verden. Vi arbejder forebyggende med udsatte familier gennem socialt opsøgende arbejde for at styrke familiernes muligheder for selv at forsørge og drage omsorg for deres børn. Hvis der ikke er voksne til at tage sig af børnene, kan vi give dem et nyt hjem i en familie. Gennem partnerskaber med lokale organisationer og myndigheder arbejder vi med kapacitetsopbygning, og gennem advocacy er vi med til at sikre børns rettigheder. SOS Børnebyerne er uafhængig af religiøse og politiske interesser og har over 60 års erfaring.

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.