Tid: 11/05/2016 09:00 til 11/05/2016 14:00

Sted: Professionshøjskolen Metropol, Sigurdsgade 26, Nørrebro, København

Arrangør: N/A

Stor sundhedsdag op til Women Deliver-konferencen

Professionshøjskolen Metropol er vært for sundhedsdagen i samarbejde med Jordemoderforeningen, Maternity Foundation, AIDS-Fondet og Dansk Sygeplejeråd.
 
Se invitation https://www.facebook.com/events/269200300080784
 

PROGRAM OG TILMELDING:

Sundhedsdagens program vil både bestå af taler/oplæg, paneldebatter med en lang række sundhedsfaglige aktører samt en markedsplads, hvor publikum kan møde og indgå i dialog med de organisationer /institutioner, de er interesseret i at høre mere om følgende emner, som foldes ud:

– Refleksioner om sundhedsudfordringer i en dansk vs. global kontekst
– Hvilken rolle FNs nye verdensmål kan spille for disse sundhedsudfordringer.
– Erfaringer på sundhedsområdet i den danske velfærdsmodel og udveksling af disse internationalt
– Danmarks rolle som sundhedsfremmende aktør i en globaliseret verden

Arrangementet er gratis, men tilmelding påkrævet på www.phmetropol.dk/sundhedsdag

BAGGRUND:
 
Women Deliver 2016 – verdens største konference om piger og kvinders sundhed, rettigheder og trivsel – kommer til Danmark 16.-19 maj 2016.

Den sætter fokus på, hvordan verdenssamfundet skal arbejde med virkeliggøre de nye 17 verdensmål i dagsorden 2030, som verdens ledere vedtog i september 2015 – således at de bliver til størst gavn for piger og kvinder.
 
Sundhedsdagen er en del af den danske opmærksomhedsskabelse på kvinders rettigheder op til Women Deliver konferencen, der finder sted i Bella Center på Amager, hvor der forventes 5-6.000 deltagere.

Blandt dem 2.000 organisationer, over 150 lande, NGOer og erhvervsliv samt ledere af FN organisationer og ministre og politikere fra flere end 25 lande.
 
Hvad er Sundhedsdagen?

I november holdt Sex & Samfund som medlem af det danske Women Deliver konsortium en sundhedsworkshop, hvor det blev besluttet at holde en stor sundhedsdag, hvor ledende skikkelser og aktører kunne sætte fokus på sundhedsaspektet af kvinders rettigheder op til konferencen.

Der er allerede bekræftet deltagelse fra Jordemoderforeningen, Maternity Foundation, AIDS-Fondet, Dansk Sygeplejeråd og Metropol (som også lægger hus til) ligesom arrangørerne har aktiveret Sundhedsnetværket samt sundhedsaktører som planlægger involvering i Women Deliver 2016.
 
Formålet med sundhedsdagen er – med de nye verdensmål som overordnet ramme – at skabe opmærksomhed og viden om sundhedsudfordringer og løsninger herpå for kvinder i verdens fattigste lande samt skabe sammenhæng mellem sundhedsdiskussioner på den nationale og internationale scene.
 
Yderligere oplysninger hos:

Stine Rasmussen

Kommunikationskonsulent, Metropol

E-mail: [email protected]

Tlf direkte: 72 48 93 84 og 72 48 75 00

E-mail: (generelt) phmetropol.dk