170.000 danske skoleelever skal læse om Sierra Leone

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Halvdelen af Danmarks folkeskoler har meldt sig til IBIS’ kampagne Hele Verden i Skole, der i år handler om Sierra Leone. Kampagnen består af en bog, online-materiale og mulighed for at få besøg af unge, der har været i Sierra Leone.

Over halvdelen af alle danske folkeskoler har meldt sig til Hele Verden i Skole, der er en kampagne, der skal lære danske skoleelever om livet i u-landene.

Det betyder, at omkring 170.000 elever skal beskæftige sig med Hele Verden i skole-materialet. Det er IBIS, der står bag kampagnen.

Materialet består af en bog – LæseRaketten – samt film, billeder, tekster, opgaver og vejledning til lærerne på nettet. Online-materialet er tilgængeligt fra mandag den 17. februar.

I forbindelse med Hele Verden i Skole tilbyder kampagnen også landets skoler at få besøg af LæseKaravanen fra marts til maj.

Læsekaravanen er en gruppe unge, der rejser til Sierra Leone i februar for at møde de børn og unge, der optræder i kampagnens materiale.

Tilmeldingen til LæseKaravanen åbner 28. januar kl. 7.00.

Læs mere på www.heleverdeniskole.dk