Nu er det officielt.
Som mange ventede blev 2015 det varmeste år siden målinger af den globale temperatur begyndte i 1880.
Den globale gennemsnitstemperatur over land og hav er de højeste, der nogensinde er målt.
Det kan det store amerikanske institut NOAA bekendtgøre torsdag.
10 rekordmåneder på et år
Ifølge DMI har 2015 sat rekord på flere måder.
Hver eneste måned siden maj har sat en varmerekord. Det betyder, at der er 8 rekordvarme måneder i træk, fremhæver det danske meteorolgiske institut.
Dertil kommer, at januar og marts ligeledes satte globale varmerekorder. Dermed blev hele ti måneder i det forgangne år målt til at være de varmeste nogensinde.
El Niño på spil
Rekorderne forbindes med vejrfænomenet El Niño, der netop nu påvirker det globale klima
Det ekstreme vejrfænomen rammer kloden med omkring 7 års mellemrum, og netop dette års version er en af de kraftigste, der nogensinde er observeret.
Den er ifølge forskere ansvarlig for de voldsomme tørker på Afrikas Horn og i det sydlige Afrika.
Læs mere om det sydlige Afrikas tørke her:
https://globalnyt.dk/content/el-nino-giver-mager-hoest-i-det-sydlige-afrika
Og om tørker i etiopien her:
https://globalnyt.dk/content/etiopien-staar-over-en-enorm-sultkatastrofe
Mellemamerikas afgrøder tørster også pnetop nu. Læs mere om det her:
https://globalnyt.dk/content/toerke-i-centralamerika-skaber-mangel-paa-mad
Paris-aftale skal bremse opvarmningen
Nyheden kommer blot en måned efter vedtagelse af en ny international klimaaftale i Paris i december.
Målsætningen for aftalen er at holde temperaturstigningen under 2 grader og stræbe efter en maksimal opvarmning på 1,5 grader i dette århundrede.
Det bliver svært at nå for verdens nationer. De samlede tilsagn om klimaindsatser vil sammenlagt betyde, at temperaturstigningen bliver omkring 3 grader.
2016 kan slå rekorden
Selvom man ikke lige fornemmer det i den danske januarkulde er der udsigt til, at 2016 bliver endnu mere hedt. Det skriver BBC.
Forudsigelsen kommer fra den britiske pendant til DMI, the Met Office.
Her lyder det, at gennemsnitstemperaturen de næste tolv måneder kan blive 1,1 grad over gennemsnittet i den sidste del af 1800-tallet.
Der skal altså ikke meget til før det globale termometer overskrider en af de målsætninger, som verdens ledere satte forrige måned i Paris.
Læs mere om rekorden på NOAA:
http://www.ncdc.noaa.gov/sotc/summary-info/global/201512
Find DMI’s omtale her: