El Niño giver mager høst i det sydlige Afrika

Forfatter billede

Det globale vejrfænomen El Niño fører til endnu værre tørke i hele regionen og påvirker allerede dette års afgrøde. Med kun lidt eller slet ingen regn i mange områder, er mulighederne for dyrkning af korn i mange lande ringe eller helt udeblevet, og udsigterne er alarmerende, skriver WFP mandag i en pressemeddelelse.

Småbønder er sårbare

Da regionen står over for den såkaldte magre sæson, som er perioden før høsten i april, hvor fødevarelagre og kontante beholdninger er lave, kan antallet af mennesker uden mad stige betydeligt i løbet af de kommende måneder. Særlig sårbare er småbønderne, som står for størstedelen af landbrugsproduktionen.

Hårdest ramt i regionen er Malawi (2,8 millioner mennesker står over for sult), Madagaskar, (næsten 1,9 millioner mennesker) og Zimbabwe (1,5 millioner mennesker), hvor sidste års høst blev halveret i forhold til tidligere år på grund af dårlig høst.

Fødevarepriser stiger

I Lesotho erklærede regeringen i sidste måned nødstilstande på grund af tørke, og næsten 650.000 mennesker eller en tredjedel af befolkningen, har ikke nok mad. Lige som alle andre steder, mangler Lesotho vand til både afgrøder og husdyr. Angola, Mozambique og Swaziland giver også anledning til bekymring.

Fødevarepriserne i det sydlige Afrika har været stigende på grund af den manglende produktion og tilgængelighed. Prisen på majs, det vigtigste i hele regionen, er 73 procent højere i Malawi end gennemsnittet over 3 år på denne tid af året.

Værste tørke i Sydafrika i over 50 år

WFP forsøger at øge assistancen med fødevarer og kontanter i de værst ramte lande i den magre sæson, men står over for kritiske udfordringer med finansiering. Samtidig arbejder WFP sammen med regeringer, regionale organisationer og andre partnere om fortsatte beredskabs- og indsatsplaner for at sikre fødevareassistance og beskytte folks levebrød.

Sydafrika, den vigtigste fødevarekilde i regionen, har oplyst at tørken på grund af El Niño, er den værste landet har været udsat for i mere end et halvt århundrede.

Hurtigt voksende underernæring

Et særligt bekymrende tegn på det sydlige Afrikas sårbarhed i forhold til fødevaresikkerhed, er den alarmerende hurtig voksende kroniske underernæring.

Niveauet for nedsat vækst blandt børn i Madagaskar, Malawi, Mozambique og Zambia er blandt det højeste i verden.

Dette påvirker børns fysiske vækst og kognitive udvikling, samt deres fremtidige helbred og produktivitet.