FN: Eritreas styre begår forbrydelser mod menneskeheden

soldiers_of_eritrea_women_wiki
En af de årsager, eritreere ofte angiver som grund til deres flugt fra landet, er den tidsubestemte værnepligt i landet. Her marcherer kvindelige soldater i Eritrea.
Foto: (CC BY 2.0)
Forfatter billede

Blandt andet bliver anholdte og indsatte i landets fængsler udsat for grusomme former for tortur, som blandt andet omfatter simuleret drukning, sexmisbrug og flere tilfælde, hvor folk tvinges til at kigge direkte på den brændende sol i timevis.

Det skriver flere internationale medier.

Flygtninge fra Eritrea udgør en af de største grupper af folk, der søger asyl i Europa. I løbet af 2015 søgte 47.000 eritreere om beskyttelse i et europæisk land.

Smith: De skyldige må for retten

Forbrydelserne er begået med det formål at skabe frygt og undgå, at der opstod modstand mod regeringen blandt befolkningen, lyder det i rapporten.

I langt de fleste tilfælde er det den nationale sikkerhedstjeneste, der er

Formanden for undersøgelsesudvalget, Mike Smith.


Foto: FN
ansvarlig for de mange vilkårlige anholdelser, tvungne forsvindinger og tortur i officielle og uofficielle fængsler.

Derfor bør det internationale samfund nu tage skridt i retning af at sikre, at personerne bag de grusomheder, der bliver begået i Eritrea, stilles til ansvar, understreger Mike Smith.

Ingen forbedring i menneskerettighedssituationen

Ifølge den ny rapport er der ikke sket nogen forbedring i menneskerettighedssituationen i forhold til det, udvalget dokumenterede i Eritrea i den første undersøgelsesrapport, der blev offentliggjort i juni 2015.

Rapporten påpeger, at eritreerne fortsat er udsat for værnepligt på ubestemt tid, vilkårlig tilbageholdelse, forskelsbehandling af religiøse eller etniske grunde, seksuel og kønsbaseret vold og drab. Desuden er der eksempler på repressalier mod folk for forbrydelser eller blot forkert adfærd, som familiemedlemmer angiveligt har begået.

Rapporten baserer sine konklusioner på 833 vidnesbyrd fra Eritrea,

Eritreas præsident, Isaias Afewerk.


Foto: (CC BY 2.0)
herunder 160 skriftlige indlæg, der er modtaget fra midten af 2014 til midten af 2015.