WFPs Asien-chef: Enorme humanitære behov i Burma

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

FNs Fødevareprogram (WFP) gjorde torsdag gældende, at humanitær hjælp alene langt fra er nok til at dække behovene fra de fattigste i Burma.

Militærregeringen bliver nødt til øjeblikkeligt at foretage ændringer for at forbedre forholdene for befolkningen, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af WFPs Nordiske kontor i København.

Direktør for WFPs regionalkontor i Asien, Tony Banbury, sagde efter et besøg i landet i sidste uge, at på trods af mindst 5 millioner udsatte burmesere ikke har fødevarer nok, og at alt for mange lider unødvendigt af fattigdomsskabte sygdomme, kan WFP kun yde fødevarehjælp til omkring en halv million af dem.

– De humanitære organisationer ønsker at hjælpe men må se i øjnene, at de ikke modtager bidrag nok, og ligegyldigt hvor meget de formår, er det kun som at skrabe i overfladen, sagde Banbury, som besøgte WFPs operationer i Shan-delstaten i Burma.

WFPs-operation i Burma har kun opnået 30 procent af den finansiering, der er nødvendig.

– Burma og dets befolkning har et enormt potentiale. Men regeringens politik med strenge rejse- og handelsrestriktioner holder unødvendigt millioner af mennesker i fattigdom og fejlernæring, selv i Shan State, som er et område med fødevareoverskud, sagde Banbury, og føjede til: – Der er desperat brug for WFPs fødevarehjælp, men den når kun ud til et fåtal af dem.

Men større bidrag til hjælpeorganisationerne vil ikke alene være nok til at forbedre livet for millioner af udsatte burmesere, sagde Banbury. -Regeringen i Burma bør øjeblikkelig tilstræbe de nødvendige ændringer for at løfte befolkningen ud af fattigdom og sult og tillade dem at leve en anstændig tilværelse.

WFP yder fødevarebistand i samarbejde med 22 øvrige FN- og NGO-partnere. Heriblandt ydes fødevarebistand til hiv/aids- og tuberkulose patienter samt til skolebørn. Der ydes også særlig hjælp til mødre og børn for at forhindre akut fejlernæring.

Over de næste 3 år planlægger WFP at nå ud til i alt 1,6 mio. burmesere og dertil skal bruges 51,7 mio. US dollar. Hjælpen skal primært gives til kommunerne i Nord Rakhine State, et tørkeramt område midt i Burma samt i landbrugsområdet i Shan State, hvor der tidligere blev dyrket valmuer.

WFP giver udsatte familier ris, bælgfrugter, vegetabilsk olie samt proteinberiget tørkost. WFP er afhængige af regeringens tilladelse til at fragte fødevarer og personale rundt i landet.

Donorer til WFPs operationer i Burma, angivet i US dollar: Australien 5,1 mo., FNs Central Emergency Response Fund 1,4 mio., FNs Trust Fund for Human Security 648.000, Japan 1,1 mio., EU 1,1 mio., Schweiz 870.000, Finland 670.000, Tyskland 670.000, USA 300.000, New Zealand 210.000 og Italien 140.000.

Derudover er der modtaget 2,3 mio. dollar som multilaterale bidrag og 40.000 fra private.

Yderligere oplysninger hos Mikael Bjerrum, Direktør for WFP Nordic, København. Tlf. 35 36 71 30, mobil 340 11 38 83.