”NDiaye (kredser) dristigt om eksistentialismens frie valg (…det er) livsfilosofiske grundøvelser til lidt mere end husbehov.” Sådan skrev Politikens Lise Garsdal om Tre Stærke Kvinder af franske Marie Ndiaye. Bogen er netop udkommet på Gyldendal, og dermed kastes sjældent litterært lys på migration og kulturvandringer.
Forlaget beskriver Tre Stærke Kvinder (org. Trois femmes puissantes) som en romand med tre fortællinger, der er svagt forbundne. Fælles for dem alle er, at de handler om kvinder – og en enkelt mand – der sættes i situationer, som bringer deres nuværende liv tæt på opløsning.
Temaerne er blandt andet konflikten mellem at komme helt eller delvist fra Afrika og drømme om et liv i velstand i Europa. Det er en fortælling om brudte bånd mellem fædre og børn og umådeligt dominerende mødre.
Marie NDiaye (født 4. juni 1967 i Pithiviers, Loiret) har fransk mor og senegalesisk far. Hun udgav sin første roman, Quant au Riche Avenir i en alder af kun 17 og har modtaget en række udmærkelser for sine bøger og skuespil.
Tre Stærke Kvinder modtog i 2009 den prestigefulde franske Prix Goncourt.
