Angola debuterer på årets Arkitektur Biennale

Skitse over udstillingen, Beyond Entropy Angola
Forfatter billede

Onsdag den 29. august åbner verdens største arkitektur-festival i Venedig. Angola debuterer på årets biennale, hvor landet er det eneste afrikanske indslag.

Arkitekter fra 55 lande samles på arkitektur-festivalen, der hvert andet år indfinder sig i den bemærkelsesværdige by i det nordøstlige Italien, hvor husene er bygget på pæle, og århundreders arkitektonisk storhedstid er synlig.

Under pavilloner på byens fem venues kan man opleve arkitektur, der afspejler temaet ”Common ground”. Arkitekterne skal præsentere deres fortolkninger af den arkitektoniske kultur, som de har til fælles.

Det er i år 13. gang, Biennalen finder sted. Dette års festival er særlig for den afrikanske nation, Angola. De debuterer som eneste afrikanske nation på det internationale arkitektur-forum.

Beyond Entropy

Deres udstilling har titlen ”Beyond Entropy Angola”.

På øen Isola di San Giorgio Maggiore vil en model over en ny urban plan for kystbyen Luanda være opført – vel at mærke i fuld størrelse.

”Ved at pege på en mangel på infrastruktur, bygninger og urbanplaner definerer ”Beyond Entropy Angola” en energisk bæredygtig løsning, håndsyet til den afrikanske by, hvor det offentlige rum og infrastrukturen er sammenfaldende, ” fortæller udstillingens kurator, Stafano Rabolli Pansera til ArtInfo.

Foruden Angola er også Peru med for første gang dette år. Under pavillonen Arsenale præsenterer de udstillingen ”Yucún or Inhabit the Desert”

Fra Sydamerika deltager i år også Argentina, Brasilien, Chile, Uruguay og Venezuela.

Arkitektur Biennalen finder sted fra 29.08 – 25.11 i Venedig, Italien.

Læs mere på Biennalens officielle website: http://www.labiennale.org/en/