Angolas myndigheder slår hårdt imod demonstranter og aktivister

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Af Venâncio Simão

Inspireret af det arabiske forår har uroen ulmet i Angola siden 2011. Efter det for nylig kom frem at myndighederne stod bag bortførelsen og drabene på to aktivister har der været flere demonstrationen og sammenstød mellem politi og demonstranter.

To unge aktivister forsvandt sporløst i maj 2012 mens de var ved at planlægge en demonstration til forsvar for ex-soldaters ret til pension i det tidligere borgerkrigshærgede Angola. Siden har en række civilsamfundsorganisationer og oppositionspartier afkrævet regeringen svar på, hvor de to aktivister, Isías Cassule og Alves Kamulinge, befinder sig.

Forrige uge kom det frem via en lækket rapport, at de to aktivister blev tortureret og brutalt myrdet af det angolanske efterretningsvæsen kort efter deres forsvinden. Isaías Cassule blev brutalt mishandlet i flere dage inden han døde af sine kvæstelser. Hans lig blev kastet i en flod med krokodiller, der effektivt kunne slette sporene. Alves Kamulinge blev henrettet med en skud i hovedet og hans lig efterladt i en skov.

Da aktivister, civile borgere og oppositionspartier indkaldte til demonstrationer mod drabene sidste lørdag den 23. november, forbød regeringen demonstrationen, hvilket er mod landet grundlovsfæstede ret til offentlig manifestation. På selve dagen blev over 300 mennesker anholdt og et fremtrædende ungt medlem af landets næststørste oppositionsparti CASA-CE, Manuel Ganga, blev dræbt af politiet.

Lækket rapport afslører sandheden

Civilsamfundet har blandt andet gjort brug af Facebook og flere kristiske blogs til at presse regeringen, der kontrollerer alle medier med hård hånd. 18 måneder efter, at de to unge forsvandt lækkede en uidentificeret medarbejder en intern rapport til det kritiske nyhedssite Club-K, der afslører, at Indenrigsministeriet har været ansvarlig for de to aktivisters forsvinden og henrettelser.

Siden har den angolanske anklagemyndighed officielt annonceret ”anholdelsen af en række personer, som var involveret i de to aktivisters forsvinden”. Samtidig så den angolanske præsident sig nødsaget til at afskedige chefen for efterretningstjensten, Sebastião Jose Antonio Martins.

Protesterer mod ekstrem ulighed

De to myrdede aktivister var del af en uformel gruppe kendt som Den Revolutionære Bevægelse, som siden 2011jævnligt har lavet aktioner i protest mod MPLA-regeringen, der har været ved magten siden uafhængigheden i 1975 og med Præsident José Eduardo dos Santos som leder af Angolas skæbne i de seneste 34 år.

De unge demonstrerer blandt andet mod den sociale ulighed, som bliver opretholdt af regeringen i en af verdens hurtigst voksende olieøkonomier. Indtil videre er al magt og rigdom blevet holdt indenfor præsidentens skarpt afgrænsede cirkler af familiemedlemmer og nærmeste betroede. Det estimeres, at op mod 60 procent af Angolas befolkning lever i ekstrem fattigdom.

Siden protesterne startede i 2011 under inspiration fra det arabiske forår, har forfølgelser af aktivister og andre, som sætter sig op imod regimet, været hverdagskost.

I september i år blev den kun 17-årige Nito Alves anholdt for at trykke t-shirts med slagord mod præsidenten. Efter adskillige dages sultestrejke og under stort pres fra fra både national og international side, blev den unge aktivist endelig løsladt den 8. november. Dette blev af mange set som en sejr for menneskerettighedernes ellers trange kår i Angola, men glæden varede desværre kort.

Retten til at demonstrere

Da det blev kendt, hvordan de to forsvundne aktivister havde mistet livet, indkaldte de to største oppositionspartier UNITA og CASA-CE til landsdækkende demonstrationer lørdag den 23. november. Demonstrationerne skulle tjene til at ære deres minde samt at afkræve regeringen forklaringer og retfærdighed i forhold til mordene, som de fleste kritikere mener skete på direkte ordre fra præsidenten.

I flere dage inden demonstrationerne appelerede regeringen, via de statsstyrede medier, stærkt til ikke at gennemføre demonstrationerne med henvisning til, at de ville skabe ustabilitet i landet.

På morgenen for de annoncerede demonstrationer invaderede præsidentes personlige sikkerhedskorps de to oppositionspartiers hovedkvarterer i Luanda og andre større byer og anholdt de aktivister som befandt sig der.

Under en af aktionerne blev det fremtrædende ungdomsmedlem af CASA-CE, Manuel Ganga, dræbt af politiets skud. Politiet har beklaget hændelsen.

Tåregas mod begravelsesoptog

Politiet brugte endvidere stærk tåregas og flyvevåbnets helikoptere blev sat ind for at forhindre lørdagens demonstrationer. Over 300 mennesker blev anholdt og der er ubekræftede meldinger om endnu en dræbt på dagen, som chokerede angolanerne ved at være den mest voldelige siden den årtier lange borgerkrig sluttede i 2002. Landet har siden lørdagens begivenheder været erklæret i belejringstilstand.

Selv da et meget langt begravelsesoptog onsdag den 27. november fulgte den dræbte Manuel Ganga til graven fandt politiet det nødvendigt at bruge tåregas mod deltagerne i kortegen for at opretholde ro og orden, angiveligt fordi den blev opfattet som en manifestation, der ikke var givet tilladelse til.

Bekymring og forlydender om forandringer

Internettet flyder i disse dage over med vrede og bekymrede udtalelser fra systemkritikere og almindelige borgere. Mange undrer sig over, hvorfor regimet finder det nødvendig at slå så hårdt ned på offentlige manifestationer. En af dem er journalisten Reginaldo Silva, der siger til til Deucthe Welle Africa:

“Af grunde som jeg ikke altid forstår, opfatter regeringen alle manifestationer, som ikke er til fordel for regeringen selv, som trusler mod sikkerheden og stabiliteten. Det er denne opfattelse og denne officielle fortolkning af tingene, som komplicerer situationen i Angola yderligere”.

Silva mener samtidig, at der er ved at ske forandringer i den angolanske befolkning. 11 år efter at borgerkrigen sluttede, er folk ikke længere bange for at gå på gaderne og insistere på deres demokratiske rettigheder.

Der er også tydelige indikationer af, at intern splittelse i regeringspartiet, hvor dele af partiet er utilfredse med præsidentens favorisering af sine egne snævre cirkler, svækker dets magt. Juristen Pedro Ucaparacata har sågar udtalt til Voz de América, at politiets voldsomme magtanvendelse kan være ”en øvelse forud for at statskup”.

Venâncio Simão er angolansk journalist bosat i Danmark.

Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af forfatteren.