Dansk bistandsstop til Uganda kan ramme de homoseksuelle

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Homoseksuelle bliver syndebukke, hvis Danmark stopper bistand til Uganda på grund af den nye lov, der ikke alene kan give fængsel på livstid til homoseksuelle men også vil straffe de, der ”promoverer” homoseksualitet. Det skriver AIDS-Fondet i en pressemeddelelse fredag.

Ugandas præsident Yoweri Museveni vil skrive under på en ny lov, der bl.a forskriver at homoseksuel aktivitet kan give fængsel på livstid.

Loven blev vedtaget i parlamentet i januar men præsidenten var i første omgang ikke indstillet på at underskrive den, hvilket er nødvendigt for at loven kan træde i kraft.

Han sagde bl.a. at homoseksualitet i hans optik var en sygdom og at de homoseksuelle havde brug for hjælp – og ikke for straf.

Men efter en rapport fra et ekspertpanel, der fastslog at homoseksualitet ikke er en sygdom ændrede han mening og meddelte, at han nu alligevel godt ville underskrive loven.

Ifølge loven kan man blive straffet med fængsel på livstid, hvis man er homoseksuel. Desuden forbyder loven at ”fremme” homoseksualitet.

Flere lande, herunder Danmark, har advaret om, at det kan få konsekvenser for udviklingsbistanden, hvis loven bliver underskrevet.

Danmarks handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S), sagde f.eks.:

”Beslutter Uganda at vælge en kurs, der strider mod international lovgivning om tolerance og ikke-diskrimination, er det klart, at vi sammen med andre internationale partnere – og gennem kontakt med relevante ugandiske kræfter – må kigge på, om det bør få konsekvenser for det nuværende tætte politiske og udviklingspolitiske samarbejde.”

AIDS-Fondet: Træd varsomt

Hvis den danske regering i kølvandet på Ugandas anti-homolovgivning, vælger at droppe udviklingsbistanden til Uganda, risikerer landets homoseksuelle at blive gjort til syndebukke for den manglende hjælp til landets fattige befolkning, advarer AIDS-Fondet.

AIDS-Fondet opfordrer derfor den danske regering til at træde varsomt, når den skal træffe beslutning om sin reaktion på Ugandas anti-homolovgivning.

”Vi opfordrer den danske regering til indgående at konsultere Ugandas civilsamfunds-organisationer for at finde den bedst mulige reaktion og herunder at sikre, at den danske reaktion ikke skader Ugandas homoseksuelle, siger direktør i AIDS-Fondet,” Henriette Laursen.

Såfremt den danske regering vælger at lade anti-homolovgivningen få konsekvenser for udviklingsbistanden, opfordrer AIDS-Fondet regeringen til i videst mulig omfang at omdirigere støtten til civilsamfunds-organisationer i Uganda.

Især de organisationer, der med en rettighedsbaseret tilgang bekæmper anti-homolovgivningen, samt til de multilaterale organisationer, der opererer i landet. Samtidig bør regeringen kaste et kritisk blik på sin støtte til de civilsamfunds-organisationer, som har støttet vedtagelsen af loven i Uganda.

Fakta om Hiv i Uganda

I 2011 var 6,7 procent af befolkningen i Uganda smittet med hiv. Det er en stigning på 1,7 procent siden 2000, hvor hiv-epidemien i landet var på sit laveste.

Antallet af hiv-smittede i Uganda toppede i 1992, hvor op mod 27,5 procent levede med hiv.

Antallet af hiv-smittede i Uganda har været stigende siden 2007 med 128.980 nye smittede i 2010. Det er det fjerdehøjeste antal nye hiv-smittede blandt de 53 afrikanske lande.

Officielt er ’sexarbejdere, folk fra fiskersamfund, uniformeret servicepersonale og internt fordrevne’ de ugandere, der er i størst risiko for at få hiv.

Men på trods af, at mænd der har sex med mænd er fraværende i statistikken, er andelen af disse, der har hiv, er dobbelt så stor som blandt den generelle befolkning.

Man kan se mere om AIDS-Fondets arbejde i Uganda på
www.aidsfondet.dk/msm-uganda