Af Gladis Johansson, Ulandssekretariatet
Efter flere års tilløb har Mozambiques parlament vedtaget en ny lov for landets erhvervsuddannelser. Loven sikrer arbejdsmarkedets parter indflydelse på udformningen af uddannelserne.
Det var godt nyt for Mozambiques arbejdere, da regeringen i sidste måned vedtog landets første, samlede lovgivning for erhvervsuddannelserne.
Den nye lov skal nemlig sikre, at erhvervsuddannelserne i fremtiden udbyder de uddannelser, som arbejdere i den formelle og den uformelle økonomi reelt har behov for, og at de samtidig matcher virksomhedernes efterspørgsel på arbejdskraft.
Loven skal med andre ord forsøge at lukke det store gab, der i dag er mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og den arbejdskraft, som landets virksomheder efterspørger.
Og loven er også rigtig godt nyt for fagbevægelsen, siger Jan Hjort, leder af Ulandssekretariatets kontor i Mozambique:
”Det er en kæmpe sejr. Ikke alene har man nu har fået den lov, fagbevægelsen har arbejdet hårdt for. Fagbevægelsens to vigtigste grundsten i en ny model for erhvervsuddannelserne er skrevet direkte ind i den nye lov.”
Den ene grundsten er, at arbejdsmarkedets parter får en central rolle i udformningen og styringen af uddannelserne. Den anden, at man etablerer en fond, som arbejdsgiverne skal betale et bidrag til.
Fagbevægelsens oplæg var afgørende
Siden 2006 har arbejdsgivere, fagbevægelse og regering holdt flere møder i forsøget på at finde en model til at styrke erhvervsuddannelserne i Mozambique. Men arbejdet flyttede sig ikke meget, siger Jan Hjort.
Derfor satte Ulandssekretariatet i 2012 sammen med 3F et projekt i gang, der skulle støtte de to landsorganisationer OTM og Consilmo i at udvikle en politik på området og dermed øge deres indflydelse på trepartsforhandlingerne.
I maj sidste år fremlagde OTM og Consilmo så et politikpapir, som blandt andet indeholdt tre kernepunkter: Vedtagelse af en samlet lovgivning. Inddragelse af parterne i styringen. Og etablering af en fond, som både stat og arbejdsgivere indbetaler til.
Og godt et år efter er alle tre hovedpunkter altså omsat til virkelighed.
”Fagbevægelsens konkrete oplæg har været afgørende for at få sparket lovgivningsprocessen i gang, og det er et direkte resultat af Ulandssekretariatets støtte,” siger Jan Hjort.
Behov for flere job
Den nye lov omfatter al erhvervsuddannelse – fra de helt korte kurser til de lange professionsuddannelser. Og netop korte og praktisk orienterede erhvervskurser har været vigtige for fagbevægelsen at inddrage i trepartssamarbejdet, fordi erhvervsuddannelser i Mozambique traditionelt er både lange og teoretisk baserede.
Derfor gennemførte OTM sidste år med støtte fra Ulandssekretariatet og 3F et pilotprojekt, der skulle vise, at selv meget korte kurser for arbejdere i den uformelle økonomi skaber arbejdspladser, øger produktiviteten og højner kvaliteten.
Og det er stort behov for at sikre bedre beskæftigelsesmuligheder i et land, hvor ni ud af ti arbejder i den uformelle økonomi, og hvor udenlandske investeringer ikke kaster lokale job af sig.
Ulandssekretariatet og DI er netop nu i et fælles projekt med partnerne i Mozambique i gang med at kortlægge forskellige modeller for finansiering af erhvervsuddannelser. Kortlægningen er støttet økonomisk af den danske ambassade i Mozambique og vil være færdig i slutningen af året.
Artiklen er stillet til rådighed for U-landsnyt.dk af Ulandssekretariatet, som er fagbevægelsens organisation for u-landsbistand.
