Kritik af kinesisk dobbeltrolle i Sydsudan

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Det er hyklerisk at Kina på den ene side forsyner regeringshæren med militært isenkram og på den anden side agerer fredsmægler og sender ekstra FN-soldater til Sydsudan, siger talsmand for de sydsudanesiske oprørere.

Kina sender 700 soldater til Sydsudan, hvor de skal indgå i FN-fredsstyrken UNMISS. Det skriver Sudan Tribune lørdag.

Det er dog usikkert, om det drejer sig om 700 nye soldater eller om det samlede kinesiske bidrag skal op på 700. I dag er det på knap 350 personer.

Sydsudans udenrigsminister Barnaba Marial Benjamin er tilfreds med at modtage de kinesiske tropper, der ifølge ham skal være en del af den store FN-styrke. En styrke der som udgangspunkt skulle hjælpe med at holde fred i landet og opbygge staten men som i dag primært beskytter civile mod angreb fra borgerkrigens partere.

UNMISS ledes af den danske diplomat Ellen Margrethe Løj, der overtog posten i juli efter den norske Hilde Johnson.

Oprørerne er lunkne overfor Kina

Den anden part i borgerkrigen, kendt SPLM i opposition, er mere lunken i sin modtagelse af nyheden, der kom fredag.

Hvis de kinesiske tropper indgår i FN-styrken og holder sig til styrkens mission og mandat, har oprørerne umiddelbart ikke noget imod det, lyder det fra James Gatdet Dak, der er talsmand for oprørslederen Riek Machar.

Samtidig kritiserede han Kina for at opføre sig hyklerisk ved på den ene side at forsyne regeringens militær med våben og på den anden side at deltage i den fredsbevarende mission.

Over 10.000 FN-soldater

Kina bidrager i forvejen 337 soldater, 13 politifolk og tre eksperter til UNMISS, der ifølge FNs egne tal består af 10.300 soldater, 930 politifolk og 142 eksperter.

Det er velkendt, at Kina har solgt store mængder våben og ammunition til Sydsudans regering. Ifølge nyhedsbureauer Bloomberg har landet købt våben for mere end en milliard amerikanske dollars siden borgerkrigen brød ud i december 2013.

Kina er også en af de største aftagere af olie fra Sydsudan og har derfor engageret sig kraftigt i det internationale indsats for at stoppe borgerkrigen.