Årets COP22 er først og fremmest år ét efter, vi indgik den historiske klimaaftale i Paris.
Parisaftalens ikrafttrædelse kommer til at fylde en del i Marrakech. Men vi skal også i arbejdstøjet. I den forbindelse vil jeg særligt fremhæve tre ting, som vil få opmærksomhed i Marrakech:
For det første vil der være fokus på implementeringen af Parisaftalen uden for forhandlingslokalerne.
Alle skal vise, at de holder, hvad de lovede i Paris, og at de vil føre deres klimamål ud i livet. Og ilandene skal vise, at de fortsat vil yde støtte til ulandenes klimaindsats.
Intensiveret samarbejde med den private sektor
Samtidig vil der under den såkaldte ’Action Agenda’ være fokus på at intensivere samarbejdet med den private sektor. Det marokkanske COP-formandskab lægger op til, at COP22 skal være ’Handlingens COP’.
Danmark har tidligere været med til at sikre, at FN’s klimaforhandlinger skal bruges som en platform for at drøfte konkrete klimaløsninger. Det betyder, at ministre og virksomhedsledere i Marrakesh skal drøfte omkostningseffektive klimaløsninger, der kan øge den globale reduktionsindsats.
For det andet vil spørgsmålet om pengene – klimafinansieringen – igen blive centralt. I Marrakech skal vi bl.a. drøfte retningslinjerne for, hvad der tæller med som klimafinansiering.
Derudover har ilandene netop fremlagt en plan for, hvordan de kan realisere målet om fra 2020 at mobilisere 100 mia. dollars årligt til ulandenes klimaindsats. Den plan – eller det såkaldte ’Roadmap’ – forventer jeg vil få en del opmærksomhed på COP22.
Ambitionsmekanismen
For det tredje skal en række tekniske og politiske spørgsmål forhandles på plads under aftalen. Særligt vigtige bliver forhandlingerne om Parisaftalens såkaldte ’ambitionsmekanisme’.
Mekanismen skal sikre, at den globale klimaindsats øges over tid. Og derfor er den helt essentiel for, at vi kan nå 2- eller 1,5-gradersmålsætningen.
Danmark og EU arbejder for, at mekanismen bliver så ambitiøs som mulig. Fra dansk side arbejder vi især for, at det globale ’stocktake’, der skal finde sted hvert femte år, ikke kun gør status over den globale klimaindsats.
Men at det også kigger fremad og bruges til at sætte fokus på konkrete omkostningseffektive klimaløsninger, der kan øge den globale reduktionsindsats.
