Verden rundt om Etiopien, norske topdiplomater og lidt fra den hjemlige dagsorden

gettyimages-1231665823
Nødhjælp fra USA til Mekelle i Tigray i marts.Nu er det sværere at komme ind, siger hjælpeorganisationer.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency via Getty Images
Kirsten Larsen

4. juli 2021

En inhuman våbenhvile
I den forgangne uge erobrede Tigray Folkets Befrielses Front (TPLF) til befolkningens store jubel regionshovedstaden, Mekelle. Etiopiens regering har nu erklæret en humanitær våbenhvile, som TPLF indtil videre ikke har vist tegn på at ville følge. Befrielsesfronten har ifølge blandt andre BBC erklæret at ville jage alle fjender ud af Tigray. Det vil sige Etiopiens nationale hær, styrker fra Eritrea og en Amhara-milits, der har sat sig på en bid af Tigray ved grænsen mellem de to regioner

Embedsmænd i Etiopiens hovedstad Addis Ababa siger, at de gerne vil lade nødhjælp komme ind i regionen og også selv hjælpe. Herudover skal våbenhvilen give bønderne mulighed for at få plantet. Fødevaresituationen i Tigray er alarmerende, over 400.000 sulter ifølge FN, mens flere end fem millioner mennesker har brug for hjælp.Men føderalregeringen i Addis Ababa har afbrudt elektriciteten og telefon- og internetforbindelser i Tigray, både FN og nødhjælpsorganisationer klager over, at deres telefoner og andet udstyr er blevet konfiskeret eller stjålet af regeringssoldater. Alle flyforbindelser er afbrudt, skriver Washington Post.

En vigtig bro ind i Tigray er blevet sprængt i luften – FN vurderer af Amhara-militsen – og to andre broer er beskadiget, hvilket gør det endnu sværere at få forsyninger ind til de nødstedte civile.

“Våbenhvile betyder ikke, at man afskærer en hel region fra strøm eller ødelægger vigtig infrastruktur. En troværdig våbenhvile betyder, at man gør alt, hvad man kan for at sikre hjælp til de millioner af børn, kvinder og mænd, der har hårdt brug for det,” skrev EU’s udenrigsrepræsentant, Josep Borrel, på Twitter i fredags.

Terje Rød-Larsen til galla i New York i 2010 med CNN’s Christiane Amanpour og sin hustru, ambassadør Mona Juul .


Foto: Andrew H. Walker/Getty Images for Cecilia Attias Foundation

Skarp kritik af norske topdiplomater
En norsk rigsrevisionsrapport har nu ramt onlinemediet Passblue og dermed de diplomatiske kredse i FN med en heftig kritik af to fremtrædende norske diplomater, nemlig Terje Rød-Larsen og Geir O. Pedersen, og af udenrigsministeriet.

Terje Rød-Larsen har allerede haft en heftig tur i mediemøllen og er trådt tilbage fra sin stilling som leder af det Internationale Fredsinstitut, fordi han omgikkes med og lånte penge af finansmanden Jeffrey Epstein, som tog sit eget liv i fængslet i New York efter at være blevet dømt for sex-overgreb mod børn blandt andet. Jeffrey Epstein skal også have doneret penge til fredsinstituttet. 

Nu hedder det i Rigsrevisionens rapport, at der ikke var ordentlig kontrol med den mangeårige og store norske støtte til det Internationale Fredsinstitut i New York, som Terje Rød-Larsen i en årrække var direktør for. Der var ikke styr på, om instituttet brugte pengene efter de norske retningslinjer, udenrigsministeriet brød reglerne for sagsbehandling og tog ikke habilitetsspørgsmålet alvorligt.

Ekspeditionschefen i udenrigsministeriet, som håndterede bevillingerne til fredsinstitutet, var nemlig Geir Pedersen, en bekendt af Terje Rød-Larsen. Geir Pedersen er FN’s særlige udsending til Syrien, hans kone har arbejdet for Terje Rød-larsen, og Terje Rød-larsens kone er Norges FN-ambassadør.

Skovbrand i Amazonas


Foto: Victor Moriyama/Getty Images

Skovbrande og Covid-19 er en farlig blanding
I Brasilien nærmer sæsonen for skovbrande sig, og både indbyggere og læger i Amazonas frygter for kombinationen af røg og Covid-19, som begge påvirker luftvejene.

Forskning i sundhed hos mennesker i Canada, Australien og Brasilien viser, at mennesker der bliver udsat for røgen fra skovbrande, oftere må søge lægehjælp end andre, og at de også er mere sårbare overfor de mest alvorlige følger af Covid-19.

Andelen af dødsfald med Covid-19 er næste 250 procent højere blandt de oprindelige folk i Amazonas end i Brasiliens befolkning generelt.

10 af de 27 millioner mennesker, der bor i det store Amazonas-område, lever i områder med dårlig luftkvalitet.

Sydafrikas tidligere præsident Jacob Zuma ved sit femte bryllup. Thobeka Madiba blev tredje hustru, da han er skilt en gang og en er død.


Foto: Foto24/Gallo Images/Getty Images

Flermanderi – nej tak
Sydafrikas regering har foreslået at legalisere polyandry – den form for polygami, hvor en kvinde har to eller flere mænd. Og det har ifølge BBC udløst et protestbrøl fra konservative kredse.

Sydafrika har en meget liberal lovgivning, der tillader ægteskaber mellem mennesker af samme køn og polygami for mænd. Nu skal loven revideres, andre religioners ægteskaber skal godkendes, og så skal mænd og kvinder ligestilles, når det gælder spørgsmålet om flere ægtefæller. Forslaget er sendt i høring, og der er protester.

Forretningsmanden og reality-tv-stjernen Musa Mseleku – der selv har fire hustruer – synes, det er en rigtig skidt ide, der vil ødelægge afrikansk kultur, resultere i identitetsforvirrede børn og meget andet grimt – skal mændene så tage kvindens navn, måske? Kvinder kan ikke tage mandens plads, lyder det fra ham.

Professor Collis Machoko siger til BBC, at modstanden ikke kommer som en overraskelse.

“Afrikanske samfund er slet ikke klar til ægte ligestilling. Det handler om kontrol. Vi ved ikke, hvad vi skal stille op med kvinder, som vi ikke kan kontrollere.”

Professoren tilføjer, at polyandry har været praktiseret i en række afrikanske lande. Det var ved kristendommens og kolonimagternes ankomst, at kvinden blev gjort mindre værd, og ægteskabet blev et værktøj til at etablere hieraki.