Grøn omstilling og beskyttelse af natur koster penge. Det samme gør konsekvenserne af klimaforandringer allerede nu. Det var et klart budskab fra små østater og udviklingslande på klimatopmødet i Glasgow i de første dage.
Læs også: “2 graders opvarmning er en dødsdom for os”
Samtidig har mange lande oplevet en gæld, der eksploderer på grund af coronakrisen, og fraværet af turister i lande, som er dybt afhængig af indtægter fra besøgene udefra. Mandag foreslog Ecuador en konkret løsning, der kan håndtere flere af disse udfordringer på samme tid.
Ecuador vil beskytte et område på 60.000 kvadratkilometer omkring de berømte Galapagosøer. Det nævnte præsidenten i det latinamerikanske land ved klimatopmødet i Glasgow denne uge.
”Jeg har gemt en historisk udmelding for vores land og for verden til sidst, som handler om Galapagosøerne. Juvelen af vores biodiversitet og et ægte levende laboratorium, som på trods af en bæredygtig håndtering er truet af global opvarmning. (…) Det er min fornøjelse at infomere jer om, at vi er nået til enighed med de forskellige sektorer som fiskeri, turisme, naturbevarelse og andre om at etablere et nyt beskyttet havområde ved Galapagosøerne på 60.000 kvadratkilometer,” lød det fra Guillermo Lasso i talen ved indledningen af klimatræffet.
Det nye havreservat vil blive tilføjet de 130.000 kvadratkilometer, som allerede er beskyttet ved de berømte øer. Ifølge præsidenten skal fiskeri være helt forbudt i halvdelen af det nye marinereservat, mens der i den anden halvdel vil være muligt at fiske, men ikke med langlinje.
Skal finansieres med gældseftergivelse
Planen er, fortalte den ecuadorianske præsident på et efterfølgende pressemøde, at beskyttelsen af området skal finansieres ved at bytte gæld for naturbevarelse.
”Vi vurderer, at det vil blive den største projekt med bytte af gæld for naturbevarelse, der har fundet sted globalt indtil nu,” lød det fra Guillermo Lasso.
Det fremgår endnu ikke helt, hvordan finansieringen konkret skal falde på plads, og hvem der eventuelt kunne være interesseret i at støtte. Men eftergivelse af gæld for natur- eller klimaindsatser er allerede en realitet i flere projekter. Og der bliver talt meget om det.
Læs også: Udviklingslandes enorme gæld kan styrke den grønne omstilling
Gæld er ved at være et stort problem for mange udviklingslande. Det skyldes blandt andet coronakrisen, men også klimakatastrofer, fortalte forpersonen for gruppen af forhandlere fra de mindst udviklede lande, bhutaneseren Sonam Phuntsho Wangdi.
”Hvis du har en klimakatastrofe, og du ansøger om et lån, tager det fire eller fem år. Det giver ikke mening. Du er ikke i stand til at hjælpe dit folk. Du er ikke i stand til at finansiere genopbygningen eller sikre levevilkår. Vi ender med at låne, og de fleste af os er ved at komme ind i gældsfælder,” sagde han på et pressemøde i Glasgow mandag.
De små østater har været ivrige fortalere for ordninger, hvor gæld kan byttes til klima- eller naturtiltag. Dette forår var det emnet for et arrangement afholdt af sammenslutningen af små østater.
”Frygten for niveauer af gæld, som ikke er bæredygtige, er blevet virkelighed, da gælden for SIDS (de små østater med udviklingsstatus, red.) nu er blevet væsentligt forværret som følge af krisen med Covid-19. Som del af en økonomisk redningspakke for Covid-19, har det internationale samfund en mulighed for at håndtere gældskrisen og fremme klimahandling samtidigt,” lyder det i beskrivelsen.
Ifølge en analyse af Carbon Brief er det blevet indgået aftaler om gældseftergivelse for naturbevarelse i mere end 30 nationer, hvor langt de fleste er i Latinamerika. Den samlede gæld i aftalerne har været 2,6 milliarder dollars og det har ført til, at 1,2 milliarder dollars er genereret til naturbevarelse.
Fire lande går sammen om gigantisk beskyttet havområde
Ecuadors vision om at beskytte flere områder ved Galapagos hænger sammen med en anden god nyhed for naturen, der er kommet i denne uge. Her er landet gået sammen med Colombia, Costa Rica og Panama om at beskytte et havområde på 500.000 kvadratkilometer. Det svarer næsten til størrelsen på Spanien, og går under navnet Eastern Tropical Pacific Marine Corridor (CMAR).
Området strækker sig fra Galapagos til Costa Ricas grænse mod Nicaragua – og herfra sydpå til Colombias grænse mod Ecuador. Det skal være forbudt at fiske i farvandene i det beskyttede område, så havdyrene kan få fred. Området udgør en vigtig rute for flere truede arter af hajer, havskildpadder og rokker.
