Bifaldet efter ’Joyland’ bragede højt og længe ved årets filmfestival i Cannes. Og det betyder noget ved en af filmverdenens vigtigste festivaler. Her viser publikum nemlig, hvor godt de synes om en film med bifaldets længde. Jo flere minutter, jo bedre.
Saim Sadiq, instruktør og manusforfatter til filmen, nåede ikke at tælle minutterne. Han var for overvældet over den modtagelse, hans første spillefilm fik.
”Nogle sagde ti minutter til mig, andre sagde syv. Jeg ved ikke, hvad der passer. Men jeg havde tid nok til at kramme hele mit hold på 40 mennesker to gange,” fortæller den glade instruktør til Al Jazeera.
Udvælgelsen til Cannes er ikke bare en personlig triumf for 31-årige Sadiq. Det er også en sejr for den pakistanske filmindustri, der aldrig har været officielt repræsenteret ved festivalen før.
Samtidig jubler LGBTQ-aktivister verden over, fordi Joyland handler om forelskelsen mellem en ung mand med konservativ baggrund og en transkønnet danser.
Kompleks kærlighedsfilm kæmper mod tabu og svære odds
Joyland handler om en middelklasse-familie i Lahore, der ofte kaldes Pakistans kulturelle hovedstad. Familiens patriark er en konservativ ældre mand, der sidder i kørestol og drømmer om, at hans to gifte sønner snart sætter nogle børnebørn i verden.
Det håb får sig et knæk, da den yngste søn, Haider, får job som backup-danser for en transkønnet danserinde, som han bliver forelsket i.
Saim Sadiq har tidligere instrueret kortfilmen ’Darling’, der også handler om en transkønnet danserinde. I begge film spiller Alina Khan, der selv er transkønnet, danserinden.
’Joyland’ har fra start haft oddsene imod sig. Ikke alene skildrer filmen et emne, der stadig er meget tabubelagt i det konservative, muslimske Pakistan, den debuterende instruktør har også haft meget lidt filmhistorie fra hjemlandet at trække på.
Den pakistanske filmindustri har i årtier været begrænset af politisk og religiøs censur samt manglende interesse og støtte fra myndighederne.
En stor del af budgettet til ’Joyland’ kommer også fra amerikanske selskaber, ligesom ideen i sin tid opstod, da Saim Sadiq læste på Columbia University i New York.
Tidligere har pakistanske dokumentarfilm vundet store priser – blandt andet har Sharmeen Obaid-Chinoy vundet to Oscars for sine dokumentariske kortfilm.
Til Al Jazeera jubler Oscar-vinderen over sin landsmands succes og håber, at Pakistan i fremtiden også kan blive en stor film-nation.
’Joyland’ sluttede Cannes Festivalen af med en jury-pris i kategorien ’Un Certain Regard’, der hædrer nye instruktører og film om marginaliserede mennesker. Derudover var filmen også nomineret til prisen for bedste debut.
Efter premieren i Cannes er filmen blevet opkøbt af to distributører, så den forhåbentligt snart kan ses i biografer verden over.