Indonesien fejrede onsdag deres uafhængighedsdag. Det foregik blandt andet med en flagceremoni ude i midten af ingenting. På østsiden af øen Borneo skal landets nye hovedstad nemlig ligge.
“Baggrunden er at tage ånden fra vores 77. uafhængighedsdag for at styrke vores beslutsomhed og energi til at bygge den nye hovedstad,” forklarer Bambang Susantano, der står i spidsen for den myndighed, som er ansvarlig for projektet, ifølge France 24.
Nusantara skal byen hedde, og den skal efter planen være klar i 2024. Den indonesiske præsident, Joko Widodo, drømmer om at få de Olympiske Lege til byen i 2036. Han har allerede bedt om at få udarbejdet et forslag til begivenheden, fortalte ministeren for ungdom og sport, Zainudin Amali, i forrige uge.
Den Internationale Olympiske Komité har et øget fokus på bæredygtighed, når de vælger værtsbyer. Visionerne for Nusantara er grønne, og det kan hjælpe med at få den store begivenhed til Indonesien.
Men opførelsen af den nye hovedstad kan få alt andet end grønne konsekvenser for regnskoven, hvor den skal bygges, advarer eksperter.
Fra synkende miljø-mareridt til grønt utopia
Nusantara er præsident Joko Widodos prestigeprojekt. Planerne om at bygge en ny hovestad blev præsenteret i 2019. Og deadline for byens opførelse falder, når hans anden og sidste periode som præsident udløber.
Præsidenten har tidligere i år udtalt, at Nusantara skal være en økovenlig by, hvor 80 procent af trafikken er offentlig transport, og 70 procent af arealet er grønne områder.
“En meget venlig by, hvor alle samfundsgrupper kan leve sammen, i harmoni, i fællesskab og have de samme muligheder for at opbygge og udvikle Nusantara,” udtalte han ifølge det indonesiske medie Tempo.
Det kan næsten ikke blive en større kontrast til den nuværende, kaotiske hovedstad, Jakarta. Den huser omkring 10 millioner mennesker, og er en af de hovedstæder i verden, der døjer mest med dårlig luftkvalitet. Skrald og særligt plastikaffald er en plage i byen og kysten.
Mest bekymrende – og den primære årsag til, at hovedstaden skal flyttes – er, at byen langsomt synker. Det skyldes de stigende vandstande i verdenshavene, men også at mange indbyggere i byen selv pumper grundvand op. Nogle dele af byen synker årligt med 25 centimeter, og i 2050 kan store dele af byen ligge under vand.
Grønne planer, men afskovning truer
Selvom planerne for Nusantara er grønne, kan opførelsen af byen blive en sort historie for klimaet, og særligt regnskoven på Borneo. Byen skal ifølge planerne ligge et sted, hvor der allerede er ryddet skov.
Men at bygge den nye hovedstad kommer sandsynligvis til at ødelægge skov alligevel, mener Alex Lechner. Han er forsker ved Monsah Universitet i Indonesien og har undersøgt miljøkonsekvenserne af byudvikling og tidligere flytninger af hovedstæder.
Han nævner i en artikel i Nature, at udbygning af veje, der følger med byudviklingen, fører til ødelæggelse af naturen. De giver nemlig lettere adgang til hidtil uforstyrrede områder, hvor der så kan drives krybskytteri, illegal skovhugst og landbrug.
Det viser erfaringer fra Brasilia, en hovedstad, som Brasilien grundlagde i 1960. Netværket af veje, der forbinder hovedstaden med de befolkningstætte kystbyer, har ifølge eksperten ført til store ødelæggelser af Amazonas. Det samme kan blive tilfældet med Indonesiens nye hovedstad, fortæller forskeren.
“Vores vurdering antyder, at det er sandsynligt, at det direkte fodaftryk [på naturen, red.] kan vokse hastigt, og udvide sig med over 10 kilometer fra Nusantaras center på mindre end to årtier og over 30 kilometer inden midten af århundredet,” forklarer forskeren, ifølge Nature.
Der har ellers været store fremskridt i kampen mod afskovning i Indonesien. Landet er en af verdens største producenter af palmeolie, der er kendt for at koste regnskoven dyrt. Men de seneste fem år er raten for skovhugst i Indonesien faldet år for år.
Det sydasiatiske land er dog stadig nummer fire på listen over de lande, hvor der blev ryddet mest regnskov sidste år, kun overgået af Brasilien, DR Congo og Bolivia, ifølge den seneste opgørelser fra University of Maryland.
Læs også: Indonesien har banket afskovningen i bund
Hvordan Nusantara kommer til at spille sammen med den omgivende skov, kan hele verden sikkert blive klogere på, hvis OL kommer til at foregå i byen i 2036. Indonesien var også interesseret i at afholde OL i 2032 – i den forbindelse i Jakarta – men her endte australske Brisbane med at blive udpeget som værtsby.
I 2036 kan Nusantara få konkurrence af byer som Vladivostok i Rusland, Cairo i Egypten, Ahmedabad i Indien og Istanbul i Tyrkiet.
Københavns kulturborgmester, Mia Nyegaard, har også udtrykt interesse for at få den store begivenhed til den danske hovedstad i 2036. En afgørelse om værtsbyen for OL i 2036 kommer engang efter 2025.
