Wagner-gruppens folk er hurtigt blevet de mest berygtede lejesvende i nyere tid, efter de dukkede op ud af ingenting på slagmarkerne under krigen i Ukraine i 2014. Dengang vidste ingen, hvem de “små grønne mænd” var, eller hvad de ville udvikle sig til.
Måske bortset fra Ruslands præsident Vladimir Putin. I september 2022 fik han nemlig endnu sværere ved at distancere sig fra de brutale lejesoldater, efter en af hans nære forretningsforbindelser endegyldigt stod frem som grundlægger og pengemand bag gruppen.
Allerede i 2012 nikkede Putin godkendende til ideen om at oprette private militærkorps, der kunne kæmpe i udlandet og træne lokale styrker uden officielt at eksistere som en del af det russiske militær.
Meget lig, hvad Wagner-gruppen har gjort under konflikter i blandt andet Syrien, Den Centralafrikanske Republik, Mali, Guinea, Libyen og nu igen i Ukraine. Flere steder har de også voldtaget og henrettet civile.
Hvad er Wagner-gruppen?
Kompagniet af lejesvende har længe været kendt som et privat sikkerhedsfirma (eller ‘PMC’ for ‘private military company‘). Men flere eksperter peger nu på, at Wagner-gruppen ikke er én organisation, men snarere et netværk af mindre grupper, der i praksis fungerer som en proxy for den russiske stat.
I september 2022 erkendte den russiske oligark Yevgeny Prigozjin endelig officielt, at han grundlagde Wagner-gruppen i 2014 og har finansieret dem lige siden. Han havde ellers nægtet selvsamme rygter i årevis.
Prigozjin er en tæt forretningspartner med præsidenten og kendt som ‘Putins kok’, fordi hans firmaer har stået for catering til et hav af præsidentens officielle middage. Oligarken er blevet sanktioneret flere gange af EU for sin forbindelse til Wagner-gruppen.
Læs også: I en tåge af råstoffer, desperation og kaos står den russiske Wagner-gruppe
Allerede i 2016 begyndte Putin at få svært ved at benægte relationen til Wagner-gruppen, efter han blev fotograferet med fire af officererne for hyrehæren – heriblandt ‘Kodenavn Wagner’ selv – til en ceremoni, hvor lejesoldaterne blev overrakt hædersmedaljer.
Hvem er Wagner-gruppen?
Nok har Prigozjin føjet titlen som ‘Lejesvendenes Bagmand’ til ‘Putins Kok’, men galionsfiguren for de hemmelighedsfulde hyre-tropper har i årevis været Dmitry Uktin. Den tidligere officer i de russiske specialtropper GRU har angiveligt været med siden gruppens grundlæggelse, ligesom hans kodenavn er Wagner – efter sigende en reference til den tyske komponist Richard Wagner, der var Hitlers favorit.
(Foto: Telegram / The Reverse Side of the Medal)
Størstedelen af Wagner-gruppens tropper er rekrutteret efter Utkins forbillede. De er eks-soldater omkring 40-årsalderen. Tropperne er ifølge en ukrainsk analyse sammensat af op til 15 forskellige nationaliteter, men omkring 95 procent af Wagner-soldaterne er russere.
Og ligesom Utkin selv, der har tatoveret nazi-regalia flere steder på sin krop, er mange af Wagner-rekrutterne også ekstremt højreorienterede, grænsende til det nynazistiske.
Flere af de små, selvbestemmende grupper i Wagner-netværket har stærke forbindelser til ultranationalistiske, højreorienterede grupper i Rusland og internationalt. En af dem er Russian Imperial Movement (RIM), der træner højreradikale militsfolk fra flere lande i våbenbrug og sabotage. I 2016 sprængte terrorister, der var oplært af RIM, et svensk flygtningecenter i luften.
Rusich-gruppen er særligt kendt for sin åbenlyse nynazisme. Gruppen, der senest har kæmpet under invasionen af Ukraine, har taget det oldnordiske symbol valknuden – en klassiker i højreradikale miljøer – som sit logo. I en chattråd har en af gruppens ledere pralet med at skære ørerne af døde på slagmarken.
Når en ny Wagner-rekrut har underskrevet en tavshedspligt på 10 år, overdraget sin mobiltelefon og lovet aldrig at oplyse familie eller venner om sit opholdssted, begynder træningen. Lønnen under oplæring lyder på omkring 8.300 kroner i måneden, men stiger til omkring det femdobbelte, når de udlærte lejesoldater er på mission.
I 2016, to år efter Wagner-gruppens første kampe, rådede skyggenetværket over omkring 1.000 soldater. To år senere var Wagner-gruppen seksdoblet.
Ingen ved præcist, hvor mange, lejehæren tæller i dag. Men i september 2022 kom det frem, at gruppen har så svært ved at rekruttere, at Prigozjin personligt rejste rundt til fængsler i Rusland for at polstre de tyndt besatte geledder til invasionen i Ukraine. Lejesvendenes bagmand skulle angiveligt have lovet nedsatte straffe og klækkelige lønninger til indsatte, der var villige til at kæmpe i Ukraine for Wagner-gruppen.
Hvor har Wagner-gruppen kæmpet?
Lejesoldaterne dukkede først op på slagmarkerne i Ukraine tilbage i 2014, da Putin annekterede Krim-halvøen. Efterfølgende kæmpede Wagner-tropper i Luhansk på de pro-russiske separatisters side. Under Ruslands invasion af Ukraine i 2022 var skyggenetværket igen talrigt tilstede. I invasionens tidlige dage forsøgte Wagner-specialister angiveligt at snigmyrde den ukrainske præsident Zelenskiy to gange uden held.
Flere medier rapporterede på det tidspunkt, at 400 Wagner-soldater var fløjet til Ukraine på russiske fly. De kom fra Den Centralafrikanske Republik (CAR), hvor gruppen siden 2017 har været tilstede – officielt for at uddanne regeringstropperne i kampen mod oprørere. Der er også flere rapporter om Wagner-soldaters vilkårlige henrettelser af ubevæbnede civile og voldtægter.
Putin lovede i 2017 at sende russiske styrker til CAR, der er rigt på diamanter og uran, for at træne regeringstropper, hvilket styret takkede ja til i stedet for franskmændenes tilbud om det samme. I 2022 anklagede USAs repræsentant ved FN Wagner-gruppen for at udnytte olie-ressourcer fra Den Centralafrikanske Republik til at finansiere deres deltagelse i invasionen af Ukraine. I CAR blev tre russiske journalister, der var i landet for at rapportere om Wagner-gruppens formodede aktiviteter, slået ihjel. Officielt blev de overfaldet af landevejsrøvere, men flere kritikere mistænkte Wagner-gruppens indblanding.
Syrien har også lagt slagmarker til de brutale Wagner-tropper, hvor lejesoldaterne kæmpede sammen med Assads regeringsstyrker mod oprørerne og amerikanske udsendte. Fra Syrien dukkede en video også op, hvor uniformklædte mænd smadrede arme og ben på en syrisk fange med en lægtehammer. Derefter skar de hovedet af ham. Manden, der optog filmen, er siden blevet identificeret som Stanislav D, en tidligere russisk politimand, som efter eget udsagn meldte sig til Wagner-gruppen i 2016 for at “beskytte den russiske føderations interesser i udlandet”.
Skyggenetværkets forskellige kompagnier har også deltaget i konflikter i Sudan, Libyen, Mozambique, Zimbabwe, Angola, Guinea, Guinea Bissau og angiveligt Congo.
I Mali har lejesoldaterne efter sigende en kontrakt på 10 millioner dollars om måneden for at træne regeringens sikkerhedsstyrker. Men de er også mistænkt for at begå overgreb mod civilbefolkningen – og forsøge at skyde skylden på franske tropper ved at plante falske beviser.
Hvor tæt er Wagner-gruppen knyttet til Rusland og Putin?
Vladimir Putin har kategorisk nægtet enhver forbindelse mellem den russiske stat og Wagner-netværkets brutale lejesoldater. Alligevel er konsensus blandt vestlige eksperter efterhånden, at Wagner-soldaterne reelt er Putins private hær, som han bruger til det beskidte arbejde uden at skulle stå til officielt ansvar for dem.
Efter Yevgeny Prigozjin har indrømmet at stå bag Wagner-gruppens tilblivelse, er det blevet endnu sværere for Putin at benægte relationen til lejesoldaterne.
Der er rapporter om, at Wagner-rekrutter bliver trænet på russiske militærbaser af russiske officerer, ligesom sårede Wagner-soldater er blevet behandlet på russiske hospitaler og fragtet i russiske fly.
Ifølge oplysninger fra Ukraines efterretningstjeneste får Wagner-tropperne udstedt pas fra én særlig skranke i Moskva, der forsyner russiske efterretningsagenter med specielle pas. Hvis det passer, er det endnu et tydeligt tegn på at myndighederne ikke bare tolererer, men også servicerer Wagner-gruppen.
