Første februar 2021 begyndte som enhver anden dag for Sayadaw U Yaw Gyi, en buddhistisk munk og klosterlærer, der bor i Myanmars Irrawaddy-region. Han vågnede klokken fire, gik ud for at samle almisser og vendte tilbage til sit kloster klokken fem.
Først da tjekkede han Facebook og fandt ud af, at militæret havde gennemført et kup. Internettet og telefonlinjen blev afbrudt kort efter. Klokken otte blev kuppet bekræftet af en statslig tv-udsendelse, der meddelte, at militæret havde taget magten.
“Da jeg hørte nyheden, tænkte jeg ikke længere på undervisning,” siger han.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af online-mediet The New Humanitarian, der dækker global udviklingspolitik og verden generelt.
Som mange andre i Myanmars prodemokratiske bevægelse var den 32-årige ikke interesseret i politik før kuppet. Men få dage senere begyndte han, som mange andre i hele landet, et natligt ritual med at slå på gryder og pander for symbolsk at drive ondskab ud. Inden for en uge begyndte U Yaw at lede protester i Kyangin, en by ved Irrawaddy-floden.
Det var ikke nemt. Militærjuntaen har reageret på enhver modstand med dødbringende magtanvendelse. I de 21 måneder, der er gået siden kuppet, har militæret dræbt mere end 2.370 mennesker (herunder fem munke) og arresteret næsten 16.000 mennesker (herunder 61 munke) i sine overgreb på den prodemokratiske bevægelse, ifølge Assistance Association of Political Prisoners, en rettighedsgruppe, der har samlet data om protesterne. Men U Yaw tror stadig på styrken i ikke-voldelig protest til at motivere folket. “[Jeg vil] have folk til at tænke: ‘Selv de her munke fortsætter med at protestere, hvorfor gør vi ikke det?'” fortæller han.
I dødens dal
U Yaw beskriver adskillige tilfælde, hvor han har været ved lige ved at blive taget af militæret og politiet siden marts sidste år, hvor han blev sigtet efter paragraf 505A i Myanmars straffelov. Loven, der kriminaliserer “at skabe frygt” eller “sprede falske nyheder” eller “tilskyndelse”, blev ifølge rettighedsgruppen Free Expression Myanmar brugt mod næsten 4.000 mennesker alene i året efter kuppet.
Men militæret gik ikke kun efter ham gennem lovlige kanaler. Da det intensiverede sine overgreb i marts 2021, ransagede omkring 60 soldater og politifolk hans kloster en nat. Han gemte sig på toilettet og overhørte dem sige, at de ville “udrydde ham” ved at skyde ham, hvis de fangede ham. “Jeg krøllede mig sammen i det lille åbne hjørne i omkring en time,” fortæller U Yaw til The New Humanitarian. “Jeg reciterede buddhistiske bønner, men jeg reciterede dem forkert mange gange, fordi jeg var bange.”
Livet på flugt
I april 2021 flyttede U Yaw til Mandalay og sluttede sig til organisationen Mandalay Sangha Union, som har været en del af den ikke-voldelige protestbevægelse på trods af adskillige indgreb fra sikkerhedsstyrkerne, nogle af dem voldelige. Ved flere lejligheder har U Yaw været vidne til, at soldater styrer køretøjer ind i grupper af demonstranter, herunder munke, og undertiden har ramt dem.
I sådanne tilfælde har han måttet løbe for livet og søge dækning, hvor han kunne – nogle gange i hjemmet hos mennesker, der åbnede deres døre med fare for deres eget liv.
“Jeg skal stadig have en buddhistisk munkekåbe på, selv når jeg protesterer. På grund af den lyse farve er det ret nemt at få øje på mig i mængden,” siger han. “Men på grund af den slags venlige mennesker, kunne jeg flygte fra den livstruende fare.”
Under kraftig overvågning
Militærets voldelige angreb på fredelige demonstranter og intense overvågning af grupper, der er modstandere af militærkuppet, har ført til et kraftigt fald i protester siden april 2021, og situationen bliver kun værre.
“I øjeblikket er det farligt at strejke i Mandalay… der er overvågningskameraer overalt,” siger U Yaw. “Vi protesterer mest på markederne, men [militæret] har også plantet civilklædt personale der.”
Solidaritetens magt
Munke har historisk set været højt respekterede i det overvejende buddhistiske Myanmar. De har også spillet en fremtrædende rolle i landets kamp for demokrati. Især i 1988, da landet brød ud i protester, og i 2007, da tusinder af munke nægtede at acceptere almisser fra juntaen og ledede demonstrationer, der blev kendt som “Safranrevolutionen”. Militæret undertrykte begge oprør med vold, og adskillige munke var blandt de tusinder af mennesker, der blev fængslet eller dræbt.
Men det seneste årti har også budt på et skisma blandt buddhistiske munke, hvor mange af dem er blevet suget ind i en ultranationalistisk bevægelse, der promoverer islam som en trussel mod Myanmars buddhistiske identitet. Siden kuppet har nogle munke givet religiøse velsignelser til regimet og endda deltaget i pro-junta-militser. Når det er sagt, og på trods af denne splittelse, har folk fra forskellige baggrunde sluttet sig sammen i stærk solidaritet siden kuppet.
I maj 2021 måtte U Yaw løbe for sit liv, da soldater kørte ind i en skare af demonstranter og ramte to munke. Munken og nogle meddemonstranter søgte ly i en moské.
“De gav os deres tøj, herunder kufi-hatte, så vi kunne flygte fra overgrebene,” siger han. “Det vil jeg altid huske.”
En heldig flugt
U Yaw undslap igen med nød og næppe juntaens styrker under en protest i maj 2021 i Inn Wa, en gammel by i udkanten af Mandalay. For at narre soldaterne foregav protestgruppen at være pilgrimme, men så snart de begyndte at synge protestslogans, åbnede soldaterne ild og sendte munkene på flugt.
Først gemte de sig i en bananmark.
“Nogle mistede deres sko, mens de løb. En tissede endda, fordi han var så bange,” siger U Yaw. “Vi hørte soldater råbe ‘dræb alle de munke’. Vi gemte os i bananplantagerne, og de skød bare. De råbte ‘smid alle jeres våben’. Og jeg tænkte, ‘hvilket våben skal vi smide?'”
Mens soldaterne nærmede sig, løb munkene mod Irrawaddy-flodens bred. De turde ikke sige en lyd, så de vinkede i stedet med deres klæder for at tilkalde en båd til at sejle dem over.
“Vi ville hellere drukne i Irrawaddy-floden end at blive arresteret,” siger U Yaw. De 10 munke maste sig ned i en båd og øsede vand ud med et lille krus for ikke at synke. De nåede sikkert over, og U Yaw genoptog snart protesterne.
Alt er et mål
Mens militæret har en historie med at ødelægge kirker og moskeer, er det også begyndt at gå efter klostre siden kuppet og beskyldt dem for at beskytte folk, der er forbundet med antikup-bevægelsen, eller som er blevet fordrevet af militærets angreb. U Yaw har måttet flygte fra flere klostre på grund af angreb fra militæret.
Den 28. september 2021 afbrød et sådant angreb vassa, en tre måneders periode med intensiv meditation for Theravada buddhisme-udøvere. Da en stor konvoj af soldater ankom til U Yaws kloster, måtte han hoppe over dets mur og krydse en taljedyb dam for at undgå at blive arresteret.
“Halvdelen af min krop var dækket af mudder. Jeg løb forbi et jernbanespor. Folk kiggede på mig, men jeg kom væk,” siger han.
Soldaterne blev ved med at lede efter U Yaw, og da de ikke kunne finde ham, forseglede de klosteret i februar 2022 og tvang alle dets munke til at rejse.
“Klosteret blev lukket på grund af mig – fordi jeg havde fået lov til at være der,” sagde U Yaw.
Håber på et bedre Myanmar
På trods af den enorme fare og intense overvågning arrangerer U Yaw stadig guerilla-“flash mob”-protester sammen med sine munke-kollegaer og andre modstandere af regimet. På grund af militærets konsekvente brug af dødbringende magt mod den ikke-voldelige protestbevægelse er flash mob-protester, hvor mindre grupper løber hurtigt gennem gaderne, før de spredes, blevet populære i Myanmar siden april 2021. Men selv den slags protester er blevet mødt med dødbringende indgreb.
Efter 20 måneders uafbrudt protest ser U Yaw frem til den dag, hvor han kan genoptage sit klosterliv. “Når vi vinder denne revolution, vil jeg ikke være involveret i nogen politisk bevægelse. Jeg vil meditere og undervise,” siger han.
På trods af at flere og flere af hans meddemonstranter bliver arresteret, såret eller endda dræbt af juntaens styrker, er U Yaw fast besluttet på at fortsætte med at kæmpe imod ikke-voldeligt, indtil fred og demokrati er opnået: “Jeg vil protestere, indtil vi vinder.”
Nu Nu Lusan rapporterede fra Kuala Lumpur. JC, der foretrækker at arbejde anonymt af sikkerhedsmæssige årsager, skabte illustrationerne i Caen, Frankrig.
Artiklen er oprindeligt bragt på The New Humanitarian og redigeret af Emily Fishbein i Bangkok, Thailand.
Den er oversat til dansk af Laurits Holdt. The New Humanitarian er ikke ansvarlig for oversættelsens nøjagtighed.
