2 år siden
-
13:26
Valg i Nigeria: Obi vinder overraskende sejr i Lagos
Den nigerianske præsidentkandidat Peter Obi har vundet en vigtig delsejr ved valget. Outsider-kandidaten har fået flest stemmer i staten Lagos, som er Nigerias kommercielle centrum, hvor Afrikas største by ligger, skriver Reuters.
Obi fra det fagforeningsstøttede Labour-parti fik 582.454 stemmer, lige foran 572.606 til den tidligere Lagos-guvernør Bola Tinubu fra det regerende All Progressives Congress (APC). Sejren er et stort nederlag for Tinubu, da han som tidligere guvernør og med en stor vælgerbase i staten blev anset som favorit til at vinde.
Hør podcast: Globalnyts podcast Højtryk dykker ned i valget i Nigeria
Peter Obis sejr er også overraskende, fordi det nigerianske valg siden militærdiktaturets afskaffelse i 1999, har været domineret af de to magtpartier, APC og People’s Democratic Party (PDP). PDP’s kandidat, Atiku Abubakar, fik 75.750 stemmer i Lagos.
Peter Obi har vundet sin popularitet ved særligt at appellere til Nigerias unge vælgere og ved at tale dunder mod landets omfattende korruption, som hans to konkurrenter i højere grad er søbet ind i.
Læs også: Hvem er outsideren, der kan blive Nigerias næste præsident?
Stemmeboksene lukkede lørdag, men på grund af nyt valgsystem og enkelte voldelige angreb har flere stemmesteder også været åbne søndag. Nigerias valgkommission har siden søndag offentliggjort delresultater, men Lagos er første store resultat.
Der forventes at gå yderligere et par dage, før kommissionen udpeger en sejrherre i kapløbet om at efterfølge præsident Muhammadu Buhari.
-
11:39
Optøjer på Vestbredden sår tvivl om aftale
Søndag var repræsentanter fra Israels og Palæstinas regeringer til møde i Jordan. Det udmøntede sig i en fælles udtalelse om nødvendigheden af at nedtrappe konflikten på den besatte Vestbred, der har kostet 200 palæstinensere og 40 israelere livet over det sidste år.
Men bare få timer efter repræsentanterne havde aftalt at samarbejde for at stoppe angrebene, skød og dræbte en palæstinenser to israelske bosættere i byen Hawara. Og det har igen sat gang i urolighederne.
Ifølge palæstinensiske medier gik omkring 400 vrede israelere på gaden i Hawara og omkringliggende landsbyer, hvor de satte ild til mindst 30 huse og biler, skriver AP. Mindst én palæstinensisk mand blev dræbt under optøjerne, og yderligere fire blev alvorligt sårede, efter israelske bosættere angreb med knive og jernrør.
95 mennesker blev indlagt på hospitalet, efter de israelske sikkerhedsstyrker rykkede ud for at sikre området med brug af tåregas.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu opfordrede på tv de israelske bosættere til at slå koldt vand i blodet og ikke tage loven i egne hænder. En fremtrædende minister i hans regering mente til gengæld, at Israel burde “slå tilbage uden nåde”.
Den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas fordømte de voldelige optøjer som “terrorhandlinger”, der skete “med beskyttelse fra bosætternes styrker”.
“Vi holder den israelske regering fuldt ansvarlige,” lød det fra Abbas.
-
10:08
Danske virksomheder rykker til Indien for at bidrage til grøn omstilling
I dag indledte 38 danske energi- og vandvirksomheder sammen med Kronprinsparret, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og klima,- energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard, et erhvervsfremstød i Indien.
Alle skal de i løbet af de kommende dage mødes med centrale indiske beslutningstagere og virksomheder i Delhi og Chennai.
“Markedet i Indien er jo kæmpestort, og med landets relativt nye grønne ambitioner, så er der virkelig store muligheder for danske virksomheder. Især de grønne. Danske virksomheder får nu en reel mulighed for at bidrage til Indiens grønne omstilling,” siger politisk direktør i DI, Emil Fannikke Kiær til Ritzau.
Det er virksomheder som Ørsted, Siemens, LM Wind Power, Cowi, Danfoss, Grundfos, Topsoe og AP Møller-Maersk, der er på plads i Indien.
Indien forventes ifølge FN at overhale Kina i 2023 som verdens folkerigeste land – og har måske allerede gjort det. Landet har sat sig et mål om at opnå en kapacitet af vedvarende energi på 500 GW i 2030, og i 2020 indgik man sit første strategiske grønne partnerskab med netop Danmark.
“Der er brug for stærke dansk-indiske relationer, hvis vi skal sikre et langvarigt samarbejde. Indien er på alle måder ikke til at komme uden om. Landets grønne ambitioner er store, så markedet for Danmarks grønne virksomheder er enormt. Det skal nu udnyttes af danske virksomheder til konkrete kontrakter, samarbejder og aftaler,” siger Emil Fannikke Kiær.
Ifølge DI satte dansk eksport af varer og tjenester til Indien rekord i 2021 med et samlet omfang på næsten 20 milliarder kroner. I løbet af de seneste 15 år har danske virksomheder seksdoblet sine investeringer i Indien, der i dag også er det land, hvor danske virksomheder har næstflest ansatte.
2 år siden
-
14:41
Sydafrika og Nigeria ryger på ‘grå liste’ for finansiel kriminalitet
Den uafhængige organisation Financial Action Task Force (FATF) meddelte fredag, at Sydafrika og Nigeria er røget på den såkaldte ‘grå liste’. Landene på listen er under særligt skarpt opsyn af den finansielle kontrolinstans, der i de to afrikanske lande holder øje med, om landets myndigheder indfører tiltag for at stoppe hvidvaskning og terror-finansiering, skriver Reuters.
Læs også: Sådan kom Nigeria til at skylde milliarder til lille firma i skattely
Ifølge en talsmand fra FATF-kontoret i Paris ryger de to afrikanske lande på listen efter en ny vurdering. FATF er en mellemstatslig organisation, der sætter globale krav til finansverdenens sanktioner mod hvidvaskning og terror – og kontrollerer om de forskellige lande lever op til dem.
At stå på FATF’s ‘grå liste’ er både skidt for et lands omdømme, og derudover kan det gøre internationale finansielle transaktioner mere besværlige på grund af flere sikkerhedstjek.
-
14:14
EU Kommissionen: Slut med TikTok på arbejdstelefoner
Det er slut med at bruge TikTok på arbejdstelefonen, hvis man arbejder for EU’s delegationer eller kontorer rundt omkring i verden. Det samme gælder for medarbejderne i EU-kommisionen og EU’s ministerråd, skriver Politico.
Årsagen er, at TikTok er kinesisk-ejet, og derfor frygter de forskellige EU-institutioner, at appen kan bruges til at spionere mod brugerne.
TikTok ejes af virksomheden ByteDance, som har hovedkvarter i Beijing. Virksomheden anklages i vesten for at udlevere brugerdata til de kinesiske myndigheder.
I Danmark fraråder Center for Cybersikkerhed, der ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, ansatte i staten at installere TikTok på telefoner, som de bruger til deres arbejde. Det skriver Ekstra Bladet fredag.
-
12:28
Den juridiske tænketank Justitia udvider med nyt USA-kontor
Den juridiske tænketank Justitia har indgået en aftale med det amerikanske eliteuniversitet Vanderbilt University om at åbne en filial af Justitias ‘Future of Free Speech Project’ på universitets campus i Nashville, skriver Justitia i en pressemeddelse.
“Justitia har siden iværksættelsen af Future of Free Speech Projektet i 2020 kraftigt udvidet sit internationale fokus på ytringsfriheden. Ytringsfrihedens rammer står øverst på den globale dagsorden, med spørgsmål om både regulering af sociale medier, autoritære staters fremmarch og den demokratiske recession.” fortæller Jacob Mchangama, administrerende direktør i Justitia.
Udvidelsen betyder, at Jacob Mchangama flytter til USA for at lede Future of Free Speech Projektet, samtidig med at han tiltræder som professor på Vanderbilt University. Justitias nuværende vicedirektør Birgitte Eiriksson er derfor blevet udnævnt som direktør og overtager ledelsen af Justitias danske kontor.
Jacob Mchangama vil dog stadig være Justitias danske ekspert, når det gælder spørgsmål om ytringsfrihed, ligesom han vil fortsætte som administrerende direktør for Justitias samlede organisation.
Justitia er en uafhængig tænketank og har siden 2014 lavet analyser og deltaget i den offentlige debat i spørgsmål om retssikkerhed og frihedsrettigheder. Projektet ‘The Future of Free Speech’ er et samarbejde mellem Justitia, Columbia University og Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.
-
11:00
USA peger på tidligere Mastercard-boss som ny direktør for Verdensbanken
Torsdag har den amerikanske præsident Joe Biden nomineret Ajay Banga til direktørposten for Verdensbanken, lyder det i en pressemeddelelse fra Det Hvide Hus. Det sker, efter den nuværende og kontroversielle direktør David Malpass, der blev udnævnt af Donald Trump, for nyligt meldte ud, at han stopper et år før forventet.
Læs også: Direktør i Verdensbanken i modvind efter klimaudtalelser
63-årige Banga er født og opvokset i Indien, inden han gjorde karriere på Wall Street i New York og fik dobbelt indisk-amerikansk statsborgerskab.
Han sidder og har siddet i en række prominente bestyrelse, blandt andet for det amerikanske Røde Kors og virksomheden Kraft Foods. Fra 2010 til 2021 var han direktør for Mastercard, og senest har han været vice-bestyrelsesformand i investeringsfirmaet General Atlantic.
Kommentatorer spekulerer i, at Bangas indiske ophav kan blive en stor fordel for Verdensbankens arbejde. Banken, som primært låner til lande i det globale Syd, er blevet kritiseret for traditionen med, at USA udpeger direktøren.
Ud af 13 direktører har 11 været hvide amerikanske mænd, mens Jim Yong Kim er amerikansk med kinesiske rødder, og James Wolfensohn var australier.
2 år siden
-
14:31
UNDP: Udviklingslande kan spare enorme summer ved at få nedsat gæld
Udviklingsøkonomier kan sikre hundredvis af milliarder af dollars i besparelser, hvis resten af verden forpligter sig til at omstrukturere deres eksisterende gæld, skriver FNs Udviklingsprogram (UNDP) i en pressemeddelse.
UNDP har identificeret 52 udviklingsøkonomier i lav- eller mellemindkomst-gruppen, der enten er i gældskrise eller i høj risiko for at ende i en. Ud af de 52 lande sidder 25 med afdrag på ekstern gæld, der er højere end 20 procent af landenes bruttonationalprodukt – det højeste antal lande i mere end 20 år.
“Hvis en udviklingsøkonomi låner til en 12-14 procents rente og bruger mere end 20 procent af sine indtægter på at afbetale gæld hvert år, er der simpelthen ikke plads til at finansiere fremskridt inden for bæredygtig udvikling eller leve op til forpligtelserne i Parisaftalen,” mener George Gray Molina, cheføkonom i UNDP.
Ifølge UNDP kan udviklingslandene spare op til 148 milliarder dollars, svarende til mere end én billion danske kroner, i gældsudgifter over otte år, hvis det internationale samfund går med til at afskrive 30 procent af landenes offentlige udlandsgæld i 2021.
Forud for G20-mødet i Bangalore denne uge er verdens ledere blevet opfordret til at træde til og hjælpe udviklingslandene med at håndtere klimaforandringerne og fattigdommen, som landenes økonomiske ressourcer lige nu går til at bekæmpe. Ifølge UNDP vil én mulig hjælp være at nedbringe landendes gæld, så de får flere penge mellem hænderne, som de kan bruge til at opbygge deres samfund og udvikle sig i en mere bæredygtig retning.
-
11:23
Unge i Kyiv skal forme fremtiden i nyt ukrainsk-dansk ungdomshus
Lørdag den 18. februar, ugen op til årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, åbnede Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i Kyivs bymidte.
Ungdomshuset skal skabe rammerne for et nyt internationalt fællesskab mellem unge fra Ukraine og Danmark og være samlingspunkt for de unge kræfter, som krigen for alvor har sat skub i. Her kan de koordinere deres frivillige indsats i genopbygningen af Ukraine, få støtte til deres projekter og øve sig i demokratiske praksisser, skriver Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus i en pressemeddelese.
“Behovet for fællesskaber og et trygt mødested er større end nogensinde i Ukraine. Ungdomshusets mission er at bidrage til at give de unge et ikke-militærisk bolværk gennem sammenhold, motivation og håb, hvor de får rum og plads til at dyrke deres egne projekter, kultur, identitet og fremtidsdrømme for et frit og demokratisk Ukraine,” skriver Ungdomshuset.
Indsatsen for at skabe en fælles platform for ungeinddragelse startede allerede tilbage i efteråret 2020. Siden har samarbejdet givet støtte til ungdomsforeninger, arrangeret udvekslingsprogrammer og kurser samt en række demokrati– og kulturprojekter, som skal styrke de unges stemmer. Aktiviteterne har foregået både online og offline i Ukraine og Danmark, men nu samles alt dette under samme tag i Kyiv.
”Det er næsten uvirkeligt, at ungdomshuset nu er i brug efter alt det, vi har været igennem for at komme hertil. Vi har arbejdet os gennem en pandemi og nedlukninger, evakuering, flugt, missilangreb og strømafbrydelser. Men selv ikke en brutal krig kan standse den fremdrift, som ligger i de unge ukrainere.” fortæller Leder af Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus, Julie Arnfred Bojesen.
Det Ukrainsk-Danske Ungdomshus ledes af Dansk Kulturinstitut og Dansk Ungdoms Fællesråd med støtte af Udenrigsministeriet.
-
10:21
FN leder efter millarder til sydsudanske flygtninge i nabolandene
Både klima, mangel på mad og voldsomme oversvømmelser hærger fortsat verdens yngste nation, Sydsudan. De mange samtidige kriser har sendt 2,2 millioner mennesker på flugt, størstedelen af dem til nabolandene Uganda, Den Demokratiske Republik Congo (DRC), Etiopien, Kenya og Sudan.
Læs også: Ny borgerkrig truer: Civile står for skud i Sydsudan
At indkvartere og brødføde de mange flygtninge er en stor og kostelig opgave, og det får nu FN’s Flygteningeorganisation, UNHCR, til at anmode internationale donorer om 1,3 milliarder dollar (eller godt og vel ni milliarder kroner).
Læs også: Klima-syndflod i Sydsudan: “Jeg måtte efterlade tre børn i landsbyen”
Sidste år blev kun en tredjedel af UNHCR’s budget for Sydsudan finansieret, og ligeledes var de fire nabolande – DR Congo, Etiopien, Kenya og Sudan – også på listen over de mest underfinansierede lande hos flygtningeorganisation.
2 år siden
-
15:39
Wagner-boss: Russiske officerer sender bevidst for lidt ammunition
Yevgeny Prigozhin anklager offentligt det russiske militær for at forsyne hans lejesoldater med for lidt ammunition. Rigmanden, der er kendt som ‘Putins kok’ og sidste år stod frem som den mystiske Wagner-gruppes bagmand, lod tilsyneladende temperamentet løbe af med sig på beskedtjenesten Telegram, skriver Reuters.
“Chefen for generalstaben og forsvarsministeren udstikker ordrer til højre og venstre om ikke alene at lade være med at forsyne Wagner-gruppen med ammunition, men også om ikke at assistere med lufttransport,” lød det på Prigozhins Telegram-kanal.
Prigozhin mener, at de russiske top-officerer bevidst leverer for lidt ammunition til lejesoldaterne, så “folk dør, når det passer ind i deres (officerernes, red.) kram”. Ifølge oplysninger fra det amerikanske udenrigsministerium har omkring 30.000 Wagner-soldater mistet livet i Ukraine.
Læs også: Hvem er lejesoldaterne i den berygtede Wagner-gruppe?
Der er spekulationer i, om Prigozhins semi-statslige militærenhed har vokset sig for stærk for magthaverne i Kreml. Tidligere i år mistede han retten til at rekruttere Wagner-tropper fra de russiske fængsler.
Efter Prigozhins udtalelser blev offentligt kendte, har Ruslands forsvarsministerium erklæret, at “alle udsagn om manglende ammunition, angiveligt på vegne af russiske angrebstropper, er fuldstændigt usande”.
-
11:58
Næsten en million mennesker søgte asyl i Europa i 2022
Omkring 966.000 personer søgte asyl i EU-landene samt Norge og Schweitz i 2022, skriver EUs asylagentur EUAA i en pressemeddelse. Det er over 50 procent flere end året før og det højeste antal siden 2016.
EUAA peger på, at det høje antal asylansøgere til dels skyldes ophævelsen af corona-restriktioner samt konflikt og fødevareusikkerhed i mange lande.
De største grupper af asylansøgere var syrere og afghanere, mens tyrkiske ansøgere udgjorde den tredjestørste gruppe med en fordobling af antallet fra 2021. Også venezuelanere og colombianere indgav mange asylansøgninger, faktisk hele tre gange så mange som året før.
Foruden asylansøgere tog EU, Norge og Schweitz imod cirka fire millioner flygtninge fra Ukraine, der fik såkaldt midlertidig beskyttelse. De ukrainske sager blev behandlet uden for det almindelige asylsystem.
-
10:56
IFU investerer i indiske småbønders omlægning til økologi
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) har sammen med finansfirmaet Morgan Stanley investeret 53 millioner dollar (godt og vel 370 millioner kroner, red.) i det indiske firma Suminter, skriver IFU i en pressemeddelelse. Suminter leverer, forarbejder og eksporterer økologiske og ikke-genmodificerede produkter som sojabønner, bomuld, kokos og krydderier til mere end 250 virksomheder i 20 europæiske lande.
Suminters producenter er indiske småbønder, som virksomheden hjælper med at omlægge til økologi. I øjeblikket tæller produktionen omkring 90.000 småbønder med mere end 175.000 hektar land tilsammen. Den nye kapitalindsprøjtning skal bruges på at fordoble antallet af økologiske producenter i Suminters forsyningskæde i løbet af de kommende år.
IFU’s investering sker på vegne af Danish SDG Investment Fund, der er finansieret af store danske pensionsselskaber og private investorer.
2 år siden
-
20:52
Dansk modevirksomhed får trecifret millioninvestering
Modevirksomheden Colorful Standard har for første gang afgivet en del af forretningen til bæredygtighedsfonden ABN AMRO Sustainable Impact Fund. For et trecifret millionbeløb ejer fonden nu 49 procent af det danske livsstilsbrand, skriver virksomheden i en pressemeddelse.
Siden 2018 er Colorful Standard vokset med mere end 100 procent årligt, og nu er stifter og ejer Tue Deleuran gået sammen med bæredygtighedsfonden ABN AMRO Sustinable Impact Fund for at give virksomheden succes på det internationale marked.
“Jeg har altid gerne ville skabe et brand, der er transparent, inkluderende og omfavner diversitet, og som samtidig sætter lys på bæredygtighed, og derfor er det en enorm anerkendelse at få ABN AMRO med på rejsen”, siger Tue Deleuran.
Colorful Standard ønsker med det nye partnerskab at sætte en højere standard for, hvordan modebranchen driver forretning, og bidrage til en mere ansvarlig og transparent tøjproduktion på det globale marked. Den danske virksomhed har indtil nu lagt vægt på at skabe simple og tidsløse designs ud af 100% økologisk bomuld i deres produktion, som finder sted i Portugal.
ABN AMRO Sustainable Impact Fund investerer i virksomheder med en positiv miljømæssig og/eller samfundsmæssig indvirkning. Fonden har 500 millioner euro, svarende til 3.7 milliarder danske kroner, til rådighed, som bruges til at investere i virksomheder, der arbejder for at skabe en mere bæredygtig, inkluderende og socialt ansvarlig verden.
-
13:09
Regeringen lukker oppositionens avis i Bangladesh
Avisen Dainik Dinkal har i mere end 30 år været en stemme for Bangladesh’ Nationalistparti (BNP), som er det største oppositionsparti i landet. Men avisen lukkede mandag efter ordre fra regeringen, skriver britiske The Guardian.
Regeringen beskylder avisen for at bryde landets presselove, fordi udgiveren, Tarique Rahman, der også er leder af BNP, opholder sig i udlandet og er dømt for et terrorangreb i 2004. Avisens redaktør, Shamsur Rahman Shimul Biswas, siger dog til The Guardian, at Tarique Rahman har trukket sig fra posten, men at myndighederne bare ikke har accepteret det.
Lukningen af avisen skaber bekymring for pressefriheden i landet. Den kommer kort efter, at myndighederne i januar krævede, at 191 nyhedssites skulle lukkes, fordi de bragte statsfjendtlige nyheder, som det hed.
Aktivister i landet kritiserer premierminister Sheikh Hasina for at agere mere og mere autoritært.
-
11:43
Nye sanktioner mod Iran får valutaen til at falde til rekordlavt niveau
Irans valuta har aldrig været mindre værd end nu, hvor den amerikanske dollar i går mandag den 20. februar oversteg en kurs på 500.000 iranske rial, skriver Al-Jazeera.
I begyndelsen af september sidste år blev én dollar vekslet til mindre end 300.000 rial, mens satsen for bare fem år siden lå på 40.000.
Irans Centralbank har indført en kunstig sats på 285.000 per dollar for import af essentielle varer som medicin for at holde priserne på et stabilt niveau. Men den gennemsnitlige iraner er fortsat presset af de stigende priser på fødevarer, som inflationen har medført.
Mandagens valutafald skete i forbindelse med, at Josep Borrell, EUs udenrigspolitiske chef, annoncerede endnu en runde af sanktioner mod Iran. EUs medlemslande tilføjer yderligere 32 personer, primært iranske embedsmænd, og to såkaldte “enheder”, som blandt andet dækker over organisationer og offentlige institutioner, til sanktionslisten.
Både EU og USA har i de seneste måneder indført en række sanktioner mod det iranske styre for angiveligt at levere droner til Putins krig mod Ukraine og ikke mindst dets håndtering af de protester, som er skyllet ind over landet siden drabet på Mahsa Amini i september 2022.
-
10:29
Stor LGBTQ-sejr ved retssag i Sydkorea
Sydkoreanske LGBTQ-personer har i dag vundet en stor sejr ved Seouls Højesteret. Retten har nemlig for første gang i landets historie anerkendt et homoseksuelt pars juridiske rettigheder, skriver Al-Jazeera.
Den opsigtsvækkende dom falder i en sag, hvor So Seong-wook sagsøger Sydkoreas Nationale Sundhedsforsikringsselskab (NHIS). Forsikringsselskabet nægtede nemlig at dække hans mand, Kim Yong-min, som et familiemedlem, da selskabet fandt ud af, det drejede sig om to mænd.
Sydkorea anerkender ikke officielt og juridisk ægteskaber mellem samme køn, men So og Kim har boet sammen i adskillige år og holdt i 2019 en bryllupsceremoni.
“I dag er vores rettigheder blevet anerkendt i det juridiske system,” jublede Kim Yong-min efter afgørelsen. “Det her er en sejr for alle, der ønsker ligestilling for LGBTQ-par.”
NHIS forventes at anke, hvorefter den principielle sag med store konsekvenser for Sydkoreas seksuelle og kønslige minoriteter går videre til landets højesteret.
2 år siden
-
13:43
FN afsætter rekordbeløb til verdens “glemte kriser”
FN allokerer 250 millioner dollar – eller næsten 1,75 milliarder kroner – til at takle humanitære kriser i hele verden, rapporterer Reuters. Pengene kommer fra FN’s katastrofefond (CERF) og udgør det største engangsbeløb, der nogensinde er blevet allokeret fra fonden.
“Jeg annoncerer i dag den største bevilling nogensinde fra vores katastrofefond,” lød det lørdag fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, ved den Afrikanske Unions årlige topmøde i Addis Ababa.
Generalsekretæren meddelte også, at pengene skal gå til arbejdet med “glemte kriser rundt omkring i verden, herunder at hjælpe lokalbefolkninger i Afrika, der er truet af hungersnød”.
-
11:44
Kenya: Markant flere kvinder bruger prævention
I Kenya er andelen af gifte kvinder, der anvender prævention, næsten fordoblet i løbet af de seneste 20 år. En ny undersøgelse viser, at hele 57 procent af kvinderne i dag anvender moderne prævention, skriver Verdens Bedste Nyheder
Det er en positiv udvikling, mener Anne Gitimu, der er programchef for reproduktiv sundhed i Kenya for organisationen AMREF Afrika.
”Præventionsmidler forhindrer uønskede graviditeter og reducerer antallet af aborter og komplikationer ved fødsler, som kan ende i dødsfald,” fortæller Anne Gitimu til Verdens Bedste Nyheder.
”Men først er det en ret for kvinder selv at bestemme hvorvidt, hvornår og med hvem, hun vil have børn,” fortsætter hun.
Det er blandt andet en markant forøgelse af sundhedsklinikker i landet, der bidrager til den positive udvikling. I løbet af de 20 år er antallet af sundhedsklinikker steget fra 4.700 til 13.579, og det betyder, at kvinderne kan få hjælp i langt flere sundhedsklinikker end tidligere.
Generelt går det fremad i de afrikanske lande syd for Sahara. Tal fra Verdensbanken viser, at 22 procent af gifte kvinder brugte prævention i 2000, mens 33 procent gjorde det i 2019.
-
11:37
Elfenbenskysten åbner grænser efter tre års corona-lukning
Ved midnat mellem onsdag og torsdag i sidste uge åbnede Elfenbenskysten sine grænseovergange. De har været lukket i to år og 11 måneder på grund af Covid 19-pandemien. Landet har grænser til Ghana, Liberia, Guinea, Mali, og Burkina Faso.
Landet har dog ikke være komplet lukket, for både havne og lufthavne blev genåbnet få måneder efter den store nedlukning i marts 2020.
Grænselukningen har haft vidtrækkende konsekvenser, for normalt er der livlig trafik mellem landene i Vestafrika, der er kendt for stor mobilitet i arbejdskraft og varer.
Et eksempel er grænsebyen Elubo i Ghana, hvor indbyggerne ifølge det lokale parlamentsmedlem Dorcas Afo-Toffey har været økonomisk hårdt ramt af den langvarige grænselukning. Til mediet Rainbow Radio Online siger hun blandt andet, at flere handels- og forretningsfolk er blevet forvandlet til tiggere, fordi deres forretninger er blevet ødelagt.
Elfenbenskysten har ifølge Worldometer haft 834 covid-dødsfald.
2 år siden
-
13:46
Amnesty: M23-oprørere dræbte og voldtog civile i DR Congo
Medlemmer af oprørsgruppen M23 dræbte i november 2022 omkring 20 civile og voldtog mindst 66 piger og kvinder i det østlige DR Congo. Det viser en ny rapport fra Amnesty International.
Ifølge menneskerettighedsorganisationen er der som minimum tale om krigsforbrydelser og sandsynligvis forbrydelser mod menneskeheden. M23-gruppen består primært af tutsier fra områder i grænselandet mod Rwanda, og ifølge FN får de væbnede oprørsstyrker støtte fra Paul Kagames regime i nabolandet.
Oprørerne kæmper efter eget udsagn for at blive indlemmet i de congolesiske sikkerhedsstyrker, som de skulle ifølge fredsaftalen fra 2013. Udover regeringsstyrkerne kæmper M23 også mod Democratic Forces for the Liberation of Rwanda (FDLR) – en gruppe af militante, ekstremistiske hutuer, der menes at udspringe fra bagmændene til Folkedrabet i Rwanda i 1994.
Oprørsstyrkerne fra M23 har siden slutningen af 2012 erobret store dele af provinsen Nord-Kivu i det østlige DR Congo. Mindst en halv million mennesker er drevet på flugt på grund af konflikten.
-
10:47
Hackere og Cambridge Analytica manipulerede nigeriansk præsidentvalg
Onsdag blev det afsløret, at en israelsk gruppe, der går under navnet “Team Jorge”, efter eget udsagn har manipuleret mere end 30 valg rundt om i verden ved hjælp af hacking, sabotage og desinformation på sociale medier.
I dag viser lækkede e-mail korrespondancer mellem Team Jorge og det britiske konsulentfirma Cambridge Analytica, hvordan de sammen forsøgte at manipulere Nigerias præsidentvalg i 2015 til fordel for tidligere præsident Goodluck Jonathan. Det skriver The Guardian.
E-mail-korrespondancen viser en tydelig arbejdsdeling mellem Cambridge Analytica og Team Jorge. Det britiske konsulentfirma fik til opgave at sikre dækning af internationale medier under valget, der ville gavne Jonathans valgkampagne og miskreditere oppositionskandidat Buhari.
Team Jorge var ansvarlig for “oppositionsforskning” eller at finde det materiale, der kunne udnyttes til at underminere Buhari.
-
10:39
Første udbrud af livsfarlig Marburgvirus i Ækvatorialguinea
Efter ni mystiske dødsfald i den østlige Kie Nthem-provins har myndighederne i Ækvatorialguinea bekræftet, at mindst én af de afdøde mistede livet til Marburgvirus. Det er første gang nogensinde, der er registreret smitte med den sjældne og livsfarlige virus i det centralafrikanske land, skriver Verdenssundhedsorganisationen, WHO.
Udover de ni døde, hvoraf flere kan skyldes Marburgvirus, har myndighederne mistanke om yderligere 16 smittetilfælde. De syge har symptomer som feber og træthed samt blodig opkast og diarré.
Marburgvirussen er i familie med Ebola-virussen. Den er meget smitsom og dødelig i 88 procent af smittetilfælde. Virussen, der typisk bliver overført fra flagermus, resulterer i løbet af en uge i blødningsfeber med indre blødninger, høj feber, voldsomt ubehag og hovedpine samt blodigt opkast og diarré. I værste fald dør den smittede af dehydrering eller blodtab.
Der findes endnu ingen vaccine mod Marburgvirus, men tirsdag den 14. februar hasteindkaldte WHO eksperter på området til et møde i Geneve. FN-agenturet har også sendt værnemidler til 500 sundhedsmedarbejdere afsted til Ækvatorialguinea.
Nabolandet Cameroun har indtil videre begrænset aktiviteten ved den fælles grænse af frygt for smittespredning.
2 år siden
-
14:06
Mindst 50 civile dræbt i etniske uroligheder i det sydlige Etiopien
Etiopien: Mindst 50 civile slået ihjel i Oromia-region i februar. Den 2. februar gik bevæbnede mænd fra hus til hus i byen Ano og dræbte adskillige af byens indbyggere. Ano består primært af internt fordrevne, der er flygtet fra vold andre steder i Etiopien. Blandt de døde var fire kvinder og et barn.
Mens freden har sænket sig en smule over Tigray-regionen i landets nordlige del efter fredsaftalen i november 2022, er der stadig voldsomme etniske uroligheder i den sydvestlige naboregion. Alene i februar har 50 civile mistet livet i konflikten, viser en ny undersøgelse fra Etopiens Menneskerettighedskommission (EHRC) ifølge mediet Ahram Online. Kommissionen er statslig, men arbejder sammen med FN.
Ifølge den nye rapport fortalte flere af de overlevende efter massakren, at de bevæbnede mænd bar uniformer fra oprørsgruppen Oromo Liberation Army (OLA), der kæmper mod regeringen for at løsrive Oromia.
Den etniske vold er ifølge den nye rapport særligt gået ud over etiopiere af Amhara-etnicitet. Det er landets andenstørste befolkningsgruppe efter oromoerne.
-
10:48
Verdensbankens kontroversielle præsident stopper et år før tid
Verdensbankens præsident, David Malpass, planlægger at træde tilbage et år, før hans embedsperiode udløber, meddelte organisationen onsdag ifølge CNN.
Malpass er tidligere republikansk politiker og blev udnævnt i 2019 af den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, for en femårig periode. Men den 30. juni forlader han posten efter bare fire år.
“Det har været en enorm ære og et privilegium at tjene som præsident for verdens førende udviklingsinstitution,” skriver Malpass på LinkedIn. “Med udviklingslande, der står over for hidtil usete kriser, er jeg stolt over, at Banken har reageret med hastighed, skala, innovation og effekt.”
David Malpass har været i stormvej flere gange i sine tid som leder for Verdensbanken. For eksempel i 2021, hvor han ved en paneldebat arrangeret af The New York Times ikke ville svare på, om klimaforandringerne er menneskeskabte. Det skabte store reaktioner verden over, og herhjemme afkrævede Care Danmark en reaktion fra Danmarks daværende udviklingsminister Flemming Møller Mortensen.
Læs også: Direktør i Verdensbanken i modvind efter klimaudtalelser
Verdensbanken udgøres af 187 nationer, der låner penge til udviklingslande for at hjælpe med at reducere fattigdom. Som den største aktionær udnævner USA traditionelt præsidenten.
-
10:41
Peru: Machu Pichu genåbner efter aftale med demonstranter
Onsdag åbnede en af verdens mest berømte turistattraktioner igen for besøgende, skriver nyhedsbureauet AP. Inka-templet Machu Pichu i Perus sydøstlige jungle har stået tomt, siden voldsomme, landsdækkende protester brød ud i det sydamerikanske land i december 2022.
Nu har regeringen indgået en aftale med demonstranterne, der garanterer for sikkerheden omkring det 500 år gamle tempel i Andesbjergene. Den 21. januar måtte den peruvianske regering ellers evakuere flere end 400 turister fra Machu Pichu til byen Cusco, da demonstrationerne nærmede sig turistattraktionen.
Demonstrationerne, der indtil videre har kostet 60 mennesker livet, er et udtryk for modvilje mod landets nye præsident Dina Boluarte, det politiske system i bredere forstand, særligt Kongressen, og magteliternes favorisering af storbyerne og kystområderne.
Boluarte, der er landets sjette præsident på bare fem år, blev udpeget til embedet, efter den tidligere præsident Pedro Castillo forsøgte opløse landets lovgivende forsamling på grund af en truende rigsretsag.
Siden har tilhængere af Castillo, der var landets første præsident fra landområderne, demonstreret i store dele af Peru.
2 år siden
-
13:35
FN fraråder Zimbabwes præsident at vedtage ny ngo-lov
En ny lov til registrering og kontrol med ikke-statslige, velgørende organisationer i Zimbabwe ligger lige nu på præsident Emmerson Mnangagwas skrivebord i hovedstaden Harare. Lovforslaget mangler kun præsidentens underskrift for at være gældende, efter Senatet stemte forslaget igennem 1. februar.
Men fra FN lyder der en skarp kritik af det nye lovforslag. Kritikken går på, at lovforslaget ved navn ‘Private Voluntary Organisations (PVO) Amendment Bill’ vil give regeringen for meget magt over velgørenhedsorganisationerne.
“Et af lovforslagets mål er at forhindre terror og hvidvaskning i Zimbabwe, men restriktionerne deri vil få en fastfrysende effekt på civilsamfundsorganisationer, særligt de kritiske stemmer. Ved at gennemføre denne lovgivning vil myndighederne i realiteten lukke et civilsamfundets allerede indsnævrede handlerum,” lyder det fra ekspertgruppen i FN’s Menneskerettighedsråd, UNHRC.
Ifølge UNHRC vil lovforslaget gøre adskillige civilsamfundsorganisationer illegitime i det sekund, den vedtages. Strafferammen for at overtræde den nye ngo-lov varierer fra store bøder til fængselsstraf.
-
12:33
Israelsk gruppe afsløret: Hævder at have påvirket mere end 30 valg
En israelsk gruppe, der hævder at have manipuleret mere end 30 valg rundt om i verden ved hjælp af hacking, sabotage og desinformation på sociale medier, er blevet afsløret af et internationalt konsortium af journalister fra 30 forskellige medier herunder Le Monde, Der Spiegel and El País. Det skriver The Guardian.
Gruppen ledes af en 50-årig tidligere israelsk specialstyrke-soldat, Tal Hanan, som nu arbejder privat under pseudonymet “Jorge”. Gruppen kalder sig “Team Jorge” og er blevet afsløret af undercover-optagelser og dokumenter lækket til The Guardian.
I optagelserne fortæller Hanan til undercover-reporterne, at gruppens ydelser var tilgængelige for efterretningstjenester, politiske kampagner og private virksomheder, der havde interesse i at manipulere den offentlige mening. Han siger, at Team Jorge har været hyret i Afrika, USA, Europa og Syd- og Mellemamerika.
En af Team Jorges nøgletjenester er en softwarepakke, der kontrollerer en hær af tusindvis af falske sociale medieprofiler på Twitter, LinkedIn, Facebook, Telegram, Gmail, Instagram og YouTube. Nogle avatarer har endda Amazon-konti med kreditkort, bitcoin-punge og Airbnb-konti.
Team Jorges strategi har også i stor stil gået ud på at forstyrre eller sabotere rivaliserende kampagner. Blandt andet hævder gruppen at have sendt sexlegetøj via Amazon til en politikers hjem med det formål at give hans kone indtryk af, at han havde en affære.
-
11:30
Jerusalem: 100.000 mennesker på gaden i protest mod regeringens kontroversielle retsreformer
Mandag stimlede omkring 100.000 mennesker fra hele landet sammen foran det israelske parlament i Jerusalem i protest mod regeringens forslag om at reformere det israelske retsvæsen, skriver New York Times.
Ændringerne, som regeringskoalitionen under ledelse af premierminister Benjamin Netanyahu foreslår, vil mindske den israelske retsvæsens beføjelser. Højesteret vil ikke længere have samme mulighed for at omstøde love vedtaget i parlamentet, og regeringen vil få større indflydelse på, hvem der kan blive dommer.
Kritikere mener, at det vil slå skår i det israelske demokrati, hvis regeringen får for meget magt. Og så vil det bringe minoriteters rettigheder i fare samt gøre det muligt for Netanyahu at vedtage lovgivning, der kan få ham frikendt i hans egen igangværende korruptionsretssag.
Regeringen svarer tilbage, at dens initiativ lægger op til en stærkt tiltrængt reform af et retsvæsen, der er blevet for magtfuldt. Regeringens ændringer vil styrke demokratiet – ikke svække det. Netanyahu afviser desuden beskyldningerne om hans personlige vindinger ved en sådan omlægning.
Israel står over for en dyb splittelse i befolkningen. Omtrent 41 procent af israelerne støtter regeringens initiativ, mens 44 procent er imod, viser en meningsmåling foretaget af Jewish People Policy Institute.
2 år siden
-
16:57
Syrien åbner to grænseovergange for nødhjælp
Syriens regering har netop indvilget i at åbne to yderligere grænseovergange, så der kan komme nødhjælp frem til de hårdt ramte nordvestlige områder. Det sker efter, at FN’s nødhjælpschef, Martin Griffiths, i går havde et møde med den syriske præsident Bashar al-Assad.
Det er grænseovergangene Bab Al-Salam og Al Ra’ee, som regeringen har givet grønt lys til at åbne. De ligger begge på grænsen til Tyrkiet og vil være åbne de næste tre måneder.
“Det kommer til at gøre en stor forskel. Vi har indtil videre kun haft én grænseovergang at gøre brug af,” fortæller en FN-talsmand til BBC.
Lande som Rusland, Iran og De Forenede Arabiske Emirater, der har venskabelige forbindelser til præsident al-Assad, begyndte allerede at flyve forsyninger til regeringskontrollerede områder i Syrien kort efter, at jordskælvet ramte for otte dage siden.
Men det oppositionskontrollerede nordvestlige område modtog ingen hjælp fra FN før torsdag. Redningsgruppen White Helmets har kritiseret FN for at vente på præsident al-Assads tilladelse, og mange syrere har udtrykt deres frustration over manglen på hjælp til deres i forvejen krigshærgede land.
Ifølge BBC har 4.1 millioner mennesker været dybt afhængige af humanitær bistand i området allerede inden jordskælvet ramte.
