I slutningen af februar kunne fængselsvæsenet i El Salvador slå dørene op til et nyt megafængsel med plads til 40.000 indsatte. Efter adskillige virtuelle turneer med præsident Nayib Bukele kunne betjentene i det enorme fængselskompleks ved navn Terrorism Confinement Centre (Cecot) endelig byde de første 2.000 fanger velkommen.
Det nye megafængsel synes at passe perfekt ind præsidentens selvfortælling, som han effektivt har bygget op, siden han i 2019 blev valgt som præsident. På sociale medier viser han stolt fængslet frem som endnu et frygtindgydende og pigtrådsomkranset kroneksempel på sin kompromisløse kamp mod den narkokriminalitet, der i årevis gjorde El Salvador til et af de farligste lande i Sydamerika.
Samtidig hagler det ned over ham med kritik fra menneskerettighedsorganisationerne. De mener, at de titusindvis af kontroversielle anholdelser den seneste tid er skyld i det eksplosive behov for flere sengepladser bag lås og slå.
Så hvad er historien bag megafængslet og SoMe-præsidentens selvfortælling?
Kontroversiel og kritiseret præsident er voldsomt populær
Nayib Bukele startede sin karriere som forretningsmand i familiens PR-firma, inden han gik ind i politik og blev valgt til borgmester for først en mindre kommune og dernæst hovedstaden San Salvador i 2015. To år senere blev han smidt ud af venstrefløjspartiet Farabundo Martí National Liberation Front (FMLN) for at opildne til interne uroligheder.
Til præsidentvalget i 2019 oprettede han partiet Nuovas Ideas (dansk: ‘Nye Ideer’) og førte en stærk valgkamp med stort fokus på at nå landets unge på sociale medier. Det gav pote. Den forholdsvist uprøvede politiker vandt magten i et af verdens mest voldelige lande, hvor narkobander har hærget i årtier.
(Foto: Presidencia El Salvador via Getty Images )
Bukele gjorde sig hurtigt verdensberømt ved at gøre bitcoin til El Salvadors nationale møntfod og love virtuelle penge til borgerne, når de oprettede deres cyber-bankbog.
Men derhjemme gjorde han sig også berygtet for at lukke munden på uenige parlamentsmedlemmer ved at indkalde militæret under en afstemning om et stort lån fra USA til at bekæmpe narkobanderne. Kritikere kaldte de ufine metoder for et forsøg på militærkup.
Samme kritik fik Bukele med på vejen i 2021. Dengang fyrede han alle landets fem højesteretsdommere og den øverste statsanklager på samme dag, som hans parti vandt magten ved parlamentsvalget.
Men blandt befolkningen er den kontroversielle præsident voldsomt populær, ikke mindst på grund af hans handlekraft i kampen mod de voldelige narkobander.
Bukele erklærer åben krig mod banderne
Lørdag den 26. april 2022 var en usædvanligt blodig dag i El Salvador. Intet mindre end 62 mennesker blev myrdet på én dag, angiveligt udpeget tilfældigt af landets magtfulde bander. Alene i en weekenden i marts blev 87 mennesker myrdet i El Salvador, der tæller en befolkning på omkring 6,5 millioner.
I løbet af det seneste årti var det ellers gået fremad i kampen mod bandekriminalitet. I 2015 blev der begået 6.650 mord i landet. Det giver en rate på 103 mord pr. 100.000 indbyggere og gjorde El Salvador til det farligste land på den vestlige halvkugle. Men allerede i 2018 var mordraten halveret, og i 2021 faldt den til et rekordlavt niveau, som det sydamerikanske land ikke havde set siden borgerkrigens afslutning i 1992.
(Foto: Presidencia El Salvador via Getty Images)
Præsident Bukele var hurtig til at tilskrive sig selv æren for den positive udvikling, og måske er det også grunden til at hun hurtigt skred til handling, da den blodige weekend i marts 2022 truede med at overstrege fortællingen om hans effektive bande-politik.
Ved et ekstraordinært møde søndag den 27. marts erklærede parlamentet, hvor Bukeles koalition sidder på to tredjedele af sæderne, en undtagelsestilstand i El Salvador. Med ét var retten til fri forsamling og en statsbeskikket advokat ophævet. Rammerne for varetægtsfængsling blev sat op fra tre til femten dage, mens landets myndigheder fik ret til at overvåge borgeres kommunikationslinjer uden dommerkendelse. I første omgang skulle undtagelsestilstanden vare i 30 dage, men den er siden blevet forlænget ad flere omgange.
Bukeles regering fik også indført markant strengere straffe for bandekriminalitet, ligesom militæret og politiet blev sat til at foretage tusindvis af razziaer og opsætte checkpoints, hvor ordensmagten tvang alle mistænkelige personer til at afklæde sig for at tjekke efter banderelaterede tatoveringer.
I løbet undtagelsestilstandens første dag var 576 personer blevet anholdt på mistanke om bandekriminalitet.Og da der var gået to måneder var mere end 34.000 mistænkte kriminelle blevet fjernet fra gaderne og sat i fængsel.
Bukele bygger megafængsel til tusindvis af nye fanger
For at skaffe sengepladser til de titusindvis af nye fanger offentliggjorde Bukele i juli 2022 planerne for et nyt fængsel med plads til 40.000 indsatte. Terrorism Confinement Centre (Cecot) stod klar i januar 2023, hvor mere end 64.000 bande-mistænkte nu var blevet anholdt siden undtagelsestilstandens begyndelse.
Fredag den 24. februar flyttede de første 2.000 fanger så ind i det største fængsel på de amerikanske kontinenter. Her skal de bo i fællesceller på 100 kvadratmeter, som ifølge ministeren for offentlige anlæg, Romeo Rodriguez, skal huse “mere end 100 fanger”. Selvom der kun er 80 senge og to toiletter og håndvaske i hver.
“Det her skal være deres nye hjem, hvor de ikke har mulighed for at gøre mere skade mod befolkningen,” erklærer Nayib Bukele i videoen af de nyindsatte i megafængslet. Det enorme fængselskompleks ligger 74 kilometer sydøst for millionbyen San Salvador og består af otte betonblokke med 32 fællesceller i hver.
Både præsidentens nye prestigefængsel og hans kamp mod narkobanderne under den fortsatte undtagelsestilstand får dog hård kritik med på vejen fra menneskerettighedsgrupper.
Amnesty International beskylder Bukeles regime for at begå omfattende overgreb mod menneskerettighederne. Et dokumentationshold har ifølge organisationen påvist flere tusindvis af illegitime anholdelser, anvendelse af tortur og mindst 18 dødsfald i myndighedernes varetægt.
En lækket database over El Salvadors fængselsvæsen viser ifølge Human Rights Watch og Christosal-gruppen samme brud på befolkningens retssikkerhed og menneskerettigheder.
“Den lækkede database peger på nogle alvorlige brud på menneskerettighederne, som er sket under undtagelsestilstanden,” udtalte Human Rights Watch’s direktør for Nord- og Sydamerika, Tamara Taraciuk Broner, da lækket blev offentliggjort.
“Ifølge dataene har myndighederne i El Salvador presset anholdte, heriblandt hundredvis af børn, sammen i overfyldte arresthuse, samtidig med de gør meget lidt for at sikre muligheder for at opnå retfærdighed til ofrene for bandevold.”
Men beskyldningerne bider ikke for alvor på Bukele. I hvert fald ser de ikke ud til at svække befolkningens tiltro eller tillid til ham. Selvom kritikere og akademikere fra begyndelsen af hans periode har påpeget, at han underminerer landets demokratiske institutioner, har han stort set hele tiden scoret tårnhøje tal i popularitetsmålinger.
Og det nye megafængsel passer perfekt ind præsidentens selviscenesættelse som de uskyldiges beskytter og de kriminelles værste fjende. Det er i hvert fald fortolkningen hos Human Rights Watch.
“Der er masser af gode grunde til at mistænke, at timingen af fængselsoverflytningen udelukkende handlede om at diktere fortællingen og igen skildre Bukeles ‘jernnæve’, men den historie viser ikke hele billedet,” siger Human Rights Watch underdirektør for Nord- og Sydamerika til Washington Post, og konkluderer:
“Det her nye megafængsel er et symbol på Bukeles vanvittige sikkerhedspolitik.”
