Mens Mexico får ny præsident, beretter tre aktivister om deres kamp for anerkendelse

Mexicos første kvindelige præsident får overrakt en symbolsk stafet af repræsentanter fra 100 oprindelige folk. Ikke alle oprindelige folk bakker dog op om hende.


Foto: Luis Barron/Eyepix Group/LightRocket/Getty.
Sven Johannesen

17. oktober 2024

Stemningen var på én gang historisk og højtidelig, da Mexicos første kvindelige præsident, Claudia Sheinbaum, blev taget i ed i starten af måneden. Sheinbaum kommer fra Morena-partiet ligesom sin forgænger, præsident Andrés Manuel López Obrador.

Han har blandt andet vundet popularitet ved at indføre sociale reformer under en platform kaldet “den fjerde transformation.” En politik, Sheinbaum vil videreføre. Det er dog ikke alle mexicanere, der er lige begejstrede for reformerne. Særligt skeptisk er landets oprindelige folk, der historisk set har været marginaliseret af landets centralmagt.

Entusiastiske borgere foreviger åbningen af første del af Maya-toglinjen. Linjen er kontroversiel hos en del af Mexicos oprindelige folk. Foto: Artur Widak/NurPhoto/Getty.

Oprindelige folk i Mexico 

Der er 68 forskellige oprindelige folk i Mexico, der alle har egen kultur og sprog (IWGIA). Omkring 23 millioner mennesker identificerer sig selv som oprindelige folk, hvilket svarer til cirka en femtedel af landets befolkning.

”Regeringen markedsfører de her sociale projekter, som om det er gennemgribende forandringer, men de er i virkeligheden med til at accelerere fordrivelsen af folk fra deres jord,” siger Carlos Alberto Ogaz Torres, som arbejder for menneskerettighedsorganisationen Frayba.

Et eksempel er udviklingen af Maya-toglinjen i den sydlige del af landet. Ifølge regeringen vil toglinjen fremme turisme og forbedre infrastrukturen.

Men ifølge Frayba går toglinjen gennem oprindelige folks territorier uden, at lokalbefolkningen er blevet ordentligt adspurgt, forklarer Carlos Alberto Ogaz Torres.

Han besøger Europa sammen med Jesús Plácido Galindo og Pedro Cayetano Gonzalez, som kommer fra Det Nationale Råd for Oprindelige Folk i Mexico (CNI).

Formålet med turen er at gøre opmærksom på oprindelige folks vilkår, og hvordan de oplever, at regeringen svigter dem. For selvom det venstreorienterede parti Morena har haft magten i landet de sidste seks år, er det i følge de tre ikke noget, de oprindelige folks samfund har kunnet mærke.

Under deres besøg i Danmark blev de interviewet af Globalnyt i Folkets Park på Nørrebro.

Imellem byens lyde og fuglesang fortalte de om manglende tillid mellem regeringen og oprindelige folk samt oplevelser af trusler, vold og intimidering af fortalere for oprindelige folks rettigheder.

Pedro Cayetano Gonzalez, Carlos Alberto Ogaz og Jesús Plácido Galindo besøgte Danmark for at fortælle om vilkårene for Mexicos oprindelige folk. Foto: Ingeborg Buch Jensen

Hvad er Frayba og CNI?

Frayba er en forkortelse for El Centro de Derechos Humanos Fray Bartolomé de Las Casas (Centret for menneskerettigheder Fray Bartolomé de Las Casas) og blev stiftet i 1989.

Frayba arbejder med menneskerettigheder og rettigheder til jord, og dokumenterer forsvindinger og angreb mod oprindelige folk.

CNI er Mexicos nationale råd for oprindelige folk som blev oprettet i 1996 af den zapatistiske frihedsbevægelse. Rådet er uafhængigt fra landets regering, og har til formål at samle oprindelige folk i Mexico og sikre deres overlevelse. CNI samarbejder med organisationer som EZLN (den nationale zapatistiske befrielseshær) og Frayba, og modarbejder fordrivelse, udnyttelse, og vold.

Det bliver hurtigt tydeligt, at de oprindelige folk i Mexico ikke har stor tiltro til regeringen.

Til spørgsmålet om, hvordan de oplever det at arbejde for oprindelige folks rettigheder, svarer Jesús Plácido Galindo, at oprindelige folk bliver snakket om, men ikke med. Og at de ikke bliver tænkt ind i regeringens reformpolitik og udviklingsplaner.

”De siger, at det handler om udvikling,” siger Jesús, ”men det, vi ser, er, at de her projekter, som de kalder udvikling, i virkeligheden bringer fare med sig.”

Jesús Plácido Galindo nævner, at oprindelige folks største udfordringer er narkokarteller og store internationale firmaer, som ifølge ham fordriver oprindelige folk for at ”skabe projekter” – som for eksempel dæmninger.

Regeringen er ifølge Jesús ikke til stor hjælp, da den taler ned til oprindelige folk og kalder dem ”de fattige”.

”Ingen dialog mellem regeringen og os”

Under Andrés Manuel López Obradors regeringsperiode har regeringen flyttet fokus fra konflikt med karteller til at fokusere på sociale programmer som jobtræning og økonomisk støtte, med det formål at reducere fattigdom og dermed antallet af sårbare unge, der kan hverves af karteller.

Andrés Manuel López Obrador har tidligere beordret militæret til ikke at angribe karteller og har udtalt, at man ikke må ”dæmonisere” dem.

Herudover melder den internationale ngo InSight Crime, at organiseret kriminalitet og direkte investeringer lader til at være forbundet. Kort sagt viser data, at mexicanske delstater får større investeringer, når der er et kriminelt monopol i stedet for konflikt mellem forskelllige karteller.

Den fjerde transformation

Den ”fjerde transformation” er navnet på Andrés Manuel López Obradors reformpolitik, som har til formål at gøre op med social ulighed ved at indføre en række reformer. De første tre transformationer er set som Mexicos uafhængighedskrig (1810-1821), Reformkrigen (1858-1861) og den mexicanske revolution (1910-1917).

Organisationen International Work Group for Indigenous Affairs (IWGIA) udgiver årligt en rapport om tilstanden i forskellige lande og bekræfter i deres rapport fra 2024, at oprindelige folk i Mexico længe har lidt under internationale firmaers overudnyttelse af naturlige ressourcer, som for eksempel minedrift eller træfældning.

Rapporten nævner at dæmnings- og energiprojekter, som skaber økonomisk vækst, ofte gennemføres på bekostning af oprindelige folk.

Pedro Cayetano Gonzalez nævner dæmningsprojekter som et problem, han har kæmpet med. Han bor nær en flod i delstaten Nayarit, hvor regeringen vil indføre et dæmningsprojekt for at producere strøm.


Skønt der allerede er tre andre dæmningsprojekter i området, forklarer Pedro, at de lokale oprindelige folk ikke har strøm i stikkontakterne, for den bliver ifølge ham eksporteret til USA.

IWGIA-rapporten nævner, at flere landaktivister med oprindelige rødder er blevet slået ihjel i forbindelse med deres aktivisme, mens andre bliver udsat for trusler eller chikane fra offentlige sikkerhedsagenturer.

Om faren ved at være aktivist siger Carlos Alberto Ogaz Torres: ”Vi bliver både hængt ud på sociale medier, men også direkte ringet op med trusler. For tre uger siden blev der begået indbrud i mit hjem. Der blev ikke stjålet noget, men der blev i stedet rykket rundt på mine ting, så jeg kunne se, at der havde været nogen. Det føles meget intimiderende, at nogen har tiltvunget sig adgang til mit hjem.”

Han tilføjer: ”Vi oplever, at der slet ikke er nogen dialog mellem de oprindelige folk og regeringen eller mellem menneskerettighedsorganisationer og regeringen. Når vi gør opmærksom på, hvad der sker, bagatteliserer præsidenten, at der overhovedet er nogle problemer.”

I Mexico er der over 30.000 mord om året, og i langt størstedelen af sagerne bliver gerningsmanden aldrig dømt. Ifølge en rapport fra Impunidad Cero blev der kun afgivet fængselsstraf i syv procent af alle mordsager mellem 2015-2021.

Jesús Plácido Galindo nævner straffriheden som en årsag til, at aktivister er sårbare: ”Vi ved aldrig, hvornår vi kan blive slået ihjel eller forsvinde. Hvis der sker noget med mig, har gerningsmanden straffrihed.”

”Fjerde transformation af Mexico er ren snak”

I Andrés Manuel López Obradors strategi for oprindelige samfund i Mexico anerkender regeringen, at oprindelige folk bliver marginaliseret og ekskluderet. Regeringen foreslår i strategien en række generelle reformer til forbedring af vilkår og infrastruktur, men nævner ikke tidligere juridiske aftaler som San Andrés-akkorderne.

Jesús, Pedro og Carlos er enige om, at Mexicos reformpolitik mest af alt ligner symbolpolitik.

”Den fjerde transformation handler om at adressere de sociale problematikker, der er i landet, gennem forskellige projekter, hvor de siger, at de løser nogle problemer, uden at det i virkeligheden hjælper,” siger Jesús Plácido Galindo og tilføjer:

Hvad er San Andrés Akkorderne? 

Akkorderne blev underskrevet I 1996 mellem den mexicanske regering og den nationale zapatistiske befrielseshær (EZLN). Målet var at anerkende oprindelige folks rettigheder.

Centralt for akkorderne var rettigheden til autonome regeringer, samt bevarelsen af oprindelige sprog og traditioner og kontrol over lokale ressourcer.

Efterfølgende valgte regeringen at ignorere aftalen, hvilket har ledt til mistro og vedvarende spændinger mellem oprindelige grupper og staten. Akkorderne er fortsat et vigtigt symbol på oprindelige folks rettigheder i Mexico.

“De er med til at bane vejen for, at folk stadig bliver fordrevet fra deres jord. De oprindelige folk er slet ikke med i den transformation. Vi oplever, at det er noget til medierne for at sige ‘se, hvad vi gør’, uden at det i virkeligheden fungerer. Hvis det virkede, ville folk ikke fortsat blive slået ihjel og forsvinde, og vi ville ikke have behov for at være her i dag for at råbe op om, hvad der foregår.”

Læs også: Mexicos populære præsident bygger jernbaner og bekæmper fattigdom – men ét stort problem synes uløseligt

San Andrés akkorderne og lovmæssig beskyttelse

Mexicos regering og den oprindelige modstandsgruppe EZLN (den nationale zapatistiske befrielseshær) blev ellers enige om en fælles aftale i 1996, da de to parter underskrev San Andrés Akkorderne.

Akkorderne skulle anerkende og beskytte oprindelige folks autonomi, rettigheder, og selvbestemmelse over egne territorier. 

Dog nægtede regeringen samme år at implementere aftalen. Oprindelige folk har i årevis efterspurgt lovgivning, der stemmer overens med San Andrés Akkorderne. CNI og EZLN begyndte selvstændigt at implementere akkorderne i deres territorier, men uden statslig anerkendelse.

Akkorderne kan ifølge CNIs hjemmeside ses som oprindelige folks grundlov. 

Zapatister i Chiapas-regionen markerer 30-årsdagen for deres opstand, som i januar 1994 kom bag på Mexico’s centralmagt såvel som verdenssamfundet.Foto: Gerardo Vieyra/NurPhoto/Getty.

Pedro Cayetano Gonzalez nævner, at oprindelige folk søger mod international lov som grundlag for deres rettigheder. Han nævner Artikel 169 fra International Labour Organization (ILO), som ”handler om oprindelige folk. Vi har ret til selvbestemmelse, og vi skal spørges, inden der bliver etableret et stort projekt i vores område. Vi skal sige god for det.” 

Det stemmer overens med den mexicanske regerings strategi for oprindelige samfund, som også berører oprindelige folks juridiske grundlag. Her nævnes Artikel 169 fra ILO og FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, som begge bekræfter, at oprindelige folk har ret til selvbestemmelse og egen jord.

Da vi afrunder interviewet, siger Carlos, at han ikke ser forskel på aktørerne, når det kommer til fordrivelse:

”Det er ikke sådan, at det er forskellige, adskilte ting, det her med regeringen, kriminelle grupper og internationale firmaer. Der er en samhørighed mellem dem, og de har en fælles interesse i at få oprindelige folk ud af deres interesseområder. Der arbejder alle igennem frygt og intimidering for at fordrive folk fra deres jord. På den måde har narkokartellerne og hæren en masse til fælles.” 

Den hårde udtalelse giver mening, når man ser på Carlos’ hjemegn, delstaten Chiapas.

 The Guardian lavede tidligere på året en rapport om eskalerende vold i delstaten under Andrés Manuel López Obradors regering. En eskalering som præsidenten bagatelliserer.

Volden skyldes territoriekampe mellem karteller, og myndighederne har ikke kunnet kontrollere situationen. InSight Crime som analyserer data om vold i Sydamerika, nævner korrupte myndigheder som en del af problemet i Chiapas.  

Amnesty International har ligeledes lavet flere rapporter i løbet af Andrés Manuel López Obradors tid som præsident med eksempler på juridisk gengældelse mod landaktivister og øget militarisering, som kan føre til flere brud på menneskerettigheder. 

Andrés Manuel López Obradors regering har i sin strategi for oprindelige folk anerkendt, at folkegrupperne bliver diskrimineret imod. Regeringen undskyldte herudover i 2021 til landets oprindelige folkegrupper maya, mexica og yaqui for historiske lidelser, men uden at tale nuværende eksklusion. Ikke før den 30. september i år blev en grundlovsændring underskrevet, som fuldt anerkender oprindelige folk som historiske borgere.

Kan Sheinbaum gøre en forskel?

Spørgsmålet er, om Claudia Sheinbaum som ny præsident kan skabe en forandring, der kan mærkes hos de oprindelige folk.

Sheinbaum har siden juni sagt, at hun vil prioritere grundlovsreformer, som kan sikre rettigheder og anerkendelse af oprindelige folk. Hun gjorde ligeledes opmærksom på oprindelige folk under sin indvielse, både i sin tale og igennem sit valg af regeringsemblem, en ung kvinde med oprindelige rødder.  

Allerede dagen efter sin indvielse deltog Sheinbaum i en ceremoni med oprindelige kvinder, hvor hun fik overrakt en stafet som et symbol på støtte fra oprindelige folk. Rådet CNI støtter dog ikke op om stafetoverrækningen, og mener ikke, at Sheinbaum repræsenterer dem. 

Der er endnu ikke kommet specifikke lovforslag fra Sheinbaums regering, men at dømme efter de tre besøgende i Folkets Park, er det tydeligt, at der ligger et kæmpe arbejde foran hende med at oprette tillid mellem regeringen og de oprindelige folk.