Per Aarsleff vinder stor Danida-kontrakt i Ghana

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff har i samarbejde med et lokalt firma i Ghana indgået aftale med Danida om udbygning af 46 km vej i den centrale del af Ghana, skriver Dagbladet Børsen onsdag.

Kontrakten har en samlet værdi af 250 mio. kr., hvoraf Aarsleffs andel udgør halvdelen. Tildelingen af kontrakten er sket efter, at der i foråret blev holdt licitation, hvor konsortiet var lavestbydende, anfører avisen.

Kontrakten er led i det dansk-støttede transportsektorprogram i det vestafrikanske programsamarbejdsland, der i sin anden fase løber op i en halv milliard kr.

Hovedvejskomponenten omfatter rehabilitering – grundlæggende istandsættelse – af 46 hovedvej mellem byerne Konongo og Kumasi. Strækningen ligger på landets vigtigste vej mellem nord og syd, der forbinder det fattige fødevareproducerende Nordghana med Sydghana og forbinder Ghana med de nordlige naboer Burkina Faso, Mali og Niger.

De 46 km udgør samtidig den nordligste del af en 250 km lang strækning mellem hovedstaden Accra i syd og landets næststørste by, Kumasi, der ligger i midten af landet på tærsklen til de nordlige regioner.

Vejen er en af de 3 højest prioriterede i Ghanas strategi for fattigdomsbekæmpelse. Andre dele af vejen totalistandsættes af andre udenlandske donorer.

Læs udførlig omtale af vejsektorprogrammet i Ghana under rubrikken Arkiv ude i menuen til venstre. Se efter “Ghana: Stort dansk transportsektorprogram”, dato 05.11.03.