Afrikanere på flugt ud af Ukraine: “Vi er studerende. Vi bærer ikke våben”

Et tog med flygtninge fra Ukraine ankommer på stationen i den polske by Przemysl. Afrikanere, herunder mange studerende, har i vid udstrækning været overladt til sig selv under evakueringen og er i flere tilfælde blevet udsat for diskriminerende behandling på togstationer og ved grænseovergange.


Foto: Maciej Luczniewski/NurPhoto via Getty Images
Gerd Kieffer

2. marts 2022

“Vi er studerende. Vi bærer ikke våben!”

Sådan lyder de gentagne råb i et videoklip fra en gruppe afrikanske studerende, som holdes tilbage af polske grænsevagter efter at have rejst i op til et døgn med tog gennem Ukraine. Mange har herefter ventet på at krydse grænsen, men har oplevet, at de må vige for ukrainerne.

De studerende er frustrerede. De råber, at de har ventet længe, at det ikke er retfærdigt. De har mobiltelefoner i deres hænder, som de strækker op mod den mørke aftenhimmel. De polske grænsevagter ser afventende til.

Da Rusland angreb Ukraine den 24. februar, begyndte tusindvis af indbyggere at forlade deres hjem for at søge mod grænserne til blandt andet Polen, Ungarn og Rumænien. Fly blev indstillet, og folk måtte finde vej over lange afstande gennem landet med tog, busser og biler. 

Iblandt de civile, der flygter, er også et mindre internationalt samfund, som har rødder i det globale Syd. Gennem de sidste par dage har afrikanske studerende både organiseret evakuering og rapporteret om processen på sociale medier. De har oplevet, at den formelle støtte hjemmefra kom med forsinkelse eller slet ikke, og at de som beskrevet her over forskelsbehandles på grund af hudfarve og oprindelse.

Ukrainernes tapperhed og modstandskraft er blevet hyldet bredt på sociale medier. Der er de ukrainske soldater, der siger ”go fuck yourself” til det russiske krigsskib, den ukrainske kvinde, der tilbyder russiske soldater solsikkefrø, så “solsikker vokser op, når de dør” og den ukrainske præsident, der afviser USA’s tilbud om evakuering.

Det er dog ikke et fuldstændigt billede af situationen.

16.000 afrikanske studerende i Ukraine

Ukraine har mere end 240 universiteter og over 76.500 internationale studerende. Ukraine har siden 1960’erne, hvor landet var en del af Sovjetunionen, haft tradition for at tiltrække mange studerende fra Afrika. I dag bor der ifølge ngo’en African Council godt 30.000 afrikanere i Ukraine, hvor halvdelen er studerende.

Myroslava Hladchenko, forsker ved Nicolaus Copernicus University i Polen, forklarer, at optagelsesprocessen er relativt enkel, gebyrer og leveomkostninger betydeligt lavere end i andre europæiske lande, og en universitetsgrad fra Ukraine er anerkendt og således også kan bruges som springbræt videre. De ukrainske universiteter hjælper også med at  forberede nødvendige dokumenter og sikre visum til fremtidige studerende, som kommer til Ukraine i grupper, skriver UATV.

Ifølge Deutsche Welle udgør marokkanere, nigerianere og egyptere de tre største grupper ud af de omkring 16.000 afrikanske studerende i Ukraine. Egypten og Marokko var de første til at varsle evakuering – før den russiske invasion.

Den officielle ukrainske regeringskilde for internationale studerende, Study in Ukraine, rådede den 24. februar studerende til at følge nyhederne, holde sig i kontakt med deres universitet og prioritere sikkerhed. 

Den 26. februar skrev The East African, at både Uganda og Tanzania rådede studerende til at følge de lokale myndigheders råd. 

Nigeria, som har den andenstørste gruppe af afrikanske studerende – 4.000 – annoncerede den 24. februar, at der var planer om at evakuere, men så lukkede luftrummet. Nigerias ambassade i Polen tweetede, at den har sendt en diplomat til grænsen mellem Polen og Ukraine. Sierra Leones regering meddelte den 26. februar, at landets 97 studerende var i god behold og sendte samtidig en appel til europæiske lande om at tage imod dem. 

Mobilisering af selvhjælp

Under en krise hvor folk flygter i panik, bliver der kamp om pladsen. Lokale myndigheder kommer under pres. I mangel på konkrete officielle retningslinjer fra afrikanske ambassader begyndte afrikanere således selv at mobilisere hjælp uformelt. Mange af de første meldinger handlede om problemer med adgang til kontanter, fordi hæveautomater blev tømt, transportmuligheder og forhøjede priser på at blive transporteret privat.

På Twitter, WhatsApp, Telegram, i særlige chat-grupper baseret på hjemby i Ukraine eller andre onlinegrupper, der støtter folk der flygter fra Ukraine, for eksempel ’Host a Sister’, begyndte afrikanere i og uden for Ukraine at koordinere mellem folk på flugt og folk med overskud til at yde hjælp.

Fra London fik Patricia Daley og Tokunbo Koiki på Twitter øje på den zimbawiske medicinstuderende Korinne Sky i Ukraine. Sammen tog de under hashtagget #AfricansInUkraine initiativ til en omfattende indsamling af penge, som har hjulpet over 500 afrikanske studerende ud af Ukraine. En af modtagerne er den unge nigerianer Nze, der har tweetet både under sin tur til grænsen og efter at have krydset grænsen til Polen, hvor han er blevet hjulpet med penge online til at betale for transport. Ved grænsen til Polen rapporterede han, at “grænsevagter stopper sorte mennesker og sender dem bagerst i køen og siger, at de skal lade ‘ukrainere’ komme igennem først”.

På Bernice Fernandes Instagram-profil kan man følge Nenyos 24 timer lange rejse fra Kharkiv til Lviv, hvor hun og den gruppe, hun rejser med, overnatter i en kirke, før de planlægger at krydse ind i Polen. Bernice er i Tanzania, men deler Nenyos historie på sin profil. Det er væsentligt at bemærke, at Nenyo også fortæller, at hun og gruppen ikke oplevede racisme ved grænseovergangen til Polen, og at de modtog visa til 53 dages ophold i EU.

Forskelsbehandling 

For mange afrikanere har de seneste dage i Ukraine imidlertid været yderligere kompliceret af, at de på togstationer har oplevet at måtte gå om i køen, så ukrainere kom til først, og at de blev mistænkeliggjort og holdt tilbage ved grænserne.

I dette tweet viser et videoklip for eksempel, hvordan ukrainske embedsmænd blokerer for, at afrikanere kan gå ind i toget.

Den sydafrikanske chef for offentlig diplomati, Clayton Monyela, bekræftede dette i tweets og gennem sine udsendte ambassadefolk, som rejste til grænsen for at sikre, at sydafrikanske studerende kom over. For afrikanske lande med mindre ambassader i Europa har det været sværere.

Mange internationale medier har viderebragt fortællingerne fra de afrikanske studerende, og Den Afrikanske Union udsendte den 1. marts en erklæring, der kritiserer den behandling, som afrikanerne har fået. 

Herefter tikkede nyheden ind om, at Zanzibar lige nu prøver at finde en løsning for de 900  ukrainske turister, der er ved at løbe tør for penge og ikke bare kan vende hjem.

Artiklen bygger på denne artikel på engelsk, som er skrevet i fællesskab af Pernille Bærendtsen og Nwachukwu Egbunike og udgivet af Global Voices.

Pernille Bærendtsen har i mange år arbejdet med Østafrika som blandt andet journalist og konsulent. I dag er hun ph.d.-studerende ved CBS.