Der er langt fra Amager Fælled til Colombia eller Mozambique. Men måske er der ikke den helt store forskel på kampen for at bevare det store naturområde til kampene for at beskytte natur mod byggeri andre steder i verden.
Ikke ifølge miljøaktivister fra Colombia og Mozambique, der var på besøg i området tirsdag. De var inviteret med ud i naturen af miljøbevægelsen NOAH, og hørte om kampen for at forhindre byggeri af boliger i det bynære naturområde.
“Det er de samme problemer. I Mozambique bliver der også ødelagt naturområder for at bygge dyre boliger, som ingen har råd til at bo i. Fordi vi gerne vil være som Danmark,” nævnte Kete Fumo.
Det samme budskab kommer fra de colombianske gæster. Her bliver der eksempelvis bygget boliger i Thomas van der Hammen naturreservatet tæt ved hovedstaden Bogota, fortæller de.
Gæsterne er Tatiana Rodrigués og Catalina Caro fra den colombianske organisationen Censat Agua Viva samt Kete Fumo og Ilham Rawoot fra Justice Ambiental i Mozambique. Begge organisationer er ligesom NOAH del af det internationale grønne netværk Friends of the Earth. De fire aktivister har særligt travlt med at afholde møder med danske pensionsselskaber for at få dem til at trække deres investeringer i vestlige virksomheder, som er involveret i gas- og kuludvinding i deres hjemlande.
Mere colombiansk kul til Europa
Lige nu forsøger europæiske lande at finde alternativer til forsyningerne af russisk gas. EU-kommissionen og andre lande som eksempelvis Danmark lover at skrue op for den grønne omstilling, men det tager tid at få opstillet de nødvendige vindmøller og solceller. Derfor bliver der importeret flere fossile brændstoffer. Det er eksempelvis kul fra Colombia. De to colombianske aktivister kæmper mod verdens største åbne kulmine, Cerrejón, men den har netop fået tilladelse til at udvide.
“I den seneste tid er eksporten til Europa blevet øget på grund af krigen i Ukraine. Det er ikke bare tilfældigt, at de tillader minen at udvide lige nu,” fortæller Tatiana Rodrigués.
Ifølge analyseinstituttet Montel er den colombianske eksport af kul til lande som Belgien, Holland og Storbritannien fordoblet i år i forhold til sidste år. Men den gigantiske kulmine har store negative konsekvenser for lokalbefolkninger og oprindelige folk, lyder det fra de colombianske aktivister.
Kulminen forurener nærområdet og drikkevandet, og er dermed en trussel mod sundheden for de lokale i området. Den har allerede ødelagt adskillige kilder til vand fra undergrunden, og den sender store mængder af kviksølv og anden forurening ud i vandet.
Gas under borgerkrigen
I Mozambique er der store udfordringer med gas. I 2010 blev der opdaget store forekomster af naturgas i Cabo Delgado i den nordlige del af landet, og det fik flere europæiske virksomheder til at investere i udvindingen. Et par år senere begyndte den voldelige konflikt i regionen imidlertid. Og konflikten hænger sammen med gasprojektet, påpeger Tatiana Rodrigués og Catalina Caro.
I første omgang blev tusindvis af lokale tvangsflyttet fra deres hjem. Dermed blev de fjernet fra kysten, hvor mange havde et levebrød i form af fiskeri i havet. Tvangsflytningerne foregik for at gøre plads til et stort areal kendt som Afungi, hvor projektet har base. Det område er kommet under stærk bevogtning af sikkerhedstyrker efter oprøret brød ud i provinsen.
“Tidligere var Cabo Delgado en fredelig provins, men siden gasprojektet startede er der udbrudt en voldsom konflikt. Sikkerhedstyrkerne beskytter projektområdet mere end de beskytter lokalbefolkningerne,” fortæller Kete Fumo.
Hele områder er blevet stærkt militariseret, og der er forskellige militære enheder til stede, både private og nationer, herunder styrker fra Rwanda. Mennesker, der er kritiske over for projektet, forsvinder, og det skete blandt andet for en journalist på en lokalradio, som regeringen tidligere havde forsøgt at kæde sammen med oprørerne.
Efter de voldelige sammenstød er hundredetusinder internt fordrevet i regionen, men det er tvivlsomt, om lokalbefolkningen får meget ud af projektet. Størstedelen af Mozambiques naturgas bliver ikke til strøm til for eksempel madlavning og varme i mozambiquiske hjem. Blot 30 procent af befolkningen i Mozambique har adgang til strøm, fortæller Keto Fumo med henvisning til tal fra Verdensbanken, mens landet ifølge Worldometers eksporterer 67 procent af naturgassen.
Møder med pensionsselskaber
Keto Fumo og Ilham Rawoot har holdt adskillige møder med pensionsselskaber for at få dem til at droppe investeringer i Total, Exxon Mobile og Eni, der er involveret i gasprojektet i Mozambique. Det samme gælder Tatiana Rodrigués og Catalina Caro.
Samtidigt har de deltaget i flere debatarrangementer om udfordringerne med udvinding i deres hjemlande. De har også fået set naturen på Amager Fælled, og hørt om kampen for at holde byggeriet ude af naturområdet. I de kommende dage skal de videre til andre europæiske lande, inden de tager hjem og fortsætter kampene.
