Ambassaden i Sydafrika dækker nu også Angola

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

13. august 2014

Den danske ambassade i Sydafrika, der ligger i regeringsbyen Pretoria, har nu også fået ansvaret for Angola, hvor der ikke er en dansk ambassade. Det skriver ambassaden på sit websted mandag.

Tidligere lå ansvaret for Angola i det andet portugisisk-talende land i regionen, Mozambique.

Ændringen er en del af en større omstrukturering af den danske udenrigstjeneste, der også har betydet at Danmark åbner en ambassade i Nigeria.

Udenrigsministeriet har en aftale med den norske ambassade i Angola. Det betyder, at angolanske statsborgere, der vil besøge Danmark skal omkring den norske ambassade for at søge visum. Det kan man læse mere om på angola.um.dk

Den danske ambassade i Sydafrika dækker foruden Sydafrika nu også Botswana, DR Congo, Madagascar, Lestotho, Namibia, Swaziland og Ækvatorialguinea samt det sydlige Afrikas samarbejdsorganisation SADC.

Læs mere om det på ambassadens websted.