Det er lykkedes danske forskere at kaste lys over, hvordan malariaparasitter bærer sig ad med at undvige kroppens immunforsvar og ophobe sig i hjernen, skriver JP online onsdag.
Malaria er en ualmindelig kompliceret sygdom, og derfor har forskere verden over i årevis forgæves ledt efter årsagen til, at nogle infektioner med malaria udvikler sig katastrofalt, mens andre er forholdsvis ufarlige.
Forskere fra Center for Medicinsk Parasitologi på Københavns Universitet (KU) har imidlertid opdaget, hvordan parasitterne bærer sig ad med at inficere hjernen og alt for ofte dræbe deres værter, der typisk er børn under fem år. Resultaterne er netop offentliggjort i tidsskriftet Nature.
Malariaparasitter kommer ind i blodet via myggestik og trænger ind i de røde blodlegemer, som de straks forsyner med små kroge på overfladen. Når blodet strømmer igennem hjernens helt snævre blodkar, hægter krogene sig fast til et af de utallige molekyler, som vi naturligt har på indersiden af karvæggene.
Disse molekyler fungerer bl.a. som forankring eller receptorer, som fagfolk kalder det, og regulerer et utal af vigtige processer, f.eks. i forbindelse med immunforsvaret. Ved at binde til karvæggen undgår parasitterne at ende i blodets rensningsanlæg, milten.
Thomas Lavstsen, der er forskningsadjunkt på KU, forklarer til JP online, at man meget overraskende har fundet ud af, at den alvorlige hjernemalaria er knyttet til én bestemt receptor, der hedder Endothelial Protein C Receptor og forkortes EPCR.
Malaria er især udbredt i tropiske områder i Afrika. Her står lægerne ofte hjælpeløse over for børn, der har fået malaria i hjernen.
