Dansk økonomi kom overraskende godt igennem Covid-19-pandemien, og det betyder også en højere dansk udviklingsbistand, fordi det politisk er besluttet, at den udviklingsbistanden skal udgøre mindst 0,7 procent af den landets bruttonationalindkomst (BNI).
Som tidligere omtalt i Globalnyt viser beregninger foretaget af det skandinaviske tidsskrift Development Today imidlertid, at Danmark skylder op mod 2,2 milliarder kroner i udviklingsbistand for 2022 for at leve op til 0,7 procent-målet i 2022.
Forklaringen er, at det danske BNI i 2022 landede omring 300 milliarder kroner højere end det skøn for BNI, der blev brugt i 2021, da finansloven for 2022 blev vedtaget. Her blev rammen for dansk bistand i 2022 sat til 18,159 milliarder kroner ud fra det forsigtige skøn.
Men det faktiske BNI blev så stort, at bevillingerne til udviklingsbistand i 2022 skulle have været på 20,335 milliarder kroner – altså 2,2 milliarder kroner mere – for at ramme de 0,7 procent.
Bekymring i Udviklingspolitisk Råd
Omtalen af underforbruget har vakt bekymring i Udviklingspolitisk Råd, der rådgiver ministeren om udviklingssamarbejdet, og rådet bad derfor Udenrigsministeriet om en redegørelse for tallene. Den fik rådet på sit møde den 11. maj, fremgår det af et mødereferat, der nu er tilgængeligt på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Her oplyser en repræsentant for ministeriet, at de endelige BNI-tal for 2022 og for bevillingerne til udviklingsbistand endnu ikke foreligger, men han bekræfter, at flere ting afviger betydeligt fra de skøn, der lå til grund, da finanslovsforslaget for 2022 blev fremlagt, og at især BNI ligger signifikant over det forventede.
”Det kan muligvis føre til, at den danske bistand opgjort som en procentdel af BNI bliver lavere end forventet i 2022, og at der bliver et efterslæb, som skal indhentes ved hjælp af reguleringsmekanismen de kommende år,” lød det ifølge referatet.
Kan Danmark ryge ud af 0,7-klubben?
Globalnyt har bedt Udenrigsministeriet om de konkrete tal for efterslæbet, men fået oplyst, at man endnu ikke har de tal, der skal til for at udregne det faktiske efterslæb. Det skal senest gøres op og oplyses, når finanslovsforslaget for 2024 præsenteres i slutningen af august.
I den forbindelse træder den såkaldte reguleringsmekanisme i kraft, der skal sikre, at dansk bistand rammer 0,7 procent af BNI over tre år. I reguleringen indgår også andre tal, f.eks. dansk bistand via EU, og de tal er heller ikke klar endnu for 2022. Efterreguleringen sikrer i øvrigt, at udviklingslandene ikke bliver snydt for dansk udviklingsbistand, men altså får noget af den på et senere tidspunkt.
Det uventet høje danske BNI forsidste år har også skabt usikkerhed om, hvorvidt Danmarks faktiske udviklingsbistand i 2022 ryger under 0,7 procent af BNI. Den faktiske udviklingsbistand er den bistand, Danmark udbetaler, og som indberettes til OECD DAC. Dansk bistand i 2022 landede i DAC’s foreløbige opgørelse i april på 0,7 procent, rundet op fra 0,695 procent. DAC offentliggør den endelige opgørelse i slutningen af 2023.
Flere bekymringspunkter
Der er flere forhold i det danske udviklingssamarbejde, der bekymrer Udviklingspolitisk Råd, fremgår det af referater fra de seneste rådsmøder.
I den finanslov for 2023, SVM-regeringen fik vedtaget i marts, er der f.eks. kun afsat i alt 500 millioner kroner i bilaterale tilsagn til danske samarbejdslande i Afrika – det laveste tal i årevis og langt mindre end den bistand, Danmark sender til Ukraine.
Udviklingspolitisk Råd tilslutter sig bistanden til Ukraine, men er bekymret over, at den fører til så store besparelser i Afrika-bistanden.
Rådet tilslutter sig bistanden til Ukraine, men er bekymret over, at den fører til så store besparelser i Afrika-bistanden.
Rådet spørger også til, om det nationale kompromis om sikkerhed og aftalen om at bruge 2 procent af BNI på forsvaret, betyder, at også Udenrigsministeriet får tilført ekstra ressourcer. Rådet understreger samtidig, hvor vigtigt det er at sikre, at Udenrigsministeriet har tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre de prioriteter, der er vedtaget i Finansloven.
Grøn bistand faldt i 2022
Det er ikke kun bistanden til Afrika, men også Danmarks grønne bistand, der lider under den øgede brug af bistand til Ukraine og til modtagelse af flygtninge i Danmark.
I et svar til Folketingets udenrigsudvalg i maj bekræfter minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, at tilsagnene om grøn bistand i 2022 havnede et pænt stykke under de 3,5 milliarder kroner, der blev besluttet i finansloven for 2022.
I alt blev der i 2022 omprioriteret 2,8 milliarder kroner af den vedtagne udviklingsbistand for at finansiere ekstra bistand til Ukraine og modtagelse af flygtninge fra Ukraine. Heraf blev omkring 1,5 milliarder taget af den grønne bistand. Ministeren tilføjer, at målet om, at 30 procent af den danske bistand til udviklingslandene skal være grøn, først gælder fra 2023, og at det fortsat gælder.
