Belgien sender penge til lukningstruet FN-organisation efter USA har halveret sit bidrag

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Belgiens regering har lovet at betale mere til FN-organisationen UNRWA efter at USA’s regering har besluttet at tilbageholde halvdelen af sit bidrag. Det skriver Al-Jazeera.

USA er klart den største enkelte donor til organisationen, der hjælper de palæstinensiske flygtninge i Libanon, Jordan, Syrien og de israelsk besatte områder. Det kommende amerikanske bidrag skulle have været på 760 millioner kroner men regeringen vil tilbageholde 365 millioner, for at presse organisationen til reformer, siger en talsmand for udenrigsministeriet.

Læs mere: USA tilbageholder 365 mio fra hjælpen til palæstinensiske flygtninge (17.01.2018)

For at lappe på hullet i UNRWA’s budget vil Belgien donere 139 millioner kroner til organisationen. Donationen kommer over tre år og første udbetaling kommer med det samme, siger landets vice-statsminister Alexander De Croo ifølge Al-Jazeera.

Den amerikanske beslutning har medført kritik fra organisationer, der beskæftiger sig med nødhjælp og menneskerettigheder. Og fra UNRWA selv har det lydt, at uden de amerikanske penge eller andre som erstatning, så risikerer organisationen at måtte lukke helt ned.

Det er ikke første gang at lande, som traditionelt er tæt på USA har haft tegnebogen fremme for at finde penge til at lukke huller i budgetterne hos internationale organisationer efter at Trump-regeringen har stoppet eller tilbageholdt planlagte bidrag.

Den danske regering meddelte i april 2017, at den ville donere yderligere 40 millioner kroner til FN’s befolkningsorganisation, UNFPA, efter USA besluttede at trække støtten til organisationen. Den amerikanske regering er utilfreds med, at organisationen støtter abort.

Læs mere: USA trækker støtten til FN’s befolkningsorganisation (04.04.2017)