Bistanden kort: Navnegenbrug i det danske bistandsmiljø

gettyimages-836239564
Uganda huser 1,4 millioner flygtninge og flere hundrede organisationer arbejder på forskellige måder for at hjælpe dem. Nu har regeringen udelukket 208 af organisationerne.
Foto: Gael Cloarec/SOPA Images/LightRocket via Getty Images.
Laurits Holdt

8. september 2020

Center for Kultur og Udvikling, forkortet CKU, lukkede og slukkede i 2016. Men efter nogle år på hylden, eller i graven om man vil, er navnet CKU og internetadressen cku.dk blevet trukket frem igen. Det er Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling, DMRU, som har besluttet at ændre navn til Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde og forkorte det CKU. Det nye navn blev besluttet i juni og bliver officielt fra årsskiftet.

Normalt er en landsindsamling noget med, at folk propper mønter eller sammenfoldede pengesedler ned i hvide plastikbøtter, men i disse coronatider er den slags jo næsten som at ryge i en børnehave. Derfor var Red Barnets landsindsamling søndag 6. september kontantløs. Der kommer fortsat bidrag ind, så derfor venter organisationen med at komme med et endeligt resultat til slutningen af denne uge. Det betyder også, at man stadig kan nå at være med.

Vi har fortsat dækningen af regeringens forslag til finanslov for 2021. Vi har blandt andet fortalt, at Danmarks langsigtede bistand til Afrika falder, og at regeringen lægger op til at give flere penge til WHO, til at engagere den danske befolkning i udviklingsarbejdet og til EU’s fælles bistand.

Og nu vi er ved EU’s bistand, så viser det sig, at en stor del af unionens klimabistand gives som lån og ikke som bistand. Og lån skal jo som bekendt betales tilbage, og det er ikke helt fair, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp.

Mens der bliver regnet i milliarder, når der tales bistand i EU-systemet, så tælles der småpenge i mange af de små danske udviklings- og hjælpeorganisationer. Her mangler der ofte penge til driften, som organisationsstiftere her fortæller om.


Uganda ryder op i ngo-virvar
Siden 1942, hvor 8.000 polske flygtninge ankom til Uganda, har landet huset flygtninge. I dag er der omkring 1,4 millioner, mestendels fra nabolandene, hvilket ifølge UNHCR gør landet til verdens fjerdestørste flygtningevært. Uganda bliver ofte fremhævet for sin åbenhed og flygtninge er blandt andet blevet tildelt små stykker jord, så de kan dyrke deres egen mad.

Et hav af ngo’er forsøger på hver deres måde at hjælpe flygtningene, og det er en kendt sag, at mange ngo’er på ét sted ikke nødvendigvis er en god ting. For eksempel har der være omfattende kritik af ngo’er, som nærmest gik i vejen for hinanden efter jordskælvskatastrofen i Haiti i 2010.

I midten af august fremlagde kontoret for flygtninge og katastrofeberedskab, der hører under premierministeren i Uganda, en liste over 208 ngo’er, der ikke længere har tilladelse til at arbejde med flygtningene i landet, skriver den amerikanske, statsejede nyhedsstation VOA. Enten fordi de ikke har deres tilladelse eller deres samarbejdsaftale med de nationale myndigheder i orden.

Og det er et godt initiativ, lyder det fra fra FN’s flygtningeorganisation, UNHCR. Der er nemlig meget overlap mellem de mange organisationers arbejde og ved at luge ud blandt dem, kan regeringen få mere gennemsigtighed, i forhold til hvem der gør hvad, mener Victor Ochen, der er rådgiver for UNHCR.

Begejstringen er dog til at overskue hos to af de større hjælpeorganisationer, International Rescue Committee, IRC, og Action Aids afdeling i Uganda. Landedirektør i IRC, Elijah Okeyo, siger, at hans organisation har orden i sagerne, og at det er en fejl, at den er kommet på listen over organisationer, der ikke har en gældende samarbejdsaftale.

Ifølge myndighederne har Action Aid Uganda hverken tilladelse eller samarbejdsaftale. Jo vi har, siger Henry Ogwal, der er direktør for programmer og politik i Action Aid International.

De to organisationer opfordrer myndighederne til at få opdateret ngo-listerne med korrekte oplysninger.

Hvis der er nogen, der har et problem med listerne, så er de velkomne til at henvende sig, lyder det fra en talsmand for premierministen.


Verdensmål for store og små
Onsdag holder Folketinget konference om FN’s verdensmål og Ole Therkildsen, der er seniorforsker emeritus fra DIIS, varmer op med en kommentar, hvor han kradser lidt i overfladen på to af konferencens verdensmålsbegejstrede talere, økonomen Jeffrey Sachs og Philipp Hildebrand, der er meget højt på strå i verdens største kapitalforvalter, BlackRock.

Hvor konferencen nok mest er for voksne, så har elektricitetsselskabet SEAS/NVE noget til børnene. Selskabet har hyret Shane Brox, som folk, der så DRs børnekanal Ramasjang for nogle år siden vil kunne huske. Man kan sige, at han er vor tids Jørgen Clevin.

Det er blevet til ”Shane Brox og FN’s 17 verdensmål fortalt til børn” – 17 små film om verdensmålene. Herunder kan du se filmen om verdensmål 1: Afskaf fattigdom. Alle de andre afsnit kan ses her.


I Nicaragua er staten ikke vild med ikke-statslige organisationer
I løbet af de seneste år er fattigdommen i Nicaragua steget markant, men på grund af pres fra myndighederne er der i dag ikke mange humanitære organisationer tilbage i landet til at hjælpe de fattige. Ifølge The New Humanitarian er regeringen i det hele taget ikke meget for indblanding fra organisationer, der ikke er underlagt regeringen.

Det har de blandt andet mærket i den lokale sundhedsorganisation CISAS og i FN’s udviklingsprogram, UNDP.

I 2018 blev direktøren for CISAS, Ana Quirós, deporteret og fik frataget sit nicaraguanske statsborgerskab, efter myndighederne beskyldte organisationen for at deltage i ”destabiliserende aktiviteter”. I 2015 blev UNDP bedt om at pakke sammen, og organisationen har i dag ikke en officiel repræsentant i landet.

Eneste større undtagelse er Røde Kors, der fortsat arbejder i landet, skriver The New Humanitarian.

Den politiske duo, der står i spidsen for Nicaragua, har desuden deres helt egen tilgang til Cononapandemien. Gud holder hånden over den mellemamerikanske nation, så der er ingen grund til alarm, synes budskabet at være fra præsident Daniel Ortega og vicepræsident Rosario Murillo – som i øvrigt er gift med hinanden. Derfor har myndighederne beordret læger og hospitalspersonale til at lade være med at bære mundbind og visirer for at undgå at skabe utryghed blandt patienterne.

Ikke desto mindre lader det til, at en del nicaraguanere er døde af sygdommen Covid-19, som man kan udvikle efter at være blevet smittet med coronavirusset. Det officielle tal er 137, men en organisation – ikke-statslig vel at mærke – som overvåger situationen, sætter tallet til 2.680.


Det var alt, vi valgte at bringe i denne uge. Har du eller din organisation tips til nyheder og andre historier fra det danske udviklings- og bistandsmiljø, så tøv ikke med at sende dem til os på [email protected]