Børneægteskaber er stigende problem

jalila
Med sine personlige erfaringer i bagagen er Jalila Sadik i dag en stærk fortaler mod børneægteskaber i Marokko.
Foto: KVINFO
Forfatter billede

Det sidste foregår i samarbejde med foreningen Marokkos Venner i Danmark og er åbent både for deres medlemmer og alle andre interesserede.

Voksende problem

Ved begge arrangementer deltager Jalila Sadik, der med sine personlige erfaringer i bagagen er en stærk fortaler mod børneægteskaber i Marokko, og i hjemlandet har hun optrådt både i de skrevne medier og på nationalt tv.

Hun er nu 37 år, har seks børn, og det er på trods af alle odds lykkedes hende at få en uddannelse, så hun i dag forsørger familien som hjemmeskrædder.

Det er desværre langt fra alle, der evner at kæmpe sig så langt, for der er ikke ret meget, der er så skadende for en ung piges fremtid som et tidligt ægteskab. I kølvandet følger ofte farlige fødsler, manglende uddannelse og en katastrofal social situation i tilfælde af skilsmisse.

Og problemet er voksende. Det gælder både i Jordan, hvor andelen af ægteskaber, hvor pigen er mindreårig, på to år er tæt på at være fordoblet blandt syriske flygtninge. Næsten hver tredje brud er nu et barn.

40.000 årlige ægteskaber med mindreårige

Men det gælder også i et land som Marokko, som ikke er præget af krig og flygtningestrømme. Selv om ægteskabsalderen i landets familieretslov er fastsat til 18 år, så er der en undtagelse i loven, hvor en dommer kan give tilladelse til ægteskab mellem parter under 18 år, og det sker i stigende omfang.

Opgørelser viser, at tilladelsen bliver givet til næsten 90 procent af ansøgerne, og hvert år bliver der registreret mere end 40.000 ægteskaber, hvor den ene eller begge parter er under 18.

Langt de fleste af ægteskaberne er mindreårige piger, der ofte bliver gift med mænd, der er meget ældre end dem selv. Enkelte piger har blot været 13 år gamle.

Læs mere om arrangementet på KVINFOs hjemmeside