Der er brug for et mere bæredygtigt og retfærdigt landbrug, der bidrager til madsuverænitet og sikrer rettigheder for de mennesker, der bor på landet, og som producerer maden, vi spiser. Og det er agroøkologi, en form for landbrug, der både prioriterer miljø og social ansvarlighed, løsningen på.
Det mener den colombianske organisation Tierra Libre, der netop har været på besøg i Danmark for at fortælle om sit arbejde med at bidrage til den nye nationale plan for agroøkologi i samarbejde med regeringen under præsident Gustavo Petro, som kom til i 2022.
Agroøkologi
Agroøkologi beskæftiger sig med de gensidige påvirkninger mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af mad.
Afledt herfra er det også en dyrkningsform, der anvender viden og principper fra den økologiske forskning for at fremme bæredygtig planlægning, udvikling og drift inden for landbruget.
Det er målet at opnå bæredygtighed for alle dyrkningssystemer, og det omfatter både socialt-økonomiske, økologiske og miljømæssige sider af jordbruget.
Agroøkologi er identificeret som en af strategierne for at opfylde FN’s verdensmål.
“Vores overlevelse er i fare på grund af verdens forbrugsmønster og måden landbruget fungerer (industrielt landbrug, red.). Vi har opbrugt vores ressourcer i verden, det er ikke bæredygtigt, og det kan ikke blive ved,” siger Jerónimo Pulido, fra Tierra Libre, der arbejder for at fremme agroøkologi og bønders rettigheder.
“Vi er alle nødt til at gøre noget, til at handle og mobilisere os og til at opbygge en anden type samfundsmodel, der giver os mulighed for at leve i harmoni med naturen og passe på det, vi har og genvinde alt, hvad vi har mistet,” tilføjer han.
Vi skal altså stoppe med at bruge pesticider og dyrke jorden gennem monokulturer, men gennem mangfoldighed, som også giver bønderne et godt liv på landet, med muligheder, så de ikke bliver nødt til at rejse derfra.
“Profitorienteret landbrug dominerer i Colombia – men også i verden. Det er fokuseret på storskala- og konventionel produktion, som er domineret af industrien, og som genererer stor rigdom for nogle virksomheder i verden. Det gavner de store producenter, men udelukker de små. Og det har alvorlige miljømæssige, sociale og kulturelle konsekvenser,” siger Jerónimo Pulido.
Organiserer bønderne
Tierra Libres budskab er, at vi er sammen på en klode, som kræver forandring. Og at det er vores fælles ansvar.
I dag importerer Colombia en del fødevarer, men det er jo unødvendigt, for dem kan det sydamerikanske land selv producere. Det kræver dog jord til småbønderne, som ofte bliver beslaglagt til fordel for minedrift, forklarer Mogens Pedersen, tidligere ambassadør i Colombia, der stadig følger med i landets udvikling.
“Og det er det, Tierra Libre arbejder for. De har organiseret småbønderne i et område, og de lægger vægt på fødevareproduktion og kamp mod mine- og store jordejere, der har overtaget deres jord. Det er enormt vigtigt,” siger Mogens Pedersen, der mødte Tierra Libre til et arrangement af Colombia Solidaritet i København.
“Det er prisværdigt og helt afgørende.”
Ifølge Mogens Pedersen spiller Tierra Libre en stor – og positiv – rolle i at skabe et mere retfærdigt Colombia.
Generelt har Colombia et livligt civilsamfund, som vi også oplevede i 2021, hvor demonstranter på gaderne krævede et opgør med med uligheden i landet.
Senere på året var der valg, og Gustavo Petro overtog magten fra den højreorienterede præsident Iván Dueque.
National plan for agroøkologi
Det var et historisk regeringsskifte.
Gustavo Petro har lagt en helt anden linje for landets udvikling end tidligere præsidenter. Hans regering taler om, at landet skal blive en “stormagt for livet” (overskiften på landets udviklingsplan, red.) – og at der skal værnes om menneskeliv og natur, mens landets enorme landbrugspotentiale skal udvikles, og udvindingsindustrien tøjles.
I øjeblikket arbejder Jerónimo Pulido fra Tierra Libre sammen med regeringen om at udvikle en national plan for agroøkologi, der skal gøre op med Colombias rolle som nettoeksportør af varer fra udvindingsøkonomier som kul og olie og omfattende monokultur og bevæge sig mod et agroøkologisk landbrug med fokus på miljøet og velfærden i de lokale bondesamfund.
“For første gang i historien har vi en progressiv regering, som giver os muligheden for at diskutere agroøkologi og bønders rettigheder,” siger Jerónimo Pulido.
Og at arbejde for bønders rettigheder i Colombia er helt centralt, mener Mogens Pedersen.
“Det overordnede problem i Colombia er jordfordeling, for 80 procent af jorden er ejet af kun én procent af de store jordejere. Og det er blevet værre de sidste 20 år. Så jordreformen står allerøverst på dagsordenen,” siger han.
Mange småbønder har ikke mere end 2-3 hektarer.
Og det første kapitel i fredsaftalen med guerillagruppen FARC, der blev underskrevet i 2016, handler da også om en jordreform.
“Der er lagt op til, at 3 millioner hektarer skal overføres til småbønderne. Så der er foreløbige skridt i den retning i den nationale udviklingsplan, som Petro fik igennem for måneder siden,” siger Mogens Pedersen.
Men selvom der er afsat et betydeligt beløb til indkøb af jord til småbønder, er det store problem, at Gustavo Petro kun har tre år tilbage i sin regeringsperiode, fremhæver Mogens Pedersen.
“Så det er jo et spørgsmål om, hvor meget han kan nå.”
Så kan Tierra Libre og Colombias småbønder jo bare håbe på, at afløseren vil det samme som ham.
