Tid: 30/05/2017 17:00 til 30/05/2017 19:30

Sted: IDA Development, Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31 – 33 (havnefronten), København V

Arrangør: N/A

Burma – muligheder og udfordringer

Du kan tilmelde på dette link til IDA (med login). Mødet foregår med indlagt netværksbuffet.

Baggrund

Efter Cyklonen Nargis, der ramte Burma i 2008, skete der en gradvis åbning af landet både politisk og økonomisk. Konflikterne mellem de væbnede etniske grupperinger indbyrdes og med centralregeringen har ændret sig dramatisk siden åbningen – men hvordan?

Hvad er fremtiden for Burma /Myanmar, når landet på den ene side bliver demokratiseret og oplever stor økonomisk vækst, og på den anden bliver mere ustabilt, når gamle konflikter bryder ud i lys lue?

Mødet har oplæg fra Mette Holm, Bjarne Ussing og Mikael Gravers

PROGRAM

17:00 – 17:10 Velkomst v/ Helle Qwist-Hoffmann og Kristine Zeuthen Jeppesen, IDA Global Developments bestyrelse

17:10 – 17:40: Mette Holm. Journalist og forfatter. Vil give et rids af den politiske udvikling i Burma. Hvad er årsagen til, at Myanmar gradvist er åbnet op, og hvad har åbningen betydet politisk, økonomisk, religiøst og for menneskerettighederne? BIO: Journalist og forfatter specialiseret i Asien. Hun er kommet i Burma jævnligt siden 1991.

17:40 – 18:10: Bjarne Ussing: Vil fortælle om, hvad der lykkedes og hvad der gik helt galt i våbenhvilerne. Konflikterne i nord er gået i sort, mens det går bedre i syd – og Myanmar skal først gøre sig venner med et naboland før freden kan få en vej. BIO: Bjarne Ussing har arbejdet med landet de seneste 20 år, gennem Danmission, Folkekirkens Nødhjælp og Den Danske Burma Komité.

18.10 – 18:40 Pause med sandwich og networking

18:40 – 19:10: Mikael Gravers: Vil fortælle om religionens rolle i et Myanmar i forandring, og fokusere på de nationalistiske munke og deres anti-muslimske kampagne bl.a. med eksempler fra Karen delstaten og illustrere de etniske og religiøse modsætninger, den manglende retssikkerhed, korruptionen, samt eksempler på de bevæbnede gruppers business.

BIO: Mikael Gravers, mag.art., Lektor emeritus. Har forsket i Buddhisme og etniske minoriteter i Myanmar siden 1970.

19:10 – 19:20: Kort video-indslag fra den Danske Ambassade i Myanmar.

19:20 – 19.30 Debat og afrunding

Arrangør: Ulandsfagligt Selskab under Ingeniørforeningen i Danmark – også benævnrt IDA Development

Relevante links for at læse om situationen i Burma /Myanmar: