Tid: 21/02/2018 17:00 til 21/02/2018 19:00

Sted: Cinemateket, CARL Gothersgade 55 1123 København K

Arrangør: N/A

Film og debat: Migration: ‘On Call’ m. debat (København)

’On Call’ sætter fokus på en sjældent belyst vinkel inden for migration: Migranter og asylansøgeres fysiske og psykiske helbred. Folk kæmper for at komme til Europa, og nogle dør i forsøget. Men hvordan er livet som ofte arbejdsløs migrant efter ankomst? Hvilke udfordringer skaber det for Europa og i Danmark?

Alice Diop er et af de helt store talenter i fransk dokumentarfilm. ’On Call’, der vandt hovedprisen på Cinéma du Réel-festivalen i Paris i 2016 og her får dansk premiere, sætter fokus på en sjældent belyst vinkel inden for migration: Migranter og asylansøgeres fysiske og psykiske helbred. Filmet udelukkende på de ni kvadratmeter, der udgør det beskedne konsultationsværelse på Avicenne-hospitalet i Bobigny, en forstad nord for Paris, hvor Dr. Geeraert og en psykiater tager imod.

Kameraet bringer os helt tæt på det, migranten eller asylansøgeren først og fremmest er: Et menneske. Vi møder den smerte og de tanker, der fylder patientens hverdag, og som lægen til sin store frustration kun kan dulme med sovepiller og antidepressiv medicin.

Efter filmen vil migrationsforsker Sine Plambech fra DIIS, antropolog Camilla Ida Ravnbøl fra KU og jurist Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen debattere papirløse migranters situation i Europa og Danmark. Hvordan er deres hverdag, sundhed og juridiske situation i kølvandet på migrationskrisen? Og hvilke muligheder har de for at få hjælp?

Vises med engelske undertekster

Talere

  • Camilla Ida Ravnbøl, Ph.d.-studerende, Københavns Universitet
  • Maja Løvbjerg Hansen, Jurist, Gadejuristen
  • Sine Plambech, Forsker, DIIS

Program

17.00-18.40: On Call 

18:40-19.30: Debat

  • Camilla Ida Ravnbøl
  • Maja Løvbjerg Hansen
  • Sine Plambech

Praktisk information

Tilladt for børn over 15 år

Den ordinære billetpris er 95,00 DKK. Dertil kommer gebyr på 5,00 DKK. Billetprisen kan variere ifm udvalgte sektioner i salen og/eller specielle billettyper.

Læs mere/køb billetter