Tid: 21/04/2018 10:00 til 21/04/2018 20:00

Sted: Nørregade 18, 1165 København K, Danmark

Arrangør: N/A

Fotomaraton i tre byer

Et fotomaraton handler ikke om at løbe, som man gør i et normalt maratonløb; i stedet er det et løb mod tiden og ens egne kreative begrænsninger.

Til Tri-City Photo Marathon 2018 skal hver deltager med sit kamera over ti timer fortolke ti emner, der spænder fra det abstrakte til det konkrete. Vi har kaldt det ‘Tri-City’, fordi maratonet finder sted simultant i tre byer: Cairo, København og Ramallah.

Det praktiske

Tri-City Photo Marathon 2018 foregår den 21. april 2018 fra kl. 10.00-20.00. I København ligger maratonnets hovedkontor på Nørregade 18 hos International Media Support. Her skal man melde sig ved maratonnets begyndelse for at få udleveret emnerne.

Alle kan deltage uanset alder og erfaring med at fotografere – deltagelse er gratis, men tilmelding er påkrævet og skal ske via dette link

Om du fotograferer med spejlrefleks, kompaktkameraer eller din telefon er underordnet – find alle regler på arrangementets Facebook-side

Hver by fungerer som en separat konkurrence, hvor et lokalt dommerpanel vurderer billederne og uddeler præmier til dagens tre bedste serie à ti billeder.

De bedste billeder fra alle tre byer vil efterfølgende blive vist på en fælles udstilling.

Bag om fotomaratonnet

Konceptet bag fotomaratonnet har efterhånden tre årtier på bagen. Den oprindelige, danske idé er over årene blevet en global eksportsucces, men aldrig før har man afviklet arrangementet simultant i flere byer.

Ved at lade fotografer fortolke samme emner i tre byer, håber vi at kunne vise noget universelt menneskeligt og samtidig undersøge, hvordan vores omgivelser påvirker vores syn på verden.

Læs mere på Tri-City Photo Marathons facebookside