Tid: 10/01/2018 13:00 til 10/01/2018 17:00

Sted: Fællessalen, Christiansborg

Arrangør: N/A

Konference: Hvordan er konfliktforebyggelse relevant i en verden i brand? (København)

Konfliktforebyggelse bruges ofte i meget abstrakte vendinger, men hvad er det egentlig? Og hvordan bliver det brugt i praksis af danske aktører?

Den 10. januar 2018 kl. 13-17 afholder Rådet for International Konfliktløsning (RIKO) konferencen ”Hvordan er konfliktforebyggelse relevant i en verden i brand?” på Christiansborg og dette er blot et udpluk af de spørgsmål, vi ønsker at få undersøgt.

Konferenen er gratis, men kræver tilmelding via følgende link senest d. 6. januar: https://podio.com/webforms/19899068/1349610

Danmarks ageren i internationale konflikter er ofte præget af symptombehandling, når væbnet konflikt er brudt ud. RIKO ønsker derfor at skabe dialog om Danmarks rolle i international konfliktforebyggelse – især da konceptet er skrevet ind i den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi og står højt på dagsordenen i FN. Med et forsvarsforlig på vej er det desuden topaktuelt at sætte dette emne i fokus netop nu.

Dagens program stiller skarpt på, hvordan danske aktører som Oxfam IBIS, BØRNEfonden og Forsvaret arbejder med konfliktforebyggelse i praksis, samt hvilken rolle konfliktforebyggelse spiller i dansk udenrigspolitik med inputs fra danske politikere, ambassadører og UNDP. Ydermere vil Marcel Smits fra Institute for Economics and Peace præsentere det økonomiske aspekt og diskutere cost-benefit i konfliktforebyggelse. Afslutningsvis vil der være en Q&A session, hvor publikum får lejlighed til at stille politikerne spørgsmål. Dagens moderator er rådsmedlem Kristoffer Nilaus Tarp.

Program

13.00-14.00: Konfliktforebyggelse i praksis 
Velkomst af Rasmus Nordqvist – Udenrigsordfører fra Alternativet

Oplæg fra BØRNEfonden (Titel TBA)
Anne Smith Petersen – Konstitueret CEO fra BØRNEfonden
Oplægget vil omhandle BØRNEfondens arbejde i Mali med at forebygge konflikt med fokus på unge og civilsamfundet.

Militær kapacitetsopbygning som konfliktforebyggelse
Major Henrik Laugesen – Forsvarsakademiet
Dette oplæg vil tage udgangspunkt i kapacitetsopbygning i forsvarssektoren og omhandle det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) om militær kapacitetsopbygning i Østafrika, og hvorvidt dette kan anses som værende konfliktforebyggende.  

Hvad er vejen til at skabe bæredygtig fred – og hvorfor er det så vigtigt? – af Mie Roesdahl, generalsekretær hos Oxfam IBIS. Oplægget sætter fokus på, hvordan der kan bidrages til fred på lang sigt og hvilke udfordringer, der kan være selv, når en fredsaftale er indgået.

14.00-14.50: Politikerpaneldebat I
Partiernes arbejde med konfliktforebyggelse.  
 
14.50-15.10: Kaffepause

15.10-16.05: Er konfliktforebyggelse relevant for dansk udenrigspolitik?

The economics of conflict prevention
Marcel Smits – Program Director fra Institute of Economics and Peace i Haag
Dette oplæg vil sætte fokus på det økonomiske aspekt i konfliktforebyggelse, herunder hvilke cost-benefits, der ligger i konfliktforebyggelse – OBS dette oplæg holdes på Engelsk.

Konfliktforebyggelse i en ekstremistisk tid
Mette Fjalland – Kommunikation og Partnerskabsrådgiver fra FN’s udviklingsprogram (UNDP)
Dette oplæg sætter fokus på UNDPs research omkring forebyggelse af voldelig ekstremisme, samt hvordan implikationerne af dette er relevante for den danske udenrigs- og udviklingspolitik.

Konfliktforebyggelse: For sent, for lidt og for flygtigt
Torben Brylle – Tidligere ambassadør
Dette oplæg vil undersøge kompleksiteten i de problemstillinger, som ligger under konfliktforebyggelse og herunder sætte fokus på, hvordan der ikke findes en universal model for konfliktforebyggelse.

16.05-17.00: Politikerpaneldebat II
Konfliktforebyggelse i dansk udenrigspolitik – skal det have en rolle?

Den udenrigspolitiske tænketank, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO), har siden 2009 advokeret for ikke-militære løsninger af internationale konflikter. Uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser ønsker RIKO at bidrage til et velinformeret beslutningsgrundlag for dansk udenrigspolitik og at fastholde traditionen om at løse internationale konflikter i overensstemmelse med folkeretten og FN’s principper.