Tid: 21/08/2018 16:30 til 21/08/2018 18:00

Sted: Coworking Plus, Kochsgade 31D, 5000 Odense C.

Arrangør: N/A

Mød Danmarks ambassadører: Diplomati, teknologi og fremme af verdensmålene i den digitale tidsalder (Odense)

Danmark skabte international opmærksomhed med udpegelsen af verdens første tech-ambassadør og satte begrebet ‘TechPlomacy’ på den globale udviklingsdagsorden. Grundlaget var blandt andet erkendelsen af, at ny teknologi kan spille en rolle i udviklingsarbejdet og er helt afgørende for at nå de 17 verdensmål inden 2030.

Verdensmålene, der blev vedtaget af alle verdens lande i FN i 2015, skal sikre en bæredygtig udvikling og fremtid for vores verden. Hvad ligger der i begrebet ‘TechPlomacy’ og ‘TechVelopment’? Hvordan arbejder Danmark helt konkret med ny teknologi og verdensmålene ude i verden? Kunstig intelligens, robotteknologi, droner, 3D-print, blockchain… Det kaldes den fjerde industrielle revolution, men hvad betyder det for Afrika? Og hvad er nogle af udfordringerne?

Kom og hør direkte fra tre af de ambassadører, der sidder midt i orkanens øje i hhv. Dar es Salaam, Nairobi og Silicon Valley, når vi inviterer til dialog og debat om Danmarks arbejde i verden med Einar Hebogård, Mette Knudsen og Casper Klynge.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig via denne side.