Tid: 21/04/2018 10:30 til 21/04/2018 18:00

Sted: Mødecenter Odense, Buchwaldsgade 48, 5000 Odense C

Arrangør: N/A

Mød Mogens Lykketoft på CISUs generalforsamling

Rammerne om CISUs generalforsamling lørdag 21. april er så småt ved at falde på plads.

Udover de faste punkter som behandling og godkendelse af beretning og regnskab skal de fremmødte i år vedtage en ny strategi for CISU. Det er i sig selv tungtvejende årsager til at melde sig til, men sædvanen tro vil der også være plads til noget ekstra, og i år er det en workshop om verdensmålene og bæredygtighed.

Som optakt til den vil Mogens Lykketoft holde et oplæg og blive interviewet om sit arbejde med målene.

Man kan tilmelde sig generalforsamlingen via cisu.dk

Som sædvanlig vil der også i år være valg til flere bestyrelsesposter, og alle medlemsorganisationer opfordres til at opstille kandidater. Det kan man gøre helt frem til selve generalforsamlingen.

Læs mere og tilmeld dig på CISU’s hjemmeside