Annoncør: OXFAM IBIS

Ansøgningsfrist: 31/10/2017

Job: OXFAM IBIS søger Leder af vores folkelige engagement i Danmark



 
 
Leder af vores folkelige engagement i Danmark
 

 
Innovativ og strategisk tænkende leder med ild i maven
Oxfam IBIS er inde i en spændende udvikling som en del af Oxfam-konføderationen og skal udvikle en ny ambitiøs strategi for vores engagement i Danmark med tæt forbindelse til vores internationale arbejde. Du skal som leder af vores kommunikationsindsatser og folkelige engagement i Danmark stå i spidsen for at udvikle Oxfam IBIS til en endnu stærkere bevægelse af mennesker, der ikke vil finde sig i fattigdom og ulighed. Du skal løfte vores brand-kendskab og kontaktflade i Danmark og sikre et større engagement bag vores dagsorden, så flere danskere kender Oxfam IBIS, engagerer sig i vores sag og støtter os økonomisk.

En af dine vigtigste opgaver bliver at videreudvikle og løfte vores strategiske kommunikation, så den understøtter Oxfam IBIS’ udviklingspolitiske målsætninger, engagement, kampagner og fundraising. Du skal skabe koblingen mellem Oxfam’s globale kampagner og Oxfam IBIS’ tematiske profil på uddannelse, økonomisk og demokratisk retfærdighed og fredsopbygning.  Du skal sikre strategisk og sammenhængende kommunikation på tværs af organisationen i vores mange digitale og trykte udtryksformer. En stærk kommunikation skal skabe grundlaget for et stærkt engagement.
 
Du skal ud fra en brændende interesse for udvikling lede vores arbejde med at formidle viden om vores programmer i udviklingslandene og vores globale kampagner i en form, der skaber maksimalt engagement og interesse for vores arbejde og dermed skaber grundlag for at øge antallet af folk vi når ud til, skaber dialog med, og engagerer i arbejdet med at skabe forandringer. Du skal sikre at vores program omkring unge og beskæftigelse i MENA regionen, at vores udviklingsindsatser i Vestafrika, Latinamerika, og Sydsudan, og at vores humanitære indsatser omkring uddannelse i krisesituationer har stærke kommunikative aspekter, både ude og hjemme. Og du skal sikre, at vi er klædt kommunikativt på til at indgå effektivt i advocacy og policy dialog med strategiske partnere.
 
Du skal være proaktiv, kreativt tænkende og have sans for innovation og udvikling. Vi er meget ambitiøse og leder konstant efter nye og bedre veje til at nå vores strategiske mål. Vi forventer, at du kan styrke organisationens profil og bringe strategisk kommunikation og kampagner omkring uddannelse, skattely, fredsopbygning, finansiering af udvikling og udviklingspolitik til nye højder. Hele Verden i Skole-kampagnen er et flagskib for Oxfam IBIS, og den bliver du ansvarlig for at videreudvikle som Danmarks største og bedste oplysningskampagne i folkeskolen om udviklingsforhold og FN’s Verdensmål.
 
Baggrund
Oxfam IBIS er en del af Oxfam, verdens måske mest indflydelsesrige udviklings- og humanitærorganisation, der er kendt for stærke programmer i mere end 90 lande og for at levere analyser, kommunikation og indflydelsesarbejde i verdensklasse. Oxfam IBIS er i udvikling og vækst og skal udnytte de store muligheder, som medlemskabet af Oxfam giver for at styrke organisationens profil og indflydelse.
Se mere på www.oxfamibis.dk.

Public Engagement Afdelingen består af passionerede og dygtige medarbejdere, der er klar til at knokle sammen med dig. Teamet indeholder faglige spidskompetencer inden for kommunikation, fundraising, kampagner, CRM, sociale medier, fastholdelse, frivillighed, foto, grafik, politisk interessevaretagelse og et in-house callcenter.
 
Opgaver og ansvar
Ledelse

  • Lede en afdeling med ansvar for kommunikation, kampagner, privat fundraising og frivillige
  • Som del af ledelsen indgå i den strategiske ledelse og udvikling af hele Oxfam IBIS
  • På vegne af Oxfam IBIS indgå i beslutningsfora omkring kommunikation og privat fundraising i hele Oxfam konføderationen
  • Sikre nye relationer og partnerskaber der giver nye udviklingsmuligheder
  • Sikre og fremme innovation, nytænkning og klar strategisk retning som grundlag for udvikling
  • Sikre arbejdsplaner, struktureret supervision, sparring og klare prioriteringer
  • Sikre et tæt samarbejde med den Internationale Programafdeling og med den øvrige ledelse
  • Sikre rapportering fra afdelingen på forandringsmål og resultater

 
Strategisk kommunikation, fundraising og engagement

  • Medvirke til at udvikle strategi for Oxfam IBIS i Danmark og hvilken rolle og profil organisationen skal have
  • Gennem innovative kampagner, der engagerer flere bag Oxfam IBIS’ udviklingspolitiske målsætninger, udvikle organisationens brand og få flere engageret i Danmark
  • Gennem strategisk kommunikation styrke Oxfam IBIS’ stemme i offentligheden gennem udvikling og nytænkning af brug af egne medier, massemedier og sociale medier
  • Udvikle en kultur for innovation i både strategisk kommunikation og privat fundraising gennem resultat- og datastyret afprøvning af nye tilgange og metoder
  • Udvikle intern kommunikation i organisationen som et element af kommunikation af strategisk retning og mål og for at skabe begejstring om resultater

 Kvalifikationer

  • Mindst 10 års erfaring med kommunikation og folkeligt engagement, herunder mindst tre i ledelsesfunktion. Uddannelse, kompetencer og erfaring inden for strategisk kommunikation, kampagner, marketing og fundraising vægter højt.
  • Stærk evne til at sikre retning og motivere og begejstre medarbejdere og kollegaer, også når der skal tages vanskelige beslutninger, prioriteres og uddelegeres ansvar.
  • Stærk evne til at give sparring og situationsbaseret ledelse til fagligt stærke medarbejdere. Og evne til at etablere rammer og struktur, der giver mulighed for initiativ, kreativitet og fremdrift.
  • Stærkt og innovativt blik for strategisk kommunikation som grundlag for engagement og økonomisk støtte og som en central del af udviklingen af hele organisationen.
  • Politisk flair og fornemmelse der giver sikker fornemmelse for at omsætte politiske målsætninger til kommunikation, engagement og fundraising.
  • Erfaring med at gennemføre kampagner for at skabe forandringer og engagement og evne til at nytænke og udvikle eksisterende kampagneformer.
  • Forståelse for betydningen af at være en medlemsorganisation med ambition om at engagere frivillige på nye måder bag vores målsætninger.
  • Erfaring med fundraising rettet mod individuelle givere, særligt sammenhængen mellem politiske mål, strategisk kommunikation, økonomisk engagement og direkte kontakt til potentielle givere.
  • Kendskab til medlemsdatabaser og integration mellem kommunikation, kontaktdatabaser og økonomisystemer. Have forståelse for vigtigheden af digitalisering og teknologi samt erfaring med begge.
  • Engagementsskabende kommunikation på dansk i skrift og tale. Dertil flydende engelsk – spansk og fransk en fordel.
  • Et brændende hjerte for at bekæmpe fattigdom, ulighed og skabe forandring og engagement.

 
Hvorfor arbejde i Oxfam IBIS?

  • Du bliver en del af en global og stærk udviklingsorganisation der står parat til at udvikle nye fundraising- og kommunikationsprocesser sammen med dig.
  • Du bliver en del af Ledergruppen med mulighed for at påvirke organisationens strategiske udvikling. 
  • Dit arbejdssted er centralt i København og med en vis rejseaktivitet til vore samarbejdslande og til andre Oxfam kontorer.
  • Din gage er fastlagt med udgangspunkt i et fælles niveau for ledergruppen og som kan findes på vores hjemmeside her: http://oxfamibis.dk/lon-i-oxfam-ibis/
  • Jobstart den 2. januar 2018. 

  
Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via nedenstående link senest 31. oktober 2017 kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt snarest derefter.
 
Oxfam IBIS betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset alder, køn, religion, seksualitet, eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.

Send ansøgning

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.