Smuglere har kronede dage på det online sorte marked

gettyimages-92057822
I krisetid er museer og udgravninger særlig udsat for plyndringer – i 2003 blev Baghdad museum ribbet. Efterfølgende tilbagekøbte museet genstande direkte fra tyvene for at undgå at de endte i private samlinger i udlandet.
Foto: Veronique de Viguerie/Getty Images
Gerd Kieffer-Døssing

6. maj 2020

Lukkede grænser forhindrer måske coronavirus i at bevæge sig frit, men de stopper ikke for den illegale handel med antikviteter. Tværtimod har smuglere udnyttet situationen til at skrue op for udplyndringen af arkæologiske udgravninger, som i stigende grad omsættes på et online sort marked, hvor Facebook spiller en afgørende rolle.

Det perfekte one-stop-shop sort marked

I juni 2019 udkom en rapport, der, baseret på to års research, dykkede ned i, hvordan verdens største sociale medie benyttes flittigt til organiseret handel med stjålne antikviteter fra nogle af verdens mest konfliktramte nationer.

Bag rapporten står The Antiquities Trafficking and Heritage Anthropology Research Project (ATHAR), der monitorerer den digitale underverden og transnationale illegal handel med antikviteter. ATHAR, hvilket i øvrigt er det arabiske ord for antikviteter, kalder Facebook ”de sociale mediers vilde vesten”, hvor en kobling af eksplosiv vækst og mangelfulde moderationsmekanismer har skabt yderst gunstige betingelser for et blomstrende digitalt sort marked:

”Den sociale medieplatform har markedsført sig selv som et værktøj for global udbredelse af ideer og information. I den proces har platformen imidlertid uforvarende udvidet kommunikationsmulighederne for transnationale kriminelle netværk i hele verden. I dag tilbyder Facebook en veritabel digtial værktøjskasse for smuglere med foto- og videouploads, livestreaming, midlertidige ’Stories’, betalingssystemer og krypteret kommunikation,” skriver ATHAR og konkluderer:

”Facebook er den perfekte platform for et one-stop-shop sort marked.”

Ingen regulering
Facebook har mange gange været skarpt kritiseret for ikke at monitorere indhold på platformen, som derfor er med til at sprede og publicere kriminelt, voldeligt eller andet skadeligt indhold.

I de sidste år har Mark Zuckerberg måtte stå skoleret ved flere lejligheder, og det sociale medie har iværksat diverse funktioner og mekanismer, der skulle stoppe skadeligt indhold fra at nå de 2,6 milliarder brugere. Men den ulovlige handel med artefakter er stadig et overset problem.

Facebook opdaterer jævnligt sine såkaldte ’Community Standards’ – en slags regler for, hvad man må og ikke må bruge Facebook til. Den seneste opdatering fra maj i år regulerer specifikt reglerne for, hvilke typer af varer der må handles på platformen. Men handlen med stjålne genstande nævnes ikke.

Hvad der til gengæld ér forbudt, er handel med rester fra mennesker – men selv ikke her formår Facebook at opretholde reglerne. Under coronakrisen er der for eksempel sat en barnemumie til salg.

En bruger har sat en barnemumie til salg i en af de grupper, ATHAR overvåger – de øvrige brugere kalder det “haram”, så sælgeren slår kommentaren fra, men salget er stadig aktivt.


Foto: ATHAR

I et indlæg på blogplatformen Medium, begræder Katie A. Paul – en af drivkræfterne bag ATHAR og medforfatter til gruppens rapport fra 2019 – at ATHAR har peget på problemet i snart to år, uden at det har ført til nogen ændring hos mediegiganten.

”Plyndringen af og handlen med antikviteter kan finansiere terrorisme, organiseret kriminalitet og i nogle tilfælde klassificeres som en krigsforbrydelse. Facebook fungerer som en ground zero for den illegale handel med artefakter i den digitale verden,” skriver hun og kalder Facebooks forsøg på at stoppe kriminalitet på platformen for ”en vits”.

Ulovlig handel knopskyder under coronaforår

ATHAR fokuserer især på handel med genstande fra Mellemøsten og Nordafrika (MENA) og monitorerer over 100 Facebookgrupper, der er involveret i illegalt salg. De største grupper har op til 370.000 medlemmer med hundredvis af nye daglige opslag.

Under coronakrisen har ATHAR registreret fem nye Facebookgrupper, der handler med genstande fra MENA-regionen, og antallet af billeder og videoer af genstande, der er til salg, er steget.

I et interview med The Art Newspaper tilskriver Katie A. Paul, der selv er uddannet antropolog, stigningen en række faktorer.

Dels er foråret den perfekte årstid for at foretage illegale udgravninger, og dels er arkæologiske udgravninger og museer mere udsatte i krisetider, fordi myndighedernes opmærksomhed er rettet andetsteds, hvilket tyvene udnytter. Det samme var tilfældet under det arabiske forår, hvor man ligeledes så en stigning i den ulovlige handel.

Mange i regionen har også mistet deres arbejde og indtægtskilde, især inden for turistbranchen, som følge af pandemien, og den økonomiske indtjening fra illegal handel falder derfor på et tørt sted, mener Katie A. Paul og siger til The Art Newspaper:

”Kombinationen af disse faktorer sammen med en massiv online telefonbog over plyndringseksperter og smuglere på Facebook skaber det perfekte udgangspunkt for aktiviteter, der truer kulturarven.”

Beviser slettes
For et år siden bragte BBC en artikel, der med udgangspunkt i ATHARs research påviste, hvordan 49 Facebookgrupper handlede med stjålne antikviteter fra Syrien og Irak. Facebook reagerede ved at slette samtlige grupper. En talskvinde for mediegiganten udtalte, ifølge New York Times, at nye værktøjer til at identificere og slette indhold, der bryder med Facebooks regler, var blevet indført.

Men, påpeger Katie A. Paul over for The Art Newspaper, selvom det er vigtigt at stoppe den ulovlige handel, er det også vigtigt, at data ikke bare slettes. Billedmaterialet, er viser bestemte objekter med både dato- og lokationsmærke, kan få afgørende betydning i at identificere genstande i forbindelse med repatriering eller at stoppe ulovligt videresalg. Og så er det bevismateriale i en langt vigtigere sammenhæng:

”I sagerne fra Syrien, Yemen, Irak og Libyen er indholdet [fra Facebook, red.] af endnu større betydning: Det er bevis for krigsforbrydelser,” siger hun.