Annoncør: Udenrigsministeriet

Ansøgningsfrist: 08/02/2017

Job: Udenrigsministeriet søger medarbejder til   nyoprettet stilling som chefkonsulent i Sekretariatet for Myndighedssamarbejde 



Nyoprettet stilling

chefkonsulent i Sekretariatet for

Myndighedssamarbejde 

 

 

 

Vil du være med til at styrke Danmarks relationer til strategisk udvalgte lande, fremme opfyldelsen af FNs verdensmål og åbne døre for danske virksomheder? Er du god til at skabe resultater med forskellige partnere på tværs af landegrænser, fagområder og organisationer? Og er du nysgerrig og innovativ med lyst til at bringe forskellige danske aktører og kompetencer sammen på nye måder på den internationale scene? Så er denne stilling måske noget for dig.  

 

Udenrigsministeriet og danske fagministerier har de sidste to år i fællesskab etableret samarbejde med myndigheder i en række lande af særlig betydning for den fremtidige globale udvikling. Myndighedssamarbejdet har to spor: 1) danske myndigheder udvikler og gennemfører 3-5 årige projekter sammen med samarbejdslandets myndigheder f.eks indenfor fjernvarme, sundhed, fødevarer eller digitalisering, og 2) udsendte vækstrådgivere på Danmarks ambassader opbygger relationer, faciliterer samarbejde og arbejder for, at viden og relationer også kommer danske virksomheder til gavn. I dag er otte ministerier og 14 styrelser involveret, og der er udsendt 17 vækstrådgivere til 12 lande i Asien, Afrika og Latinamerika.    

Sekretariatet for Myndighedssamarbejde har det overordnede ansvar for initiativet og er omdrejningspunkt for samarbejdet mellem de mange interessenter. Sekretariatet består i dag af en sekretariatschef og tre medarbejdere.  

 

Nu udvides initiativet, og regioner og byer vil som noget nyt blive inviteret med. Med henblik på udvidelsen, konsolidering og videreudvikling af initiativet er der behov for en erfaren og nytænkende medarbejder til en nyoprettet stilling som chefkonsulent. 

Chefkonsulenten skal bl.a. bidrage til at: 

  • videreudvikle initiativet i lyset af regeringens nye udviklingspolitiske strategi og strategier for fremme af internationalisering af dansk erhvervsliv (eksportfremme mv.) 
  • samarbejde med danske fagministerier/styrelser/byer, ambassader og andre partnere om udvikling og gennemførelse af projekter af høj kvalitet i de udvalgte lande 
  • styrke videndeling og erfaringsudveksling mellem de mange involverede aktører  
  • styrke kommunikation og netværk med brancheorganisationer og virksomheder 
  • sikre, at ordningen bliver institutionelt forankret på tværs af alle involverede partnere  

Vi søger en chefkonsulent, som er innovativ, inspirerende og udadvendt og har: 

  • international erfaring med udvikling og gennemførelse af projekter samt gerne erfaring fra rådgiverfunktion for myndigheder i udviklingslande/vækstøkonomier  
  • erfaring med relationsopbygning, multi-stakeholder partnerskaber samt co-creation på tværs af kulturer og fagligheder med målbare resultater 
  • indsigt i danske offentlige og private styrkepositioner i lyset af FNs verdensmål 
  • erfaring fra politisk ledet organisation, gerne en større by, og fra en privat virksomhed  
  • dyb faglig viden på et eller flere fagområder, gerne byudvikling og digitale løsninger  
  • glæde ved omskiftelige opgaver fra udvikling af visioner og relationer til fokus på resultater og forvaltning i et lille team. Analytisk stærk og god politisk fornemmelse 
  • høj arbejdskapacitet, stor arbejdsevne og personligt drive. God til at prioritere, lede og facilitere handlekraftigt og beslutningsdygtigt  
  • en relevant kandidatgrad og minimum ti års erhvervserfaring, heraf flere år i udlandet  
  • god skriftlig og mundtlig fremstillingsevne på dansk og engelsk   

Du skal være indstillet på en travl hverdag, hvor hovedfokus er at opbygge og styrke partnerskaber med andre danske aktører og i fællesskab med dem gennemføre aktiviteter som del af Danmarks internationale samarbejde og interessevaretagelse. 

 

Ansættelsesvilkår og tiltrædelse: 

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation. Der er tale om en midlertidig ansættelse med udløb pr. 31. december 2020. Tiltrædelse snarest muligt.   

 

Ansøgningsfrist: 

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. februar 2016 kl. 12.00. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 9. Du søger under "ledige stillinger" på www.um.dk. Vi skal have en målrettet og motiveret ansøgning, der også bør indeholde oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde, kvalifikationer, sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.  

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sekretariatschef Anette Aarestrup ([email protected], tlf. 33920201) eller kontorchef Morten Elkjær ([email protected], tlf. 33920147) i Udenrigsministeriet.  

 

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. 

 

Om os: 

Udenrigsministeriets mission er at arbejde for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og velstand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. I Udenrigsministeriets vision indgår, at vi skal være bredt respekteret som en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, og at vi skal være en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompetenceudvikling. Vi har som fælles værdier, at vi som enkeltpersoner og organisation arbejder på grundlag af musikalitet, åbenhed, professionalisme, handlekraft og arbejdsglæde. Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.

 

 

 

 

Skriv venligst at du har set jobopslaget på Globalnyt.